Pludselig stod hun der. En kvinde i 50'erne. Med ild i øjnene og torden i stemmen.
»Vi havde godt hørt, at hun råbte, men vi troede ikke, at det var til os,« siger 32-årige Samah.
Kvinden var kort forinden kommet gående ned ad gaden, inden hun målrettet havde vendt sig mod Samah, der stod sammen med sine to små børn og en veninde.
Samah fortæller, at kvinden uden varsel skubbede hende op mod en parkeret bil, imens hun umotiveret skreg Samah ind i ansigtet:
»Fucking muslim.«
»Tørklæder hører ikke til i Danmark.«
»Det er os, der bestemmer her.«
»Danmark er vores land. Ikke jeres.«
»Vi hader jer, fat det dog.«
32-årige Samah Hammoude – opvokset i Danmark, dansk af kultur og næsten færdiguddannet civilingeniør med speciale i medicin og teknologi – var i chok.
Rystet i sin grundvold over, at hun på åben gade i Københavns nordvestkvarter blev udsat for et overfald af både fysisk og verbal karakter.
Især den sidste del – de verbale eder, der med lynets hast fløj ud af kvindens mund – krøb øjeblikkeligt ind under huden på den enlige mor.
»Jeg har aldrig oplevet så meget had fra et andet menneske. Det lyste ud af øjnene på hende,« siger Samah.
Selv om overfaldet, der fandt sted 30. oktober, ifølge Samah kun varede i få minutter, var det, som om tiden stod stille.
Overraskelsen over den midaldrende kvindes foragt og det faktum, at hun sammen med sine børn en ganske almindelig fredag aften pludselig stod ansigt til ansigt med en ukendt person, der ville hende ondt, fik det hele til at føles som slow-motion.
Men det var det ikke, og Samah var nødt til at handle.
Instinktivt fik hun skubbet kvinden tilbage, imens hun af sine lungers fulde kraft råbte, at kvinden ikke skulle røre hende.
Det står ikke helt klart for Samah, hvad hun råbte til kvinden, men hun husker, at hun forsøgte at understrege, at hun er dansk, at hendes børn er danske og født her, men at hendes tørklæde også er en del af hendes identitet.
»'Danmark er lige så meget mit land, som det er dit,' kan jeg huske, jeg råbte,« siger Samah, der i kampens hede håbede, at det ville få kvinden til at køle af.
Men Samahs råb havde den modsatte effekt, og ifølge Samah tændte det en endnu kraftigere ild i øjnene på kvinden.
Nok en gang skubbede kvinden Samah, imens hun skreg, at Danmark ikke var for hende. Herefter truede kvinden ifølge Samah med at melde hende til politiet.
»For hvad? For at du overfaldt mig?« spurgte Samah stærkt oprevet.
»Hvorfor kan de ikke lide os?«
Alt imens Samah havde afværget kvindens overfald, skubbet og skreget tilbage, havde hendes to børn – datteren på syv og sønnen på seks – skræmt fulgt med i baggrunden.
Begge børn græd og havde svært ved at forstå, hvad der skete.
Den midaldrende kvinde fortrak herefter, og Samah kunne sammen med veninden koncentrere sig om at trøste sine børn.
B.T. har talt med Samahs veninde, der var øjenvidne til hændelsen, og hun bekræfter forløbet, som Samah udlægger det.
Da Samah og børnene senere sad hjemme i deres lejlighed – hvor fredag aften skulle have været en aften med popcorn og film, præcis som den plejer at være – gik der langt tid, før børnene faldt til ro.
»De var virkelig rystede. Og min søn spurgte mig: 'Mor, hvorfor kan de ikke lide os?'«
»Det gør simpelthen så ondt at høre. Jeg gør alt for at nedbryde den paralleltanke med 'os og dem', og det bekymrer mig virkelig, at mine børn allerede nu begynder at spørge til 'dem og os',« siger Samah Hammoude.
Politiet efterforsker sagen
Senere samme aften ringede Samah til politiet og anmeldte kvindens overfald.
B.T. har været i kontakt med Københavns Politi, som betragter sagen som en hadforbrydelse. De oplyser, at sagen er overgået til efterforskning, men at de på nuværende tidspunkt ikke har nogen kommentarer til sagen.
Flere angreb med racistisk motiv
Efter børnene var lagt i seng, skrev Samah et opslag om hændelsen på Facebook.
I dag fortæller hun – til at starte en smule modvilligt, da hun frygter for læsernes reaktioner – sin historie i B.T.
Inderligt håber hun, at hendes oplevelse, som hun siger på ingen måder er unik, kan skabe fokus på, hvor mange hadforbrydelser med et racistisk motiv mod muslimer der finder sted hver dag.
Samtidig håber hun, at hun og alle andre – med tørklæde eller ej – kan dele gaderne fra Nørrebro til Nørresundby i fred og fordragelighed.
»Jeg blev født i en libanesisk flygtningelejr og har rejst mange steder, men der ikke noget sted i verden, hvor jeg føler mig hjemme som i Danmark. Jeg tænker dansk, jeg spiser dansk. Ud over hvordan jeg klæder mig, så er jeg dansk, og Danmark er mit hjem,« siger hun.
Samahs idé om, at hendes oplevelse langtfra er unik, bekræftes af Rigspolitiets seneste statistik over registrerede hadforbrydelser
I 2019 registrerede politiet 569 sager, som efter Rigspolitiets opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser. I forhold til 2018 er det en stigning på 27 procent.
I over halvdelen af sagerne – 312 – ligger der ifølge Rigspolitiet et racistisk motiv bag.
