På Masken i Studiestræde sad Nicolaj Odgaard en oktoberaften i 2017 og drak øl med en ung mand, han lige havde mødt.

Nicolaj Odgaard var som så mange gange før taget ud i det københavnske homomiljø for at hygge sig. Selv om han ikke var interesseret i at udvikle en relation med den unge mand, generede hans selskab ikke Nicolaj Odgaard.

På et tidspunkt forlod han den ukendte unge mand og Masken for at tage videre. Men manden fulgte efter og begyndte at rage på Nicolaj Odgaard – formentlig for at stjæle hans telefon.

Nicolaj Odgaard sagde fra. Og så brød helvede løs.

Nicolaj Odgaard er homoseksuel og har flere gange været udsat for hadforbrydelser. Det seneste overfald kostede ham blandt andet flere brækkede ribben og en punkteret lunge.
Nicolaj Odgaard er homoseksuel og har flere gange været udsat for hadforbrydelser. Det seneste overfald kostede ham blandt andet flere brækkede ribben og en punkteret lunge. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Han råbte og skreg, at jeg var svans, og at jeg var klam. Og så faldt det første slag.«

I dag 40-årige Nicolaj Odgaard husker ikke alle detaljer fra overfaldet, fordi han fik blackout. Men på Rigshopitalet kunne de konkludere, at han havde brækket flere ribben og punkteret en lunge.

Med overfaldet skrev Nicolaj Odgaard sig ind i politiets statistik for hadforbrydelser.

I 2017 registrerede politiet 446 hadforbrydelser, hvoraf 81 af dem blev vurderet til at være seksuelt motiveret. De resterende havde enten racistisk eller religiøst motiv.

Forbrydelserne dækker over både vold, hærværk, hadefulde ytringer og trusler.

Rapporten med tallene fra 2017 er den seneste af sin slags, og den viser, at antallet af registrerede hadforbrydelser er steget siden 2015, hvor Rigspolitiet begyndte at lave opgørelsen.

Dengang blev der kun registreret 198.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at hadforbrydelser er blevet mere udbredte. Stigningen er også et udtryk for, at politiet er blevet bedre til at registrere hadmotivet i forbrydelser, forklarer politikommisær ved Rigspolitiet Peter Steffensen.

»Da vi overtog området fra PET, oprettede vi en monitoreringsordning for at få et større overblik i kredsene. Desuden begyndte vi at holde dialogmøder med blandt andre LGBT, ligesom vi har indført videreuddannelser på området og indgår i internationale vidensudvekslinger.«

På trods af at politiet altså har styrket sit fokus på området, antages det fortsat, at der er et betydeligt mørketal på området.

Justitsministeriets Forskningskontors offerundersøgelse af voldsofres opfattelse af den forbrydelse, de er blevet udsat for, viser nemlig et helt andet billede af virkeligheden.

Med udgangspunkt i svar fra de adspurgte voldsofre konkluderer rapporten, at mellem 1.600 og 2.800 personer mellem 16 og 74 år årligt bliver udsat for vold på grund af homo- eller transfobi.

Selv om det er længe siden, overfaldet fandt sted, er Nicolaj Odgaard stadig sygemeldt, og han er ikke tryg ved at være ude offentligt, hvilket betyder, han kun nødigt og meget sjældent forlader sin lejlighed.
Selv om det er længe siden, overfaldet fandt sted, er Nicolaj Odgaard stadig sygemeldt, og han er ikke tryg ved at være ude offentligt, hvilket betyder, han kun nødigt og meget sjældent forlader sin lejlighed. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Omtrent samme andel angiver, at volden begået mod dem måske skyldtes homo- eller transfobi.

Peter Steffensen mener, at det er urealistisk, at politiets tal nogensinde kommer til at nærme sig offerundersøgelsen, fordi der kan være forskel på ofrenes personlige opfattelse og lovgivningen. Men han anerkender, at der fortsat er plads til udvikling på området.

»Vi har naturligvis fokus på alle forbrydelser, men i tilfældet med hadforbrydelser handler det om, at når én person bliver udsat for en hadforbrydelse, rammer det alle, der er i tilhørsgruppen. Man kan ikke rende fra sin seksualitet, overbevisning eller andet,« fortæller han og fortsætter:

»Modsat mange andre forbrydelser handler hadforbrydelser ikke om at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Man er som LGBT-person hele tiden til stede i det, og derfor kan man hele tiden føle sig som et potentielt offer.«

Den følelse kender Nicolaj Odgaard til.

Selv om der er gået over halvandet år siden overfaldet, sidder oplevelsen stadig i hans krop. Også selv om episoden ikke var den første af sin slags. Han var nemlig blevet slået ned flere gange før på grund af sin seksualitet.

»Efter overfaldet i 2017 tænkte jeg: Den tager jeg, som jeg plejer. Der var jo ikke nogen, der skulle få mig ned med nakken. Efter et stykke tid fik jeg sværere ved at være sammen med andre mennesker ude i byen. Nu har jeg det bedst, når jeg bare er hjemme,« fortæller han og fortsætter:

»Jeg er meget fokuseret på, hvad der sker omkring mig. Jeg ved jo godt, at jeg ikke bliver slået ned på en homobar. Det er jo ikke rationelt, men det forstår min krop ikke.«

Da Nicolaj Odgaard blev overfaldet i 2002, gik det hårdt ud over hans tænder. Overfaldet skulle vise sig ikke være det sidste af sin slags.
Da Nicolaj Odgaard blev overfaldet i 2002, gik det hårdt ud over hans tænder. Overfaldet skulle vise sig ikke være det sidste af sin slags.
Vis mere

Hans tilstand har blandt andet betydet, at han har mistet sit arbejde som sosu-assistent. Alene det at købe ind er en udfordring for ham, og han er nødt til at være nøje i sin planlægning for at få hverdagen til at fungere.

Og det har ikke kun haft konsekvenser for hans sociale liv og tiltro til andre mennesker. Det har også tæret på hans selvbillede.

»Fordi jeg er blevet slået ned flere gange, er jeg begyndt at overveje, hvorfor mennesker, der ikke kender mig, kan hade mig så meget.«

»Til at starte med tænkte jeg: ‘Nå ja, det er også dem, der er idioter’. Men efter sidste gang begyndte jeg at overveje, om jeg måske er typen, man let kan hade. Om det er min egen skyld på grund af min seksualitet og måden, jeg står frem på.«