»Det var ikke særligt betryggende.«

Sådan beskriver 49-årige Rikke Skov sit seneste møde med Aalborg Universitetshospital. I oktober besøgte hun en 85-årig mand, som er nær pårørende til familien. En oplevelse, der chokerede hende.

Den 85-årige var indlagt på hospitalet, fordi han inden for få dage havde haft to blodpropper i hjernen. Men de omgivelser, han blev budt, rystede Rikke Skov.

»Han lå en i hospitalsseng ude på gangen for sig selv. Han sagde ikke noget, men synes ikke, det var sjovt,« husker hun og uddyber:

»Han trak dynen godt op over sig. Jeg kunne se på ham, at han synes, det var pinligt at ligge der.«

Rikke Skov fortæller, at den nære pårørende var ved bevidsthed og i stand til at kommunikere, men havde det meget skidt og var ekstremt træt.

Hun fik fat på en rollator og hjalp ham ud til et fællesområde ved elevatoren, hvor de sammen kunne sidde i nogle stole. Simpelthen fordi der ikke var ikke plads og ro til, at hun kunne stå ved ham på gangen.

»Det var søndag, så der var mange pårørende ude for at besøge deres indlagte. Derfor var der meget uro rundt omkring ham,« fortæller hun.

Besøget satte i den grad gang i følelserne hos hende. Og skabte en masse tanker om vores sygehuses nuværende tilstand.

»Jeg var rystet over at se, hvordan det stod til. Det er utroligt, at sådan en gammel mand skal ligge der. Det er frustrerende at se på som pårørende.«

Oplevelsen blev bestemt ikke bedre af, at sygeplejerskerne ved 15-tiden kunne fortælle hende, at de havde glemt den pårørendes middagspiller.

Men Rikke Skov bearbejder ikke sygeplejerskerne noget som helst.

»Jeg vil ikke være efter de sygeplejersker. De gjorde, det bedste de kunne, men de havde bare ikke hænderne til det,« siger hun og beskriver sin oplevelse af deres arbejdspres:

»De løb stærkt. De rendte nærmest rundt med sved på panden. De havde ikke nok tid.«

Rikke Skov er klar i spyttet, når hun med sit seneste hospitalsbesøg frisk i erindringen skal sige, hvad hun tænker om fremtiden.

»Jeg kan bare sige, at det skal vi have lavet om, for det har patienterne ikke fortjent,« afslutter hun.

Andre læser også