»Hvordan han hun stå der og virke så kold og arrogant?«
Spørgsmålet kommer fra 49-årige Rikke Skov – og er rettet mod regionsrådsformand Ulla Astmans opførsel. Et vælgermøde og et hospitalsbesøg har gjort nordjyden ked af det og rystet.
Vi starter med at spole tiden tilbage til oktober måned, hvor Rikke Skov besøgte en nær pårørende på hospitalet. Til B.T. har hun tidligere fortalt om de omgivelser, som den 85-årige mand, der inden for få dage havde fået to blodpropper i hjernen, blev budt.
»Han lå en i hospitalsseng ude på gangen for sig selv. Han trak dynen godt op over sig. Jeg kunne se på ham, at han synes, det var pinligt at ligge der,« fortalte hun.
Derudover beskrev hun også den enorme travlhed, hun oplevede hos sygeplejerskerne.
»De løb stærkt. De rendte nærmest rundt med sved på panden. De havde ikke nok tid,« forklarede hun ved samme lejlighed.
To dage senere var Rikke Skov tilskuer til en debat mellem regionsrådsformand Ulla Astman (S) og regionsrådskandidat Mads Duedahl (V) i Nordkraft i Aalborg. Og her havde hun et spørgsmål, hun gerne ville have svar på.
»Hvornår har I sidst været ude på sygehuset for at tale med en sygeplejerske nede på gulvet?,« spurgte hun de to.
Og svarene rystede hende.
»Jeg kan jo ikke rende rundt derude. Men det er ikke så lang tid siden, jeg har snakket med lederen af en afdeling,« skulle Ulla Astman ifølge Rikke Skov have svaret.
Et svar, som den 49-årige, der få dage forinden havde haft en dårlig oplevelse på sygehuset, ikke forstod noget som helst af.
»Jeg blev dybt rystet over det. Hvordan kan sådan en som hende stå der og sige det? Jeg var overbevist om, at hun var rundt og se, hvordan det foregik på gulvet,« siger Rikke Skov.
Den 49-årige var desuden også forundret over den måde, som regionsrådsformanden tog imod hendes spørgsmål.
»Jeg føler, hun signalerede, at det var et latterligt spørgsmål, jeg kom med. Jeg føler ikke, jeg blev taget seriøst,« forklarer hun og uddyber, hvor stærke følelser debatten efterlod hos hende:
»Jeg blev sur og ked af det, og jeg rystede helt bagefter.«
Moddebattøren, Mads Duedahl, fortalte ifølge Rikke Skov, at han ikke måtte komme ud på hospitalerne for regionsrådsformanden. Det bekræfter han selv over for B.T., men stiller sig samtidig meget undrende over for det.
»Jeg har tænkt, at det er mærkeligt, at man som potentiel ny kommende regionsrådsformand ikke kan få lov til at snakke med folk om, hvad der betyder noget på deres arbejdsplads,« siger han.
Mindst tre gange har sygehuspersonale kontaktet regionsrådskandidaten for at invitere ham på besøg på hospitalet. Men alle tre gange er de vendt tilbage til Mads Duedahl med meldingen om, at de ikke har fået lov af nærmeste leder.
Det konkrete afslag, som B.T. har set, faldt tilbage i oktober sidste år. Og Mads Duedahl mener derfor ikke, at fortællingen bare handler om en udfordrer til Ulla Astmans trone, som vil slå plat på valgkampen.
»Når nogen har en oprigtig historie, de gerne vil fortælle, så kan jeg ikke forstå, at man et år i forvejen ikke kan komme ind og høre, hvad de har på hjerte,« siger han.
I forhold til det konkrete afslag, hvor sygehusledelsen altså kontakter Regionshuset for at drøfte besøget, svarer regionsrådsformanden prompte:
»Det kender jeg ikke noget til. Men jeg kan 120 procent afvise, jeg har dikteret noget over for sygehusledelserne. Jeg sidder ikke og leger driftsleder for sygehusene. Hvis de ringer og spørger, så må det jo være til vores direktion.«
Ifølge Ulla Astman er der en ganske særlig grund til, at ansatte på hospitalerne skal alliere sig med deres leder, hvis de gerne vil invitere en politiker på besøg.
»Sundhedspersonalet kan jo ikke som enkeltpersoner invitere politikere ind. Det tror jeg heller ikke, man kan som folkeskolelærer eller pædagog i en børnehave. Det er en arbejdsplads, og derfor skal det godkendes af ledelsen.«
Men giver det ikke noget andet at være derude, hvor tingene sker?
»Jo, det giver et andet indtryk at være på selve hospitalet. Men man gør det ikke af hensyn til de borgere, der er der,« siger Ulla Astman.
I forhold til Rikke Skovs gengivelse af hendes udtalelse svarer regionsrådsformanden, at hun ikke kan huske, hvad hun ordret har sagt.
»Men jeg har givet udtryk for, at jeg ikke går rundt på hospitalerne hele tiden. Jeg går ikke rundt ude på hospitalsgangene i dagligdagen, hvis nogle skulle tro det. Det mener jeg ikke er min rolle som politiker,« siger hun.
Ulla Astman er dog ked af, hvis Rikke Skov har opfattet det, som om hun ikke tog spørgsmålet seriøst på vælgermødet i oktober.
»Det er jeg ked af var hendes oplevelse. Det var bestemt ikke min hensigt. Men jeg må sige, at man også lidt glemmer, at vi lige har været igennem en coronatid i forhold til besøg på hospitalet. Det gælder selvfølgelig også for politikere,« siger regionsrådsformanden.
For at komme til at snakke med sundhedspersonalet har Mads Duedahl i stedet besøgt jordemødre og sygeplejersker i deres hjem for at høre om deres hverdag. Men der mangler noget, når man ikke kan komme ind på hospitalerne.
»Jeg kan jo høre nok så mange beretninger og få nok så mange mails, men at stå ude i virkeligheden og føle, hvordan presset er, det vil give et andet indtryk,« forklarer han.
Rikke Skov er ikke i tvivl om, hvad hun tænker efter sine oplevelser til vælgermødet og på hospitalet:
»Jeg kan bare sige, vi skal have lavet om på det, for det har patienterne ikke fortjent.«
