Ved du, hvem du deler opgang med?

Hvis ikke, er du formentlig ikke alene, men det vil instruktør Kristoffer Lundberg nu forsøge at gøre noget ved. Igennem teaterstykket 'Livet – en brugsanvisning' på Aalborg Teater sætter han fokus på naboskab – eller mangel på samme – og alle de liv, der bliver levet i Magisterparkens grå betonbyggeri.

»Jeg boede engang i en andelsforening, hvor vi havde enormt meget med hinanden at gøre, og vi havde et enormt godt sammenhold. Jeg havde virkelig følelsen af at høre til. Under corona flyttede jeg så, og det gjorde, at jeg faktisk ikke rigtigt har mødt dem i min opgang. Det virker bare mærkeligt, når vi bor så tæt,« forklarer han og fortsætter:

»Opgangen er jo en enormt fin arena til det gode sammenhold, så for mig var det her projekt en mulighed for – forhåbentlig – at give publikum lyst til at kigge på de bygninger omkring dem og se det liv, der bliver levet omkring dem, og nuancerne i det.«

Der er nemlig liv alle steder, hvis vi tør være nysgerrige på det, fortæller Kristoffer Lundberg.

»Der er historier alle steder, og måske man kunne få lyst til at gå ned og banke på hos underboen.«

For hvordan bor de egentlig på fjerde sal? Og hvad er historien med dem nede i stuen? Ofte lever vi meget separate liv, når vi bor i lejlighed, selv om vi rent fysisk næsten ikke kan komme tættere på hinanden. Alligevel kan det føles som lang vej op på tredje sal – både i fysisk og overført betydning.

»Måske vi også kunne komme af med nogle fordomme. Ofte bliver vi kun opmærksomme på vores underboer, hvis de larmer, laver lugtende mad, eller hvis de altid skændes. Det bliver sådan nogle små karakterer, vi opbygger.«

I teaterstykket er Magisterparken omdrejningspunktet, og måske den også siger noget om os, som vi ikke tænker over i det daglige.

»Alle lejligheder i Magisterparken ligner hinanden ved første øjekast, men folk har jo indrettet sig helt forskelligt,« forklarer Kristoffer Lundberg.

»Tænk, hvis vi begyndte at kigge på de grå betonbygninger som små liv frem for at se dem som nogle bygninger, der bare skal rives ned.«

Vis mere

Ifølge instruktøren skal vi turde være mere nysgerrige på hinanden.

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke bare forskanser os, og at vi ser potentialet i sammenholdet i de her opgange. Jeg tror, det er en lille arena, vi har glemt.«

Og den lille arena kan vi formentlig bruge til flere forskellige ting, hvis vi tør bruge den.

»Når jeg skal bruge en boremaskine, skriver jeg ud på Facebook frem for at gå ned og spørge min underbo, om jeg må låne en.«

Det var ikke helt nemt at få en opgang til at medvirke i dit teaterstykke. Hvorfor tror du, det var så svært?

»Der kunne godt være tre i samme opgang, som gerne ville, men så ville nummer fire og fem ikke. Derudover foregår det hele live, så der var noget lavpraktisk.«

»Der var mange, som tænkte, at de ikke var perfekte til projektet, fordi de ikke havde en spændende historie, eller fordi de havde svært ved at skulle præstere.«

»Beboerne underspillede ofte sig selv, men når man kommer indenfor, har alle jo et eller andet spændende projekt eller livserfaringer, som vi alle kan bruge og deles om. De ting, vi omgiver os med, siger jo ofte enormt meget om, hvem vi er, og hvad der optager os.«

Derfor har deltagerne i Kristoffer Lundberg også udvalgt forskellige ting, som siger noget om os og det liv, vi har levet. Mange af os har formentlig en eller flere ting, som rummer en god historie – og måske andre kan bruge den historie til noget.

»Hvad nu, hvis vi har mere til fælles, end vi lige går og tror?«