Renés børn har aldrig haft et fritidsjob: 'Der har aldrig været behov for det'

For René Nørbjerg har det været helt bevidst, at hans drenge på 17 og 20 år aldrig har haft et fritidsjob.

Hans børn har nemlig haft masser at se til med både skole og fritidsinteresser, og derfor har han og hustruen valgt at finansiere deres børns interesser, hvor de kunne. Derfor har der aldrig været behov for, at de skulle have et fritidsjob for familien hjemme i Kokkedal.

Men ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation er det en forkælelse, der skaber en usund udvikling blandt unge mennesker.

I øjeblikket oplever de en tendens til, at alt for få 13-17 årige har et fritidsjob, hvilket vil gøre deres overgang fra skole og uddannelse til arbejdslivet langt sværere, fordi de ikke ved, hvad det vil sige at gå på arbejde om morgenen, tjene penge og have kollegaer.

Og det er særligt i de sjællandske kommuner med de højeste gennemsnitsindkomster, herunder Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Frederiksberg, Egedal og Roskilde, at billedet tegner sig.

»Vi har en generation af unge, som er pakket ind i vat – som ikke rigtigt har oplevet, at der findes mennesker, der ikke ligner dem selv. Med et erhvervsarbejde får man større respekt og empati for det store flertal, som hver dag yder hårdt arbejde,« skriver Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Men den kritik giver René Nørbjerg ikke meget for.

»Jeg føler, at de skærer alle over én kam og gør os til dårlige forældre, fordi vi kan og vil finansiere vores børns interesser. De glemmer nuancerne, og jeg synes, det er at stramme den,« fortæller René Nørbjerg, der til daglig arbejder som selvstændig virksomhedskonsulent.

»Det, at man absolut skal have haft et fritidsjob, det er for meget. Slap nu af, altså. Mine børn har brugt tid på skolen og frivillige foreninger, og det synes jeg, de er blevet nogle søde og rare drenge af. Og det har de i den grad fået lige så meget empati ind under huden af, som hvis de havde haft et fritidsjob.«

For ham er det vigtigt at understrege, at selv om far og mor hjælper til med at betale nyt tøj, mobiltelefoner eller it-udstyr til deres interesse for computergaming, sker det med omtanke og økonomisk fornuft.

»Der står jo ikke et pengetræ ude i haven. Hver gang der er brug for nye ting, taler vi om, om tingene kan holde lidt længere, og det giver os mulighed for som forældre at lære vores børn, at man ikke kan få alt, hvad man peger på, og at man skal passe på sine ting. Selv mobiltelefonerne har drengene haft i fire år,« slår han fast.

For René Nørbjerg og hans hustru har det været vigtigt, at deres drenge passede skole, fritidsinteresser og deres medlemskab i foreningen Nørdenirvana, hvor man skaber sociale fællesskaber gennem computerspil og brætspil.

Han slår dog fast, at når der er behov for nye ting, så bliver det vendt og drejet, ligesom det også en gang imellem står for sønnernes egen regning.

»Det handler om at tage en snak med sine børn omkring penge. Hvad er det, vi har råd til, og hvad betyder det at spare penge op? Hvis man har en åben dialog om det, så synes jeg sagtens, man kan klæde sine børn på til arbejdsmarkedet, uden at de har haft et fritidsjob.«

René Nørbjerg erkender, at han godt kan se problemet i, at nogle unge må arbejde sig til at have råd til fester og tøj, mens andre har råd til det hele, fordi deres forældre betaler.

Men han savner alligevel nuancerne i debatten.

»Bare fordi man ikke har haft et fritidsjob som 14- eller 15-årig, så betyder det jo ikke, at man ikke er klar til det danske arbejdsmarked. Man glemmer lidt, at vi jo rent faktisk er nogle forældre, der taler med vores børn om penge og arbejdslivet.«