De seneste par dage har B.T. kunne fortælle, hvordan Katrine Fischer er blevet truet til tavshed af sin skole.

Den 18-årige handelsskoleelevs udtalelser i medierne udløste nemlig både en samtale, en skriftlig advarsel og en sanktion fra skolen.

Udtalelserne i B.T. og Berlingske gik på de medstuderendes manglende arbejdsmoral og lærerenes manglende evne til at stille krav.

Skolen betragtede udtalelserne som mobning, da de mente, at man kunne identificere en specifik elev ud fra Katrine Fischers nævnelse af skolefag og vedkommendes køn.

B.T. er onsdag ude på Lyngby Handelsgymnasium for at spørge rektor Pernille Bogø Bach, hvorfor de har givet Katrine Fischer en advarsel og en sanktion på baggrund af hendes udtalelser.

Hvordan kan I forsvare, at I forhindrer Katrine Fischer i at udtale sig om de forhold, hun oplever her på gymnasiet?

»Ved du hvad, det gør vi heller ikke. Så der er måske noget, som nogen har fået lidt forkert fat i. Det er sådan, at alle på vores skole lovmæssigt har bestemt, at de skal dannes og uddannes til demokrati. Vi har ytringsfrihed, og man må sige hvad som helst på den her skole.«

Men I giver Katrine Fischer en sanktion og en advarsel på baggrund af det, hun har sagt i Berlingske og i B.T.

»Må jeg give min version? Tak. Selvom vi har ytringsfrihed, så har man altid et ansvar. Det ansvar og den ytringsfrihed er jo under nogle lovbestemte regler. Ude i retssamfundet taler vi om, at ting kan være injuierende.«

Mener du, at hun har været injuierende?

»Det lader jeg domstolene om at vurdere.«

Men det er jo det, I selv har vurderet, fordi I har givet hende en advarsel og en sanktion?

Katrine Fischer modtog dette brev fra Lyngby Handelsgymnasium. Afgørelsen er sløret flere steder af hensyn til indblandede parter.
Katrine Fischer modtog dette brev fra Lyngby Handelsgymnasium. Afgørelsen er sløret flere steder af hensyn til indblandede parter.
Vis mere

»Nej, det har vi ikke. Vi har vurderet i forhold til skolens studie- og ordensregler i den her sammenhæng, om der er elever, der ville føle sig mobbet.«

Hvad er mobbende ved, at hun beskriver nogle dovne elever og nogle lærere, der ikke stiller krav til dem?

»Jeg tænker, når man har nogle udtalelser, der er pænt negative om sine medstuderende, og man faktisk samtidig kobler det med en genkendelighed, så har vi et problem.«

Nu har jeg læst det oprindelige afsnit. Hvad var det genkendelige?

»Det kan du ikke se?«

Nej. Der stod i hvilket fag og hvilket køn, der havde været problemet i den specifikke situation, som hun brugte til at eksemplificere det, hun ser som et generelt problem. Det ser I som krænkende og mobbende?

»I det øjeblik, man kan identificere en person...«

Hvem kan identificere vedkommende? Jeg kan ikke.

»Nej, det er rigtigt. Det kan Berit ovre i Vejle heller ikke. Men det kan man her på stedet, og det er også derfor, det handler om ting, der foregår inden for skolens mure, og det er det, vi har ageret på.«

Så alle på skolen har kunnet identificere, hvem der var tale om?

»Jeg ved ikke, om jeg kan sige alle. Der skal vel ikke nødvendigvis være mere end nogle enkelte, der ville kunne det, før vi er ude i digital mobning.«

Den sanktion, I har givet hende, hvad er det, den går ud på?

»Jeg vil ikke sige noget om sanktionen, for jeg kan ikke gå ind i den aktuelle sag med dig. Og jeg forholder mig ikke til, om Katrine synes, eleverne her på skolen er luddovne, eller om skolen skulle have været grøn i stedet for gul. Hun må sige hvad som helst. Men man har et ansvar for, at der ikke er nogen, der oplever, de er blevet udpeget på nogen måde.«

Nu skrev I i jeres skriftlige advarsel til hende, at den også var bygget på hendes udtalelser i B.T. Men i dem har der ikke været noget, der har kunnet identificere nogle elever?

»Det er så vores fejl, at vi skrev det.«

Skal hun så straffes yderligere, nu hvor hun har udtalt sig gentagne gange?

»Det er jo slet ikke en sag, jeg kan gå ind i med dig, altså. Jeg kan ikke sige andet end, at man må sige hvad som helst.«

Men det er ikke rigtigt, det du siger. I har postet en B.T.-artikel på jeres Facebook-side, hvortil du skriver, at I har ytringsfrihed, og man må sige, hvad man vil. Men det, der sker, er, at der sidder en og sletter alle kritiske kommentarer til opslaget. Hvordan vil du kalde det ytringsfrihed?

»Det kan jeg ikke svare dig på lige her og nu. Det er ikke mig, der styrer den side.«

Hvem styrer så den side?

»Det er der flere forskellige, der gør.«

Er det ikke en lidt underlig strategi at slette kommentarer på den måde?

»Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg tror, jeg har mere travlt med at sikre, at vi faktisk kan gennemføre det, vi er her for. Nemlig at drive uddannelse og sikre en god skolegang for de elever, der går her.«

Men Katrine Fischer føler, at I begrænser hendes ytringsfrihed. Skal du ikke også sikre, at hun føler, at I giver hende lov til at være en demokratisk borger? Hun føler sig lige så krænket som den elev, I tager i forsvar. Hvad med at tage Katrine Fischer i forsvar også?

»Jeg tror, jeg kan sige det, jeg har sagt hele tiden. Jeg har på intet tidspunkt anfægtet noget som helst, der minder om, hvad man siger på den måde. Jeg har anfægtet én bestemt ting. Og jeg tænker i den sammenhæng, at det må der være andre, der også har kunnet se, siden Berlingske selv har ændret i sin artikel.«