'Fjern nu de luddovne elever, og giv plads til os, der går i gymnasiet for at dygtiggøre os.'
I en klumme i Berlingske kalder 18-årige Katrine Fischer fra Hellerup sine klassekammerater sløve og ugidelige, ligesom hun mener, at hendes medstuderende mangler respekt for gymnasiet og undervisningen.
»De ser videoer på Facebook, spiller computer, sidder og snakker, og de er generelt bare ukoncentrerede. Folk sidder med høretelefoner eller airpods i ørerne i timerne. Hele bageste række er altid fuldstændig tabt i undervisningen,« uddyber Katrine Fischer til B.T. og tilføjer:
»Folk holder deres egne regnskaber, hvor de holder øje med deres fravær og udregner, hvor længe de kan blive væk fra skolen uden at få en advarsel.«
Alt dette, mener 18-årige Katrine Fischer, går ud over hendes egne læringsmuligheder:
»Jeg synes, det tager tiden fra os, der rent faktisk gerne vil være i gymnasiet, når lærerne skal bruge så meget energi på at tage sig af de elever frem for os, der går op i at være der. Lærerne skal hele tiden gentage tingene for dem, der ikke hører efter.«
Et af de største problemer er ifølge Katrine Fischer, når hun og hendes klassekammerater skal lave gruppearbejde.
Her oplever Katrine Fischer, at dovne elever kan springe over, hvor gærdet er lavest, mens hun og de mere pligtopfyldende elever skal trække det hårde læs.
»Det er jo en gruppepræstation, så det er irriterende og forstyrrende, at man skal sidde og lave andres arbejde og løfte den ekstra byrde, fordi andre medlemmer af gruppen ikke gider varetage opgaverne som en gruppe,« siger hun og fortsætter:
»Gymnasiet er jo ikke noget, du bliver påduttet. I og med at du har skrevet dig op til det, så ved du, at man skal møde op, møde til tiden, høre efter, lave gruppearbejde. Det er man begavet nok til at vide, når man starter på en videregående uddannelse.«
Hun mener, at hendes klassekammeraters dovenskab har for store konsekvenser til, at man kan ignorere problemet:
»Det har den konsekvens, at vi sænker niveauet på gymnasiet, og det er problematisk, for vi er jo i en verden, der udvikler sig, og der skal vi unge udvikle os med samfundet.«
Katrine Fischer mener ikke, at lærerne gør nok for at rette op på elevernes dovenskab:
»Jeg synes, at lærerne skal stille krav til eleverne. Der skal være en konsekvens eller et krav om, at de skal lave noget. I stedet for den her sløve mentalitet, hvor lærerne kun italesætter problemet, men ikke rent faktisk gør noget ved det.«
Og 2.g'eren har en besked til de dovne gymnasieelever:
»Mange af dem, der ikke laver noget, er der bare, fordi de føler, de skal være der. De skulle lade være med at være i gymnasiet, hvis de ikke har lyst. Der er ikke nogen, der har pålagt dem at være der. Der er nogen, som måske ville være bedre tjent med at lave noget andet.«
Formanden for Gymnasieelevernes Sammenslutning, Martin Mejlhede, mener ikke, at det er elevernes motivation, den er gal med.
»Der sidder for mange elever i klassen, og hver tredje gymnasielærer kan ikke stå inde for den undervisning, de laver på grund af nedskæringer. Det betyder noget for undervisningskvaliteten, og derfor kan alle ikke udfordres,« siger han.
Er det ikke korrekt, at der er elever, der mangler motivation?
»Jeg kan ikke udelukke, at der er nogle af de 120.000 gymnasieelever, som er havnet på den forkerte hylde. Men derfra til så at udlede en generel tese, om at der ikke stilles krav, mener jeg er forkert,« siger Martin Mejlhede og fortsætter:
»Man har de seneste år løbende strammet skruen over for gymnasieeleverne. Det har man fået en stresset ungdom med ud af med mange tilfælde af angst og depression. I stedet burde man sikre, at kvaliteten af undervisningen er i orden,« siger Martin Mejlhede.
