Selvom Sjælland og Jylland begge har vundet fire gange så mange milliongevinster i 2021 end Fyn, så har det ikke været et dårligt år for øen.

Faktisk så har Fyn aldrig haft så mange nye lottomillionærer.

Øen slår nemlig sin egen personlige rekord med en samlet udbetalt gevinstsum fra Danske Spil på 26,6 millioner kroner i 2021.

Det er måske ikke så overraskende Odense, der kan kalde sig den mest vindende fynske kommune.

Her er der fundet syv nye millionærer.

I både Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommune er der fundet fem nye millionærer i 2021. Middelfart Kommune har fået to, mens der er fundet én vinder i Nordfyns Kommune.

Den kupon, der udløste den højeste, fynske gevinst i 2021 blev solgt hos Circle K på Fåborgvej i Odense og udløste en vindersum på 2,7 millioner kroner.

I alt har Danske Spil udløst gevinster for 1,6 milliarder kroner til danske spillere i Lotto, Eurojackpot og Vikinglotto.