Hvad kan man egentlig få for en halv milliard kroner?

Det er næppe det spørgsmål, der fylder i de flestes hoveder på en helt almindelig hverdag, hvor der skal handles ind og tankes benzin.

Men om fem dage kan det pludselig være den tanke, kommer frem i hovedet hos en dansker.

På fredag klokken 19 er der nemlig mulighed for at vinde 562 millioner kroner i Eurojackpot, skriver Dansk Spil i en pressemeddelelse.

Theme picture EUROJACKPOT. Eurojackpot has been a number lottery that has been played since 2012 and is played together in 18 participating European countries, feature, symbolic photo, jackpot, game of chance, lottery, lottery tickets, game track. | usage worldwide Photo by: FrankHoermann/SVEN SIMON/picture-alliance/dpa/AP Images
Theme picture EUROJACKPOT. Eurojackpot has been a number lottery that has been played since 2012 and is played together in 18 participating European countries, feature, symbolic photo, jackpot, game of chance, lottery, lottery tickets, game track. | usage worldwide Photo by: FrankHoermann/SVEN SIMON/picture-alliance/dpa/AP Images Foto: FrankHoermann/SVEN SIMON
Vis mere

Det beløb er snublende tæt på den maksimale gevinst i det fælleseuropæisk lottospil.

»De sidste mange uger er 1. præmiepuljen i Eurojackpot steget voldsomt, og heller ikke denne fredag blev der fundet en vinder, hvorfor puljen nu stiger yderligere. Det betyder, at 1. præmien er tæt på at nå sit maksimale beløb på 570 millioner kroner,« skriver Danske Spil.

Fredag aften var der altså ingen vinder af 1. præmien i Eurojackpot.

Til gengæld var der seks vindere af 2. præmien, hvoraf den ene var fra Danmark.

»Den heldige vinder havde spillet med over sin mobil, og kan nu, sammen med fem andre europæere, se frem til at få 2.916.532 skattefri kroner ind på kontoen. Den danske vinder kommer fra Brøndby Kommune,« lyder det fra Dansk Spil.

Men du tænker sikkert på, hvor stor chancen egentlig er for at vinde den halve milliard?

Svaret er, at du skal være helt enormt heldig for at vinde de mange penge.

»De deltagende lande er Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland, Estland, Letland, Litauen, Holland, Tyskland, Tjekkiet, Ungarn, Kroatien, Slovenien, Italien, Spanien, Slovakiet og Polen. Chancen for at vinde en 1. præmie er 1:95.344.200,« skriver Wikipedia.dk om Eurojackpot.