Østjyllands Politi ledte natten til mandag efter en savnet 33-årig mand.

Manden er mandag morgen fundet, oplyser Østjylland Politi.

»I nat efterlyste vi en 33-årig mand, der var gået fra sit hjem i Randers. Manden er nu fundet i god behold,« oplyser de.

Den 33-årige mand var gået fra sit hjem ved Randers i nedtrykt tilstand.

Han blev kort efter midnat efterlyst med både billede af ham selv og af den bil, han tilsyneladende er kørende i.

Han nåede derfor at være forsvundet i omkring otte timer.