Murene er giftige. I en kælder under det gamle kommunehospital på Nørrebrogade ligger en betonbunker med tykke og giftige vægge.

Planen var at låse døren forsvarligt og smide nøglen væk. Problemet løst, og så kunne man komme videre med at udvikle på den store grund ud til Randersvej. Men så kom et direktiv fra EU i vejen.

Nu er sagen endt som et kæmpe projekt, der kræver tid og masser af millioner. Fortiden spøger stadig i de tykke, armerede vægge, der lå gemt dybt under kommunehospitalet, og man kan ikke bare lukke døren til fortiden.

Indtil for få år siden blev bunkeren brugt til at huse partikelacceleratorer, der producerede radioaktive stoffer til maskiner på sygehuset. De store maskiner er væk, men det er den radioaktive stråling ikke.

Aarhus Universitetshospital og regionen skal skille sig af med den. Planen var oprindeligt at lukke og låse bunkeren af og lade radioaktiviteten henfalde af sig selv.

Men det har EU sat en stopper for. Nu skal bunkeren nedrives, flere ton radioaktivt affald deponeres og til en pris på et større millionbeløb. En pris, der er steget markant på grund af netop EU's regler, der pålægger regionen at skille sig af med de radioaktive vægge.

»Det er en helt særlig sag. Det er aldrig sket før i Danmark, at man står med sådan et projekt.«

Det fortæller Søren Baarsgaard Hansen, der er hospitalsfysiker på Aarhus Universitetshospital og har det faglige ansvar for undersøgelserne af projektet.

En af de to cyklotroner, da den blev nedsat i bunkeren.
En af de to cyklotroner, da den blev nedsat i bunkeren. Foto: Privatfoto
Vis mere

Planen var, at grunden, hvor bunkeren befinder sig, ved årsskiftet skulle overgives til Forskningsfondens Ejendomsselskab gennem en handel på over 800 millioner kroner.

Ejendomsselskabet skal bruge grunden, hvor det gamle kommunehospital lå, til udviklingen af et campus for Aarhus Universitet.

Men højere magter i EU har kompliceret den plan. Hele grunden kan ikke overdrages før, at der er taget hånd om radioaktiviteten i bunkeren.

Det betyder flere udgifter for Region Midtjylland og forsinkelser af projektet.

»Jeg regnede med, at projektet ville være betydeligt nemmere, end det har vist sig. Den oprindelige plan var at låse bunkeren af, så radioaktiviteten kunne henfalde af sig selv over de næste 30 til 40 år. Men den løsning blev ikke accepteret,« siger Søren Baarsgaard Hansen.

Det gjorde den ikke, da Danmark i 2018 ændrede lovgivning om radioaktivt affald på baggrund af et EU-direktiv. Den nye lovgivning har fået Sundhedsstyrelsen til at afvise den oprindelige plan.

I stedet skal bunkeren nu rives ned, og flere ton radioaktiv affald skal deponeres sikkert i Roskilde.

Det har givet ekstra udgifter på i alt 7,35 millioner kroner, så projektet nu løber op i alt 14 millioner kroner.

Her er nedgangen til bunkeren. Billedet er taget da de to cyklotroner blev hejst ned i bunkeren i sin tid.
Her er nedgangen til bunkeren. Billedet er taget da de to cyklotroner blev hejst ned i bunkeren i sin tid.
Vis mere

»Vores overordnede syn på sagen er, at vi tvinges til at bruge mange ressourcer og tid på noget, som ikke kan udsætte nogen for en uacceptabel bestråling,« forklarer Søren Baarsgaard Hansen.

»Strålingen er meget lille. Også lille sammenlignet med den naturlige baggrundsstråling, som alle mennesker er udsat for. Men fordi, at det kommer fra en kunstig kilde og ikke gennem den naturlige baggrundsstråling, så er der skærpede krav til håndteringen.«

I dag er de to cyklotroner, der næsten hver eneste morgen har produceret stoffer til PET-scanninger, flyttet til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Forskningsfondens Ejendomsselskab kan efter planen overtage matriklen ved årsskiftet. Men arealet, hvor bunkeren ligger, må de ikke få overdraget, før bunkeren og radioaktiviteten er håndteret. Søren Baarsgaard Hansen ærgrer sig over forsinkelsen.

»Det er frustrerende, at det tager længere tid end planlagt. Vi håber nu, at vores nye plan for bunkeren vil blive godkendt ved årsskiftet, og at nedrivningen kan gennemføres i løbet af anden eller tredje kvartal i 2022.«