En ny model for tildeling af penge til folkeskolerne i Aarhus Kommune vækker kritik og vrede hos både forældre og skoleledere.

Modellen, der trådte i kraft sidste år, betyder, at skolerne bliver økonomisk tilskyndet til at fylde klasserne helt op.

Ressourcerne tildeles efter et grundbeløb for antallet af mulige matematiske klasser med 28 elever i, samt ressourcer for hver elev over 14 i hver klasse.

»Det er helt entydigt, at man har skabt et incitament til at fylde klasserne op. På den måde er det en effektiv model. Om det så er hensigtsmæssigt eller ej, det er en politisk beslutning,« siger Christian Christrup Kjeldsen, der er lektor ved DPU ved Aarhus Universitet.

Hvis en skole kan lægge klasser sammen på en årgang, får skolen op mod 950.000 kroner mere om året svarende til cirka to lærerstillinger.

Det er altså ikke småpenge, der er på spil, og det får en række skoleledere til føles sig presset til at fylde klasserne helt til grænsen.

Niels Christian Thormod Petersen er skoleleder på Sølystskolen, og han er en af dem, der er utilfredse med den nye model, selvom han anerkender, at den gamle trængte til en modernisering.

»Det her er en skidt model, der betyder, at man kan blive nødt til at lægge klasser sammen, selvom det kan være uhensigtsmæssigt at gøre i for eksempel 9. klasse, hvor eleverne ikke har godt af at skulle starte i en ny klasse,« siger han.

Det giver en enorm planlægningsusikkerhed i skolerne, at en enkelt elev til eller fra kan betyde, at klasser skal deles eller lægges sammen for at opnå tilskuddet.

Skolerne planlægger det kommende skoleår i foråret og ansætter lærere med videre efter det forventede elevtal. Men pengene fra kommunen bliver først tildelt baseret på elevtallet den 5. september.

På Skæring Skole betød det, at skoleleder Anne Schwarts fik sig noget af en hovedpine, da hun vendte tilbage fra sommerferien. I løbet af sommeren havde elevtallet ændret sig, så hun blev nødt til at slå fire klasser sammen til tre, fordi skolen ifølge den nye model ville få knap en million mindre end forventet.

Men fordi hun allerede havde planlagt og ansat medarbejdere til fire klasser, var hun nødt til at afskedige medarbejdere for at få budgettet til at hænge sammen, hvis ikke en lærer tilfældigvis havde sagt op. Den tilfældighed reddede noget af økonomien, men langt fra det hele.

»Det skaber en stor usikkerhed i forhold til vores lokale tilrettelæggelse. Usikkerheden gør, at vi kan komme til at dele og sammenlægge klasser frem og tilbage på baggrund af en enkelt elev til eller fra,« siger hun.

Aarhus Skolelederforening har fået mange henvendelser fra aarhusianske skoleledere, der kæmper med den samme usikkerhed, »som ikke er god for nogen.«

Ifølge foreningens næstformand, Jens Mathiasen, handler det ikke nødvendigvis om at tilføre flere penge til folkeskolerne – selvom budgettet er stramt:

»Det handler om, at modellen er uhensigtsmæssigt strikket sammen, og desværre har nogle store omkostninger for lærernes arbejdsmiljø og ikke mindst elevernes undervisningsmiljø. Det har alle skoler brug for, at der bliver ændret på,« siger han.

En anonym skoleleder udtrykker kritikken sådan her:

»Det her må jeg egentlig ikke sige. Men det er jo dybt paradoksalt, at politikerne siger, de gerne vil arbejde for mindre klasser, men samtidig stykker økonomien sådan sammen, at jeg som skoleleder reelt ikke har anden mulighed end at fylde så mange elever i klasserne som overhovedet muligt.«

Det er SFs Thomas Medom, der er rådmand for Børn og Unge i Aarhus, hvor modellen er blevet udviklet.

SF går ellers ind for at sænke klasseloftet fra 28 til 24 i Aarhus, og set i det lys, er budgettildelingsmodellen selvmodsigende, mener Louise Louring, der er medlem af Børn- og Ungeudvalget i Aarhus Kommune for Venstre:

»Det er opsigtsvækkende og selvmodsigende, at rådmanden slår sig op på lavere klassekvotienter, når hans egen model giver et incitament til at fylde klasserne. Det er jo lidt ironisk,« siger hun og tilføjer, at Venstre gerne vil ændre modellen.

Rådmand Thomas Medom mener dog ikke, det er selve modellen, der er et problem, men at folkeskolerne i Aarhus generelt kører for langt på literen.

»Det er ikke måden, vi fordeler pengene på, det handler om. Det er størrelsen på den samlede pose penge, der er et problem. Hvis vi for alvor skal gøre noget ved det her, skal der indføres et klasseloft,« siger han.

Men hvordan hænger det sammen med SFs mål om et klasseloft på 24, at et tiltag fra din egen forvaltning tilskynder til så store klasser som muligt?

»Det hænger sådan sammen, at vi skal overholde Folkeskoleloven og har en forpligtigelse til, at eleverne får de timer, de skal have. Det var der skoler, der ikke kunne med den gamle model, så vi var nødt til at gøre noget ved det,« siger han.

Han lover dog, at der bliver lavet en evaluering af modellen i 2.kvartal 2022.