Linda Charnings søn har svært ved at koncentrere sig i sin 3. klasse for larm og uro. Det er så slemt, at han ikke rigtigt orker at lege med sine klassekammerater i frikvarteret, men hellere vil finde et stille hjørne for sig selv.
Og han er langtfra den eneste, der skal leve med store, fyldte klasser. Sidste år var der knap 1200 skoleelever, der gik i en kæmpeklassse på mindst 28 elever i Aarhus Kommune. Og det har konsekvenser for både elevernes trivsel og læring, mener forældrene.
I alt er der 42 klasser med mindst 28 elever. En af de Aarhus-skoler, der har flest helt fyldte klasser, er Mårslet Skole. Her var der sidste skoleår fire klasser med 28 elever.
Og ifølge Linda Charning, der er mor til en dreng i en 3. klasse, hvor der lige nu går 27 elever efter en klassesammenlægning, kan det store elevtal mærkes på trivslen.
»Min søn sætter faktisk selv ord på, at det er svært at koncentrere sig, fordi der hele tiden er nogen, der forstyrrer. Der er det grotesk, at vi er nået dertil, at man nærmest skal have høreværn på for at kunne holde støjen ud,« siger Linda Charning.
For hendes søn betyder det også, at han har mindre overskud til at lege med sine klassekammerater i frikvarteret, fordi han får brug for at trække sig og finde et stille og fredeligt hjørne af skolegården at være i, inden han igen skal stuves sammen med kammeraterne i klassen.
Hun oplever, at sønnens lærere egentlig gør det, så godt de kan, men at det er skolens økonomiske rammer, der er skyld i, at forholdene er, som de er.
»Både lærere og elever bliver et offer for den politik, der er på området. Og det er fandeme synd, at man giver køb på faglighed og sociale muligheder ved at stuve så mange børn som muligt sammen i klasserne,« siger hun.
De seneste år er klassekvotienten – altså det gennemsnitlige antal elever pr. klasse – i Aarhus steget fra 21,8 elever pr klasse til 22,7. En prognose fra Aarhus Kommune viser også, at klassekvotienten bliver ved med at stige de kommende år. Allerede nu ligger Aarhus Kommune ifølge Danmarks Statistik på top 10 over landets største klassekvotienter.
I Aarhus Kommune følger skolernes økonomi det nationalt besluttede klasseloft på 28 elever. Det betyder, at skolerne har et økonomisk incitament til at få fyldt klasserne helt, og det kritiserer formand for Skole og Forældre i Aarhus Cecilie Harrits. Hun mener, at skolerne i stedet skal tildeles penge efter et loft på 26 elever.
»28 elever er som oftest for mange, for hvis der ikke følger ekstra ressourcer med til megaklasserne – og sådan er det desværre mange steder i Aarhus – så er det svært at sikre, at alle børn får den faglige og sociale støtte, de har brug for,« siger Cecilie Harrits.
Tranbjerg Skole ligger på en delt førsteplads i forhold til fyldte klasselokaler, og det får nu forældre til at overveje at skifte til en privatskole med færre elever.
»28 elever er alt, alt, alt for mange både fagligt og socialt. Som forælder er jeg dybt utilfreds og skuffet, men der er tilsyneladende ikke noget, vi forældre kan gøre ved det, andet end at skifte til en privatskole i stedet,« siger Marianne Frier, hvis søn går i 6. klasse i en af de fem helt fyldte klasser på Tranbjerg Skole.
B.T. Aarhus har også talt med en forælder til en pige, der går i 2. klasse på Tranbjerg Skole, som lige nu er ved at overveje, om de skal takke ja til et tilbud på en privatskole, der garanterer et loft på 24 elever. Familien vil derfor være anonym.
»Det er en svær beslutning at skifte hende til en skole, der ligger ti kilometer væk, men der er bare en anden ro, når der er færre elever i en klasse,« siger forældrene, der skal beslutte sig i løbet af de kommende dage.
Solbjergskolen syd for Aarhus havde sidste skoleår også fire fyldte klasser.
Her har Bolette Elkjær en datter, der går en i 2. klasse med 28 elever og en i 4. klasse med 29 elever. Klasserne har været store siden 0. klasse, så pigerne har ikke prøvet andet og trives egentlig godt, fortæller moren.
Men hun er langtfra tilfreds med de fysiske rammer og føler sig frustreret og »handlingslammet« over situationen.
»Klasserne er på ingen måde gearet til så mange elever. Der er ikke plads til, at man kan rykke stolene ud på samme tid, læreren kan nærmest ikke kante sig rundt i lokalet, og indeklimaet er virkelig dårligt, når man sidder så tæt,« siger hun.
I nogle tilfælde kan det dog være en god idé med klassesammenlægninger. Det mener Lene Hill-Gustafsson, der er mor til en pige i 2. klasse på Læssøesgades Skole. Her blev to klasser med 14 elever slået sammen til én stor med 28.
»Der er selvfølgelig en del larm, men det har givet noget mere alsidighed i klassen, og min datter har fået flere at lege med. Og heldigvis er lokalerne nye, så de fysiske rammer er til det,« siger hun.
Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF), lover, at han vil arbejde for et klasseloft på 24 elever.
»Vi har en skole, der kører meget langt på literen, og det bliver et absolut hovedkrav fra mig at få gjort noget ved. Når klasserne er fyldte, er der mindre tid pr. elev, og der kan være mere støj,« siger han.
Hvorfor har I så ikke prioriteret det i budgetforhandlingerne for næste år?
»Vi havde det også med til forhandlingerne, men vi må være ærlige og sige, at denne gang valgte vi, at de penge, der er afsat til at løfte folkeskolen, skal gå til specialområdet, for der er store udfordringer.«
