Burger. Salater. Sushi. Tapas.

I disse dage er der ingen grænser for, hvad du kan få af mad leveret som takeaway.

»Det er efterhånden det eneste sjove, vi har tilbage i vores hverdag,« som Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, formulerer det.

Her tænker han naturligvis på, at vi er ramt af en pandemi, der indtil nu har ændret vores alle sammen hverdag.

Flere restauranter og cafeer lider under krisen, og for at overleve er mange begyndt at levere takeaway.

Men. Men. Men. Du skal altså ikke bare ukritisk købe den færdiglavede mad, lyder det fra professoren.

Han fortæller, det er bedst at købe varm takeaway, som kan opvarmes, eller som allerede er opvarmet. For på den måde er man sikker på, at alle former for smitte er pist borte.

»Det er et problem med mad, der ikke bliver opvarmet. Som for eksempel platter eller salater. Der skal man være ekstra grundig med hygiejnen, fordi den, der har lavet det, kan have stået og snakket hen over det. Dermed er der en lille risiko for smittespredning, idet virus er dråbebåren,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

Fødevarestyrelsen mener dog ikke, der er grund til at indskærpe over for medarbejdere i restaurationsbranchen, at de ikke må tale, mens de laver takeaway, skriver de i en mail til B.T.:

»Ifølge fødevarelovgivningen må medarbejdere, der har symptomer på sygdom, ikke beskæftige sig med mad og fødevarer. En medarbejder kan være rask smittebærer, men i det tilfælde vil udskillelse af virus være ubetydelig, og risikoen for at forurene maden via tale være minimal.«

Styrelsen henviser i den forbindelse til, at der ikke er rapporteret tilfælde om smitte via fødevarer eller emballage hos hverken Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA eller det tyske Bundesinstitut für Risikobewertung (BrF).

Men professoren er uenig.

Selvom coronavirus ikke er en fødemiddelbåren infektion, vil dråber på overfladen potentielt kunne overføre virus. Det bekymrer mig især, fordi det jo potentielt er mange mennesker, det når ud til, når mange restauranter og cafeer pludselig gør det til deres levevej at levere takeaway.

Han mener, at styrelsen burde stramme op i deres formuleringer til borgere og mennesker i restaurationsbranchen, når det gælder takeaway:

»Selv om coronavirus ikke er en fødemiddelbåren infektion, vil dråber på overfladen potentielt kunne overføre virus. Det bekymrer mig især, fordi det jo potentielt er mange mennesker, det når ud til, når mange restauranter og cafeer pludselig gør det til deres levevej at levere takeaway. Selv om risikoen i det enkelte tilfælde er meget lille, er det jo mange portioner, der bliver leveret. Det er relevant at være opmærksom på i disse dage, hvor man må gå ud fra, at flere vil købe takeaway,« siger han.

Allan Randrup mener eksempelvis, at Fødevarestyrelsen burde indskærpe, at det ikke er tilladt at tale, mens man laver kold takeaway, på grund af risikoen for smitte, når man står lænet ind over maden.

Fødevarestyrelsen afviser også denne kritik fra Allan Randrup Thomsen. I en mail til B.T. skriver de:

Mange restauranter satser på takeaway i disse dage.
Mange restauranter satser på takeaway i disse dage. Oscar Scott Carl

»Hvis køkkenerne holder særligt fokus på medarbejdernes personlige hygiejne, hyppig rengøring og desinfektion af lokaler og inventar, så vil der være en forsvindende lille risiko for, at medarbejderne spreder smitte. Vi har derfor ingen planer om at stramme op på vores retningslinjer.«

Styrelsen oplyser desuden, at de ikke mener, der skulle være forskel på kold eller varm takeaway:

»Med de oplysninger, vi har om smitteveje for coronavirus på nuværende tidspunkt, og da der ikke er påvist smitte via fødevarer, er risikoen for smitte via takeaway forsvindende lille, uanset om der er tale om en kold eller varm anretning,« skriver de videre.

Styrelsen påpeger på sin hjemmeside, at coronavirus kan smitte via overflader, hvilket vil sige emballagen, som takeaway ofte er omgivet af. Men:

»Du kan minimere risikoen for smitte ved at vaske hænder før og efter, du henter takeaway mad,« lyder rådet.

Allan Randrup forklarer, at der med emballage måske mere er en teoretisk end praktisk grund til smittefare:

»Men hvis det det hele drejer sig om at skære ned på smitteoverførslen, så synes jeg, man skal tage ekstra forholdsregler i denne tid, selv om risikoen er lille. Så man skal tænke sig om, når man har emballage i sit hjem,« siger han:

»Man skal åbne det og hælde maden ud i en ren beholder, smide emballagen ud og vaske hænder, før man går videre med tilberedningen, eller hvad man nu står og laver.«