Har du også tænkt over, hvordan du bedst muligt undgår at blive smittet med coronavirus? Så er du ikke alene.

På B.T. får vi nemlig hver dag mange spørgsmål fra jer læsere, som vil vide, hvordan man passer godt på sig selv. Kan man f.eks. blive smittet, hvis man rører ved et dørhåndtag, som en smittet har rørt ved, vil nogle gerne vide.

Det korte svar er ja, fortæller professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

»Virus kan sidde på dørhåndtaget omkring 48 timer,« siger professoren.

Sommetider helt op til 72 timer.

»Det afhænger af, hvor tykt et lag sekret der er tale om. Men i den størrelsesorden,« siger han.

Hvis du rører ved et dørhåndtag, som en coronaramt har rørt ved, er det dog ikke ensbetydende med, at du bliver smittet. Det kræver nemlig, at du – efter du har rørt ved håndtaget – fører dine hænder op til mund eller øjne.

Faktisk er et dørhåndtag ikke det værste, du kan røre ved. At give hånd til et andet menneske med coronavirus vil i højere grad gøre, at du er i risiko for at blive smittet.

En rulletrappe desinficeres i New York, USA.
En rulletrappe desinficeres i New York, USA. Foto: EDUARDO MUNOZ
Vis mere

Det er derfor, det er en god ide, at du husker at vaske hænder og spritte af hyppigt. Især hvis du i dit arbejde er i kontakt med mange mennesker og er i en position, hvor du ofte skal give hånd.

At røre ved en coronaramt eller noget, denne person har rørt ved, er dog ikke den eneste måde, du kan blive smittet på.

Hoster en smittet person eksempelvis, spreder det en sky af små dråber i luften, som andre inden for en meter kan risikere at indånde.

Det er også derfor, det er en god ide at hoste i ærmet frem for i hånden – eller bruge et engangslommetørklæde.

I Iran, hvor coronavirus især har fat, desinficeres gaden.
I Iran, hvor coronavirus især har fat, desinficeres gaden. Foto: STR
Vis mere

Tiden, man er eksponeret i, er også en vigtig faktor. Statens Serum Institut oplyser, at man skal have haft tæt kontakt ansigt til ansigt i mere end 15 minutter for at være i risiko.

Allan Randrup tror ikke, at denne coronaepidemi vil betyde, at vi danskere generelt vil blive bedre til hygiejne.

»Da vi tilbage i 2009 havde en influenzaepidemi, så vi, at mange strammede op, bl.a. i vuggestuer og lignende, hvor man så fik et fald i antallet af infektioner. Så generelt er der et behov for, at vi indimellem bliver mindet om, at det er vigtigt med god håndhygiejne, da det kan være alvorligt med smitteoverførelse,« siger han.

Professoren mener stadig, at der vil gå noget tid, før vi kan forvente, at en vaccine mod coronavirus kommer på markedet. Når først den er udviklet, skal den først afprøves og testes i forskellige faser for at undgå alvorlige bivirkninger.

Alle steder i verden bliver der gjort en ekstra indsats for at desinficere offentlige transportmidler. Her i Indonesien.
Alle steder i verden bliver der gjort en ekstra indsats for at desinficere offentlige transportmidler. Her i Indonesien. Foto: CHAIDEER MAHYUDDIN
Vis mere

»Det er umuligt at nå inden for mindre end et år,« siger han.

»Selvom sygdommen kan være alvorlig, er det stadig mest i størrelsesordenen med influenza. Derfor er det ikke noget, hvor man på samme måde, som vi så med f.eks. ebola, vil kunne slække på sikkerhedskravene for at få gennemført. Det var en langt alvorligere sygdom,« siger Allan Randrup Thomsen

Ved ebola døde 60 pct. af de smittede mod omkring 3,4 pct., når det kommer til coronavirus.

I skrivende stund er over 100.000 smittet med coronavirus, over 55.000 er kommet sig igen. Mindst 3400 er døde.