På B.T. svarer vi hver dag på spørgsmål om coronavirus. Her er nogle af de mest stillede spørgsmål.

1) Hvor længe går der, før en vaccination er klar?

Forskere fra hele verden arbejder på højtryk for at finde en vaccine, og den vil formentlig blive godkendt hurtigere end normalt grundet alvoren ved covid-19. Det kan du læse mere om her.

Det amerikanske biotekselskab Moderna har som det første indledt forsøg med en mulig vaccine mod coronavirus – det har været meget omdiskuteret, fordi man normalt først tester vacciner på dyr frem for på mennesker for at undgå alvorlige bivirkninger ved selve vaccinen. Det fremgår af sundhedspolitisk tidsskrift.

Ifølge en række eksperter, B.T. har talt med, herunder Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, vil det formentlig tage mindst 9-12 måneder eller længere at udvikle en vaccine.

Der er bestemte faser i udviklingen af sådan en vaccine. Først udfører man forsøg på dyr. Så får man tilladelse til at teste vaccinen på få raske mennesker og ser, om de får bivirkninger og antistof som forventet. Dernæst går man til fase to, hvor man tager en større gruppe syge mennesker og ser, om vaccinen beskytter dem. Her tjekker man også for sjældnere bivirkninger. I fase tre prøver man vaccinen af på mange mennesker. En af forudsætningerne for en afprøvning er, at der – når vaccinen er udviklet – stadig er et udbrud af coronavirus. Uden syge testpersoner kan man ikke afprøve vaccinen.

Forskere på Københavns Universitet arbejder på at fremstille en vaccine.
Forskere på Københavns Universitet arbejder på at fremstille en vaccine. Foto: THIBAULT SAVARY
Vis mere

2) Hvornår stopper epidemien?

Videnskab.dk har spurgt nogle forskere, der opstiller tre scenarier:

Epidemien stopper til sommer og kommer igen i nye bølger

»Næsten alle regner med tre bølger i alt. En til efteråret og en igen til foråret næste år. Men det er meget usikkert, fordi det også bygger på, hvordan sæsoninfluenza opfører sig, men ny coronavirus er ikke på samme måde sæsonbestemt,« vurderer Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Epidemien bliver ved med at hærge uden pause, indtil vi er blevet immune.

»Der er så mange ubekendte. De danske myndigheder har reageret knivskarpt med restriktioner, så snart man så spredning i Danmark. Men faktum er, at vi p.t. ikke engang ved, om vi er på den stejle eller flade smittekurve,« siger Christian Wejse.

Er vi på den stejle smittekurve, vil epidemien formentlig vare kortere, fordi mange bliver smittet samtidig. Hvis vi er på den flade kurve, vil der gå længere tid med coronavirus.

Epidemien blusser op igen, når vi ophæver restriktioner

»På et eller andet tidspunkt skal vi hæve restriktionerne. Så bliver det et eksperiment, hvor tidligt og hvor meget vi kan ophæve. Til den tid kan vi måske se på erfaringer fra Wuhan, hvor man kom senere i gang med restriktioner, men er ved at ophæve dem nu,« siger Christian Wejse.

»Der er stor risiko for, at man vil se en genopblussen i Wuhan. Vi ved stadig ikke, hvor mange i Wuhan der har været smittet og er blevet resistente. Vi ved ikke, hvor mange der potentielt vil kunne blive smittet i en ny bølge,« siger Christian Wejse.

Der er mangel på værnemidler og håndsprit mange steder i verden.
Der er mangel på værnemidler og håndsprit mange steder i verden. Foto: MARTY MELVILLE
Vis mere

3) Hvordan smitter virus?

Virus smitter fra person til person via dråber. Dråber spreder sig i luften ved hoste eller nys i en afstand på en-to meter, hvorefter de hurtigt falder til jorden. Virus bliver således ikke hængende i luften. Virus kan ikke smitte gennem huden, fx på hænder, og smitter kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Typisk bliver man smittet ved, at man er tæt på en person, som udskiller dråber, fx ved knus, hoste eller nys, hvorefter dråberne lander på ens slimhinder i næse, øjne eller mund, eller ved at man rører ved overflader med virus på og derefter rører sig selv i næse, øjne eller mund.

Man ved endnu ikke med sikkerhed, om smittede kan smitte andre, før de har symptomer. Den viden, myndighederne har, viser, at det er personer med symptomer, som er årsag til i hvert fald langt størstedelen af de nye tilfælde.

Det fremgår af coronasmitte.dk.

Du kan altså ikke blive smittet via blodvejen, som mange også spørger til.

Håndværkere har sat plexiglas op for at beskytte mod coronasmitte ved kasselinien i Meny i Aalborg onsdag den 18. marts 2020.
Håndværkere har sat plexiglas op for at beskytte mod coronasmitte ved kasselinien i Meny i Aalborg onsdag den 18. marts 2020. Foto: Henning Bagger
Vis mere

4) Kan man blive immun?

Hvis man allerede har været smittet, lader det ikke til, at man kan blive syg med covid-19 igen. Men forskerne kan ikke helt udelukke det.

»Erfaringer fra sars-patienter og luftvejsinfektioner generelt antyder, at immuniteten svinder over nogle år. Den er altså antageligt ikke livslang,« siger virusforsker Allan Randrup Thomsen til Videnskab.dk.

Professoren ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet kommer også med et kvalificereret bud på i artiklen, hvordan det så kan være, at medierne har kørt med historier om raske coronapatienter, der er blevet smittet igen.

»Det, man hører om, at nogle får gentagne infektioner hurtigt efter hinanden, er antagelig enten en fejldiagnose den ene af gangene, eller også er personen ikke helt kommet sig første gang. Virus kan derfor vende tilbage fra et meget lavt niveau i organerne,« siger professoren.

Pårørende opfordres til ikke at komme på sygehusene i Danmark grundet smittefare.
Pårørende opfordres til ikke at komme på sygehusene i Danmark grundet smittefare. Foto: Henning Bagger
Vis mere

5) Hvad gør covid-19 ved kroppen – og hvorfor dør nogle patienter?

Man bliver syg af covid-19, fordi virussen bl.a. går ind og ødelægger de små fimrehår, der sidder i luftvejene. Fimrehårene er med til at lede sekret væk. Derfor kan resultatet blive, at sekretet, der består af væske og døde celler, i stedet samles og ender som betændelse eller væske i lungerne. Det kan gøre det svært at trække vejret og optage ilt fra indåndingsluften. Konsekvensen kan blive for lidt ilt til kroppen, hvilket andre organer vil lide under. En del af problemet er, at kroppens immunforsvar risikerer at overreagere og skabe endnu større skader.

Forskere peger bl.a. på, at virusset kan 'trigge' en række immunhormoner, der påvirker blodets evne til at størkne. Det i kombination med den manglende ilt gør, at man kan få vævsskader i kritiske organer som f.eks. nyrerne, og så kan organerne begynde at sætte ud et efter et. Det kan resultere i, at nogle patienter dør. De fleste alvorlige tilfælde ender i værste fald med lungebetændelse, der især rammer ældre.

Jo dårligere lunge- og kredsløbsfunktion man har, jo større er risikoen. Forskerne ved ikke meget om, hvorfor nogle bliver meget syge, mens andre kun bliver lidt syge – andet end, at mennesker er genetisk forskellige, og at man bliver udsat for forskellige mængder af virus.

Det forklarer Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, til Jyllands-Posten.

Mundbind, såkaldte FFP2-masker.
Mundbind, såkaldte FFP2-masker. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

6) Er masker en god ide?

Myndighederne oplyser følgende på coronasmitte.dk:

»Der er ingen grund til at bruge mundbind, da intet tyder på, at anvendelse af mundbind hos raske, som bevæger sig rundt i samfundet i al almindelighed, reelt har en effekt på smittespredningen. Hvis alle bruger mundbind dér, hvor de ikke har effekt, risikerer vi at ende med at mangle mundbind dér, hvor de faktisk er vigtige, nemlig i sundheds- og plejesektoren.

Videnskab.dk kan man læse mere uddybende om emnet. Her siger sektionsleder ved Statens Serum Institut Brian Kristensen:

»Det er et tveægget sværd. Hvis man ikke ved, hvordan man bruger masker eller mundbind, kan det ende med, at man spreder en smitte mere.«

»Hvis en maske eller et mundbind er forurenet med virussen, kan maskens yderside være en kilde til smitte, hvis man ikke tager den af på en ordentlig måde eller ikke skiller sig af med den ordentligt.«

Disse anbefalinger kommer formentlig dels ud fra en betragtning om, at man kan beskytte sig på andre måder end ved hjælp af maske, og dels fordi de rigtige masker (FFP2- og FFP3-masker) er dyre og skal bruges rigtigt (jf. svar fra Brian Kristensen).

P.t. er der ikke engang nok masker til f.eks. personale i ældreplejen, så hvis alle danskere skulle have masker, ville der ikke være nok. Men det ændrer ikke på, at en maske er en værn og dermed beskytter, hvis det bruges rigtigt.

Lav aldrig en hjemmelavet maske.

Folk er på indkøb, og der er tomme hylder i Netto i Ringsted efter statsministerens pressemøde, onsdag den 11. marts 2020. Nogle supermarkeder oplevede en 20-dobling af normalt salg efter Mette Frederiksens pressemøde. Men der er mad nok til alle trods coronakrisen.
Folk er på indkøb, og der er tomme hylder i Netto i Ringsted efter statsministerens pressemøde, onsdag den 11. marts 2020. Nogle supermarkeder oplevede en 20-dobling af normalt salg efter Mette Frederiksens pressemøde. Men der er mad nok til alle trods coronakrisen. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

7) Kan coronavirus smitte via emballage?

Professor Allan Randrup Thomsen forklarer i denne artikel på bt.dk, at der med emballage måske mere er en teoretisk end praktisk grund til smittefare:

»Men hvis det hele drejer sig om at skære ned på smitteoverførslen, så synes jeg, man skal tage ekstra forholdsregler i denne tid, selv om risikoen er lille. Så man skal tænke sig om, når man har emballage i sit hjem,« siger han:

»Man skal åbne det og hælde maden ud i en ren beholder, smide emballagen ud og vaske hænder, før man går videre med tilberedningen, eller hvad man nu står og laver«.

Testkit for coronavirus.
Testkit for coronavirus. Foto: ROBIN VAN LONKHUIJSEN
Vis mere

8) Kan jeg blive testet?

Professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet og ekspert i epidemier Jens Lundgren sagde følgende til Berlingske onsdag den 25. marts:

»Situationen på jorden for os, der er i skyttegraven, er, at vi er nødt til at prioritere de test, vi laver på de indlagte patienter og sundhedspersonale, som har en kritisk funktion. Så det er bestemt ikke alt sundhedspersonale, som burde blive testet, der bliver testet i øjeblikket. Det er et problem,« siger Jens Lundgren, der ad flere omgange har samarbejdet med WHO.

Onsdag aften den 25. marts oplyste Sundhedsstyrelsen, at deres ambition er at foretage 5000 coronatest om dagen – en mangedobling af det nuværende antal.

Af de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at voksne med moderate til svære symptomer skal henvises til en covid-19-vurderingsenhed på et sygehus efter telefonisk kontakt.

De særligt sårbare personer med lette til moderate symptomer kan også henvises til en vurderingsenhed ud fra et forsigtighedsprincip, fremgår det.

Den særligt sårbare gruppe omfatter blandt andet ældre over 80 år.

Ved mistanke om smittespredning på plejecentre, ældreboliger og i Kriminalforsorgens institutioner og lignende steder kan borgerne nu henvises til vurdering og eventuel test.

Sundhedsstyrelsen prioriterer fire grupper højest, hvis der er forsyningsproblemer, fremgår det af de opdaterede retningslinjer.

  • Patienter, der indlægges eller allerede er indlagt, skal testes først.
  • Dernæst skal sundhedsvæsenet prioritere udbrudshåndtering på eksempelvis plejecentre eller bosteder.
  • Tredjeprioritet har særligt sårbare personer, herunder ældre patienter over 80 år.
  • Medarbejdere i kritiske funktioner, 'der ikke umiddelbart kan erstattes', er den sidste prioriterede gruppe.

9) Kan man have corona uden at vide det?

Mange oplever kun symptomer, der minder om forkølelse eller influenza – så ja, på den måde kan du jo godt have haft coronavirus uden at vide det, fordi du måske bare har tænkt, at det var en forkølelse. Statens Serum Institut (SSI) er tæt på at kunne udbrede en antistoftest, der via en blodprøve kan afgøre, om personer har været smittet med Covid-19. Den forventes klar i den kommende tid.

Flere steder i verden, her Thailand, tester myndighederne folks temperatur for at undgå yderligere smitte af covid-19.
Flere steder i verden, her Thailand, tester myndighederne folks temperatur for at undgå yderligere smitte af covid-19. Foto: LILLIAN SUWANRUMPHA
Vis mere

10) Kan coronavirus smitte via mad?

Fødevarestyrelsen skriver følgende på deres hjemmeside:

Coronavirus smitter ikke via mave-tarm-kanalen. Derfor er der kun en meget lille risiko for, at du bliver smittet, hvis du spiser mad med coronavirus på.

Der er ikke rapporteret om smitte med coronavirus gennem fødevarer.

Man skal dog være opmærksom på, at i forbindelse med manglende håndhygiejne ved håndtering af fødevarer, fx frisk frugt, er der en lille risiko for, at efterladte virus kan overføres til ansigtet (mund, næse og øjne) via hænderne og derved medføre infektion.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du altid holder en god hygiejne i køkkenet, herunder skyller frugt og grønt og vasker dine hænder regelmæssigt og altid før tilberedning af mad, og før du spiser.