På en række af bostedskæden Habitus' bosteder rundtomkring i landet sidder nogle af de allermest sårbare mennesker overhovedet.
Mennesker, som Habitus modtager over 200 millioner skattekroner årligt for at hjælpe og støtte. Men under halvdelen af koncernens omsætning bliver brugt på fast personale på bostederne.
»Det peger på, at det handler mere om penge, end det handler om at skabe gode hjem for borgerne,« siger Heidi Thamestrup, der er formand i Landsforeningen Autisme.
B.T. har gennemgået regnskabet fra Habitus Holding, der er koncernens moderselskab. Her fremgår det, at koncernen i 2018 brugte langt størstedelen af en omsætning på 230 millioner kroner på personaleomkostninger.
En gennemgang af regnskaberne fra selve bostederne i koncernen viser dog, at personaleomkostninger ikke dækker over varme hænder, der støtter de handicappede.
Under halvdelen af Habitus' personaleomkostninger blev i 2018 brugt til at lønne fast borgerrelateret personale på bostederne. Resten gik til lederlønninger, bestyrelseshonorarer, administration og vikarer købt af koncernens egne administrations- og vikarbureauer.
Lektor i socialret ved Aarhus Universitet Eva Naur Jensen forklarer, at der ikke findes nogen regler for, hvordan de skattekroner, som private bosteder som Habitus modtager, skal fordeles.
»Det er socialtilsynet og kommunerne, der skal sikre, at borgerne får den rigtige ydelse, og dermed dem, som er garant for, at tilbuddene leverer det, de skal,« siger Eva Naur Jensen.
TIP OS! Har du som pårørende til en handicappet lignende oplevelser, så hører B.T. gerne fra dig. Send en mail til journalist Cordelia Weber på cweb@bt.dk
B.T. har tidligere fortalt om 24-årige Nassik Salman, der bor på bostedet Habitus Sølyst. Hans behandlere og personale har gennem en lang periode gentagne gange gjort opmærksom på, at Nassik Salman lider under skiftende personale med manglende forudsætninger og mange vikarer.
Men selv om fagpersoner omkring Nassik Salman har konstateret, at en ustabil personalegruppe og et højt vikarforbrug påvirker ham negativt, er Sølyst, hvor Nassik Salman bor, godkendt af socialtilsynet, og hans anbringende kommune bliver ved med at betale Sølyst for at have ham boende.
Ifølge Eva Naur er der en risiko for, at kommunerne og socialtilsynet ikke opdager, hvis beboernes trivsel bliver påvirket af, at et bosted skruer ned for udgifterne til fast, pædagogisk personale og op for omkostninger til ledelse og administration.
Hør et opkald fra Nassiks opholdssted til lægevagten, hvor pædagogen, som ringer, udtrykker sin frustration over, at personalet er på gennemfart.
Hun mener, det giver anledning til undren, hvis en koncern som Habitus kun bruger halvdelen af de penge, de modtager, på borgerrelateret personale.
»Man kan bare sige, at det ikke harmonerer særligt godt med, at vi ved, at de største og tungeste udgiftsposter for den her gruppe af personer er personale,« siger Eva Naur, der også sætter spørgsmålstegn ved, hvordan administrationsudgifterne kan blive meget høje i en koncern som Habitus.
»De skal indskrive nogle beboere, og så skal de opkræve nogle penge for dem. Det er ikke en stor og vanskelig administrativ opgave,« siger hun.
En undren, som Socialtilsyn Hovedstaden tilsyneladende deler.
I en korrespondance mellem tilsynet og Habitus, som B.T. har fået aktindsigt i, bemærker tilsynet:
'Der synes ikke at være overensstemmelse mellem størrelsen af administrationsbidrag og den faktisk udførte administration.'
I samme korrespondance sætter Socialtilsyn Hovedstaden spørgsmålstegn ved, hvorfor udgifterne til ledelse og administration procentvis stiger mere end udgifter til borgerrelateret personale på fem bosteder i budgetterne for 2020.
Og hvorfor bosteder, der oplever et fald i omsætningen, sparer på fast personale, men sætter udgifter til administration og ledelse op.
Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, fortæller, at den absolut dyreste post, når det handler om at tage vare på mennesker med så højt et støttebehov, som dem Habitus modtager, bør være 'de varme hænder', der tager sig af beboerne.
B.T. har bedt direktør for Habitus Martin Godske svare på, hvad Habitus konkret bruger pengene til administration på.
Og hvorfor omkostninger til fast borgerrelateret personale ikke udgør en større del af koncernens personaleomkostninger.
Martin Godske henviser i en mail til et møde, Habitus har haft med Socialtilsynet vedrørende koncernens økonomi, og citerer fra et brev fra Socialstyrelsen forud for mødet:
»Socialtilsynet starter dialogen med at fremhæve de positive udviklingstiltag, socialtilsynet ser på tilbuddene. Dialogen omkring økonomien omhandler det perspektiv at skabe øget gennemsigtighed, men der er ikke grundlag for bekymringer, og alle budgetter 2020 godkendes dags dato.«
