»Som pårørende er du magtesløs. Jeg elsker Nassik over alt på jorden, og jeg kan se, hvordan han får det værre og værre, men jeg kan intet gøre.«
Sådan siger Anas Salman, der er storebror til 24-årige Nassik. Nassik er handicappet. Han har intet sprog, så han bruger sin adfærd til at fortælle, hvordan han har det. Han smadrer sit hoved mod ruder, så de knuses, og river i sine negle, til de bløder.
TIP OS! Har du som pårørende til en handicappet lignende oplevelser, så hører B.T. gerne fra dig. Send en mail til journalist Cordelia Weber på cweb@bt.dk
For to et halvt år siden flyttede Nassik til bostedet HabitusHuset Sølyst, et privat bosted for unge og voksne med autismediagnoser. Bostedet får over to millioner kroner om året af Københavns Kommune for at passe på Nassik.
Penge, som de får, fordi de siger, de har kompetencerne til at tage sig af mennesker med handicap som Nassiks.
Men siden Nassik flyttede ind på HabitusHuset Sølyst, har fagpersoner omkring ham gentagne gange understreget, at Nassik har brug for mere struktur – både på bostedet og blandt personalet.
Af Nassiks papirer fremgår det, at personalet omkring Nassik konstant skifter, og det samme gør deres måde at håndtere ham på.
»Det er brandslukning hele tiden. Jeg er den eneste, der har været her i to år – personalet er på gennemtræk, det er en motorvej,« lyder det i et frustreret opkald til lægevagten fra Nassiks kontaktpædagog i september sidste år.
Lyt til opkaldet fra Nassiks pædagog til lægevagten herunder:
Hvor problematisk kan det være, tænker du måske?
Det er ikke problematisk. Det er katastrofalt, fortæller Heidi Thamestrup, der er formand for Landsforeningen Autisme.
Nassik Salman er udviklingshæmmet. Mentalt svarer han til et barn på to til fire år. Han er meget mentalt retarderet, har ikke noget sprog, og så har han infantil autisme.
Og især hans autismediagnose gør bostedets håndtering af ham kritisabel.
»Det burde ikke kunne lade sig gøre, for det er virkelig, virkelig skadeligt,« siger Heidi Thamestrup.
Hun forklarer, at mennesker med autisme og et støttebehov, der er så stort som Nassiks, i ekstrem grad har brug for at være omgivet af faste pædagoger med en høj faglighed.
Anas Salman, der er jurist, forsøger sammen med resten af familien at få Nassik flyttet, men det er Københavns Kommune, der afgør, hvor Nassik skal bo, så familien kan bare se til, mens han får det dårligere og dårligere.
»Siden Nassik kom til Habitus, har han mistet mange af sine færdigheder. På hans tidligere bosted var han glad, når vi kom. Han kommunikerede med tegn til tale, gik til ridning og svømning. Nu sidder han bare på sit værelse hele dagen og stirrer ud i luften, hvis ikke han har det så dårligt, at han skader sig selv,« fortæller Anas Salman, der også oplever, at hans lillebror er begyndt at græde, når han skal hjem.
Mens HabitusHuset Sølyst fortsætter med at modtage betaling for Nassik af Københavns Kommune, får de ansatte sværere og sværere ved at styre ham, og sidste sommer gik det helt galt.
»Vi har en borger, der har det rigtig skidt.«
Sådan indledes et opkald til lægevagten fra daværende leder af HabitusHuset Sølyst til lægevagten om Nassik 24. august 2019.
»Vi bor lige ved siden af stranden, og han er meget draget af vand. Han slår børn på stranden, og lige nu er han personfarlig. Han har fast vagt, uden man kan styre ham ordentligt,« fortæller lederen, der vil have Nassik indlagt på psykiatrisk skadestue.
Lyt til opkaldet fra den daværende leder af bostedet til lægevagten herunder:
Indlæggelser, som bostedet tyr til, når de ikke ved, hvad de skal stille op med Nassik. Men psykiatrisk skadestue kan ikke hjælpe Nassik.
Patienten er principielt ikke velplaceret i et psykiatrisk afsnit. Det helt grundlæggende behov hos patienten skal tilgås med socialpædagogisk faglighed, konkluderer en overlæge i psykiatri på en konference om Nassik i september sidste år.
Kun en uge efter ringer en ansat fra Nassiks bosted dog igen til lægevagten og vil have Nassik indlagt, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre.
Af en række opkald fra bostedet til lægevagten fremgår det, at de ansatte også lider under den hyppige udskiftning i personalet, som påvirker Nassik.
»Der er rigtigt mange vikarer og nyansatte, som igen forsvinder og giver meget ustabilitet omkring Nassik,« fortæller en pædagog hos HabitusHuset Sølyst til en af Nassiks faste behandlere i maj 2019.
Alligevel påstår HabitusHuset Sølyst på et netværksmøde om Nassik to måneder senere, at han har haft et fast team omkring sig de sidste to år.
B.T. rettede i begyndelsen af ugen henvendelse til Martin Godske, der er direktør for Habitus-koncernen, som driver 14 bosteder for unge og voksne med autisme og andre mentale handicap.
I en mail skrev B.T., at vi gerne ville have svar på en række spørgsmål. Blandt andet hvorfor HabitusHuset Sølyst siger, der har været et fast team omkring Nassik et år, når det ikke var tilfældet, og hvor mange forskellige personer der har været tilknyttet Nassik i hans tid på Habitus, men vigtigst af alt:
»Hvorfor modtager HabitusHuset Sølyst betaling for at tage vare på Nassik, når fagpersoner gentagne gange efterlyser mere struktur og stabilitet, og jeres egne ansatte medgiver, der mangler pædagogisk tilgang, og at de mange ansatte og vikarer udgør et problem?«
Til trods for at B.T. medsendte en fuldmagt fra Nassiks pårørende, der gav Martin Godske lov til at udtale sig om Nassik i B.T., afviser han at svare på B.T.s spørgsmål af hensyn til Nassik.
Du kan læse hele Martin Godskes svar og dokumentation i sagen herunder.
