'Hvor mange lig har I plads til i kølerummet på jeres kirkegård?'

Sådan lyder det noget makabre spørgsmål til landets præster, som i disse dage bliver bedt om at gøre status over, hvor mange døde de har plads til i de lokale kapeller.

Det sker for at tage højde for en situation, hvor der er så mange coronadødsfald i Danmark, at der er behov for at placere corona-dødsofrene andre steder, end der hvor de er sovet ind.

»Det er for at være på forkant med udviklingen, men det er et scenarie, som jeg ikke tror, vi ender i.«

Det siger Christian Roar Pedersen, som er sognepræst i Hou og Hals sogne i Vendsyssel i Nordjylland og en af de præster, som er blevet bedt om at gøre status.

»Jeg er optimistisk, men det giver da stort til eftertanke, at vi pludselig bliver bedt om at tælle op, hvor mange lig, vi kan have liggende,« siger han.

Det er Rigspolitiets beredskab, der har skrevet rundt til landets stifter, Sundhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen og Danske Krematoriers Landsforening for at danne sig et overblik, så man er forberedt på det værst tænkelige corona-scenarie herhjemme.

Der spørges både til kølerummenes kapacitet, antallet af ligposer, kister, urner og hvor mange lig, der kan kremeres om dagen.

Kølerum i kapellet på Århus Kommunehospital. (Arkivfoto)
Kølerum i kapellet på Århus Kommunehospital. (Arkivfoto) Foto: ANNETT BRUHN
Vis mere

Spørgsmål, som præsten understreger, at han aldrig tidligere er blevet nødt til at forholde sig til.

Det tog ikke lang tid for ham at besvare spørgsmålet: Der er nemlig slet ikke kølerum ved de landsbykirker, han er tilknyttet.

For den almindelige dansker kan tanken om kølerum, kister og ligposer få det til at løbe koldt ned ad ryggen, men Christian Roar Pedersen synes godt, vi må tale højt om nogle af de uhyggelige ting, som epidemien kan føre med sig.

Som præst er det dog vigtigt for ham at holde fast i håbet. Håbet om, at vi snart kommer godt igennem den krise, som coronaen har kastet os ud i. Og at vi kommer styrket ud på den anden side.

Krematorier er også blevet spurgt om, hvor stor deres kapacitet er. (Arkivfoto)
Krematorier er også blevet spurgt om, hvor stor deres kapacitet er. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker
Vis mere

Som så mange andre danskere er også hans arbejdsdag vendt på hovedet i disse dage.

Mens coronavirussen har lagt Danmark øde, er der nemlig heller ingen gudstjenester eller andre sammenkomster i kirkerne.

Selvom sognepræsten fra Hou og Hals har fuld forståelse for, at det er nødvendigt at lukke kirkerne, indrømmer han samtidig, at det gør ondt. Særligt nu, hvor kirkens største højtid påsken står for døren.

»En del af vores menighed er jo oppe i årene, og dermed er der mange af dem, som er de mest udsatte for coronavirus. Og det ville jo være forfærdeligt, hvis det var os som præster, der kom med døden,« siger han med henvisning til, at det drejer sig om at hindre at bære smitten videre, så sygdommen ikke breder sig.

På trods af coronavirussen er det stadig muligt at holde bisættelser og begravelser. (Arkivfoto)
På trods af coronavirussen er det stadig muligt at holde bisættelser og begravelser. (Arkivfoto) Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen
Vis mere

Han glæder sig dog samtidig over, at det stadig er muligt at afholde begravelser og bisættelser.

Her er retningslinjerne de sammen som for byggemarkeder og supermarkeder - at der må være en person for hver fire kvadratmeter. Det betyder i den største af hans to kirker, at der kan være cirka 50 mennesker til en bisættelse. Men deltagerne sidder på hver anden række og spredt rundt i kirken.

Dog er mange af de praktiske ting omkring den sidste afsked blevet mere besværlig og upersonlig.

»Normalt mødes jeg med de pårørende før bisættelsen og taler med dem om den afdøde. Nu må vi klare det over telefonen. Og efter ceremonien kan jeg heller ikke give hånd eller på anden vis trøste. Det gør det hele lidt mere klinisk,« siger han.

Der er da også familier, der vælger at lade den afdøde kremere nu og så venter med den rituelle del til efter coronakrisen.

Og midt i alt det triste og dystre føler Christian Roar Pedersen sig overbevist om, at der kommer noget godt ud af elendigheden i den sidste ende.

Blandt andet eksperimenterer man flere steder i folkekirken med nye digitale måder at nå sognebørnene på. Noget, som han er sikker på, vil leve videre efter krisen.

»Jeg er fuld af håb,« siger han.