Tilbage til rødderne.

Det er kort sagt, hvad der skal ske på indersiden af det ikoniske Tycho Brahe Planetarium på hjørnet af Sankt Jørgens Sø på Gammel Kongevej.

Hele indersiden af planetariekuplen er blevet skrællet væk for at gøre plads til en ny moderne kuppel, der får Europas største lærred på 23 meter.

Prisen for renoveringen er finansieret af fondsbidrag og løber op i svimlende 30 millioner kroner.

Kuplen i Planetarium i København er blevet opdateret
Kuplen i Planetarium i København er blevet opdateret
Vis mere

Derudover kommer renoveringen også til at markere en stilændring for Planetarium. Fra nu af vender man tilbage til det, der oprindelig var formålet med opførelsen af bygningen i 1989.

Oplysning om Jorden og rummet.

Det har Planetarium har 282 specialdesignede stole. Foto: The Central
Det har Planetarium har 282 specialdesignede stole. Foto: The Central
Vis mere

»Vi havde fået udvandet Planetarium. Man kunne både se film om havet og dinosaurerne. Vi havde fjernet os alt for meget fra kernen, som er astronomi og rumfart. Dét har vi gjort op med,« siger Planetariums direktør, Mette Broksø Thygesen, i en pressemeddelelse.

Planetariet har i en årrække kæmpet med dårlige besøgstal, og man mener, at årsagen skal findes i konkurrencen fra andre naturvidenskabelige udbud i København.

Planetarium ligger på hjørnet af Sankt Jørgens Sø ud til Gammel Kongevej. Arkivfoto: Scanpix
Planetarium ligger på hjørnet af Sankt Jørgens Sø ud til Gammel Kongevej. Arkivfoto: Scanpix Foto: Jan Jørgensen
Vis mere

Derfor håber man nu, at det nye moderniserede Planetarium 2.0 vil lokke flere gæster til.

Ud over det nye enorme kuppellærred, på flere 8K-projektorer, der skal vi se stjernehimlen i skarpeste opløsning.

8K-projektorer kan koste omkring to millioner kroner stykket.

Det nye dyre setup kommer i aktion under udstillingen 'Eksplosioner', hvor Planetarium har skal formidle Data fra NASA og European Space Agency ved at illustrere forskellige eksplosioner i rummet.

Kuppellærredet er Europas største. Foto: The Central
Kuppellærredet er Europas største. Foto: The Central
Vis mere

»Vi har brug for sanselige og æstetiske oplevelser for at forstå verden omkring os – det er det, særudstillingen 'Eksplosioner' giver os,« siger Mette Broksø Thygesen.

Timingen for renoveringen hænger sammen med den lange lukning, coronapandemien har forårsaget.

Det er Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond, Novo Nordisk Fonden, Thomas B. Thriges Fond og Villum Fonden, der har smidt de 30 millioner kroner i projektet.