Har jeg haft coronavirus og dannet antistoffer mod sygdommen?

Det spørgsmål er der rigtig mange, som gerne vil have svar på netop nu, da Danmark så småt er i gang med at genåbne landet.

Indtil videre er det kun dele af sundhedspersonalet, bloddonorer og en gruppe af patienter, som er blevet testet for antistoffer på Odense Universitetshospital (OUH).

Men på OUH arbejdes der i disse dage intenst på at finde en metode, som med forhåbentlig stor sikkerhed kan fastslå, om man har dannet antistoffer.

Og om man derfor - i givet fald - kan være blevet immun over for coronavirus.

»Vi har samlet prøver ind fra patienter for at lære, hvordan antistofferne overhovedet opfører sig. Altså, hvor lang tid skal der gå, før vi kan måle noget som helst? Hvor længe bliver antistofferne i kroppen? Hvornår kan man med en vis sikkerhed sige, at man har et brugbart resultat? De ting kan vi ikke svare på endnu, men det er det, vi arbejder hen imod. Det er som at skulle opfinde den dybe tallerken, mens man spiser,« siger Ulrik Stenz Justesen, overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på OUH.

I laboratorierne i Odense laver man så at sige tests af testmetoderne.

For det er i sagens natur helt essentielt, at man kan stole på de resultater, man får af en test.

Ellers kan det få alvorlige følger.

Blandt andet testes en metode, hvor man på samme måde som med en graviditetstest i løbet af meget kort tid - 15 minutter - kan aflæse i displayet på en testpen, om man har dannet antistoffer eller ej.

Er prøven positiv, er der to streger i et lille felt på pennen. Er der kun en enkelt streg, er prøven negativ.

Groft sagt er den eneste forskel på denne antistoftest og så metoden til at teste graviditet, at der ved antistoftesten testes med blod, mens det er urin, der bruges ved en graviditetstest.

»På OUH har vi, i tæt samarbejde med kolleger på Klinisk Immunologisk Afdeling, afprøvet hurtig-testen over for en mere konventionel ikke-hurtig test. Og vi regner med, at den sidste er mere præcis. Vi har holdt de to tests op mod hinanden, og der er helt klart forskel på resultaterne,« siger Ulrik Stenz Justesen.

Han tilføjer:

»Det er rigtig farligt, hvis man får et forkert resultat af en test, for en falsk positiv test kan give falsk tryghed. Så tror man måske, at man er blevet immun uden i virkeligheden at være det. Så som det ser ud lige nu, har vi mest tiltro til den ikke-hurtige testmetode,« siger han.

Ulrik Stenz Justesen håber, at han og hans kolleger inden for de kommende uger til en måned er kommet så langt med forsøgene, at man kan begynde at bruge antistoftests på sygehusene.