Coronasmitten har spredt sig på et af landets store sygehuse.

Nu kan B.T. fortælle, at coronavirus rammer en helt ny afdeling, hvor alvorligt hjertesyge patienter er indlagt.

Det drejer sig om Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Hvidovre Hospital.

I ugen op til påske begyndte flere medarbejdere, der passer på de hjertesyge patienter, at vise symptomer. Flere viste sig at være smittet med coronavirus.

På Hjertemedicinsk Sengeafsnit har der lige siden epidemiens start både ligget patienter, der er smittet med coronavirus, og hjertepatienter uden symptomer på coronavirus. Det fortæller to ledere på afdelingen til B.T.

Det har skabt store diskussioner på Hvidovre Hospital, at en patient efter tre ugers indlæggelse er testet positiv for coronavirus. Han kan dermed have smittet en masse andre patienter fra den afdeling, han lå. Foto: Thomas Nørmark Krog

Vis mere

»Hvor der er coronavirus, er der en potentiel risiko for smitte,« lyder det i en mail fra ledende overlæge Magnus T. Jensen og ledende oversygeplejerske Jette Beck Mieritz.

Og den risiko for smitte bekræftes videre i mailen fra de to ledere.

»I ugen op til påske begyndte et antal ansatte i afsnittet at få symptomer på covid-19. Alle, der blev testet positive, blev bedt om at blive hjemme, indtil de var raske ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer,« skriver de to ledere.

Hospitalet vil ikke ud med præcise antal smittede medarbejdere, men ifølge B.T.s oplysninger er der tale om mere end 10 ansatte.

»Det er selvfølgelig bekymrende,« Kristina Robins, der er formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, lyder det til nyhed om, at flere ansatte på afdelingen for hjertesyge på Hvidovre Hospital nu er smittet med corona. Foto: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

»Det er selvfølgelig bekymrende. Vores holdning er, som den hele tiden har været: Sygeplejersker og andre sundhedsmedarbejderes sikkerhed bør være det allervigtigste fokus,« siger Kristina Robins, der er formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden.

Hun opfordrer til bedre beskyttelse på sygehusene.

»Der skal være værnemidler nok, kvaliteten skal være i orden, og der skal være let adgang til dem. Det er arbejdsgivers ansvar, og det har vi påpeget mange gange i hele dette forløb,« siger Kristina Robins.

Et spørgsmål trænger sig på.

Her på Hvidovre Hospital er flere patienter indlagt anden sygdom end coronavirus, pludselig testet positive for netop coronavirus, erkender hospitalsdirektøren.
Her på Hvidovre Hospital er flere patienter indlagt anden sygdom end coronavirus, pludselig testet positive for netop coronavirus, erkender hospitalsdirektøren.
Vis mere

Er flere hjertesyge patienter så også blevet smittet med coronavirus?

Det vil de to ledere på Hvidovre Hospital ikke fortælle, men de oplyser, at syge med coronavirus har ligget på isolationsstuer på Hjertemedicinsk Sengeafsnit.

Allerede for tre uger siden erkendte direktøren for Hvidovre Hospital, Birgitte Rav Degenkolv, at patienter indlagt med andre sygdomme senere har fået coronavirus.

»Vi har desværre set, at enkelte patienter, som er indlagt hos os med andre sygdomme, udvikler symptomer på covid-19, bliver testet og viser sig at have sygdommen,« sagde hospitalsdirektøren 4. april til B.T.

Direktør for Amager og Hvidovre Hospital, Birgitte Rav Degenkolv, fortæller nu, at flere patienter med andre sygdomme end coronavirus, pludselig er testet positive netop corona under deres indlæggelser. Foto: Hvidovre Hospital

TIP OS: Har du kendskab til indlagte patienter eller sundhedspersonale, der er blevet smittet med coronavirus på sygehuset? Skriv til B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk

Som det allerede har været fremme i B.T., har ansatte på Hvidovre Hospital i en mail blevet bedt om stadig at tage på arbejde, selv om de har oplevet symptomer som forkølelse og let hoste i en mild grad.

I hvert fald hvis de under normale omstændigheder alligevel ville møde på arbejde med disse symptomer.

Det er stik imod Sundhedsstyrelsens retningslinjer og i øvrigt sket andre steder også, påpeger formanden for Yngre Læger, Helga Schultz.

Formanden for Yngre Læger, Helga Schultz, fortæller, at foreningen har oplevet medlemmer, der fortæller, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer om ikke at gå på arbejde i sundhedsvæsenet, hvis man har de mindste symptomer på sygdom, bliver håndhævet lidt forskelligt.

»I Yngre Læger har vi oplevet medlemmer, der fortæller, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer om ikke at gå på arbejde i sundhedsvæsenet, hvis man har de mindste symptomer på sygdom, bliver håndhævet lidt forskelligt,« siger hun og tilføjer:

»Det må være Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der gælder, og vi opfordrer vores medlemmer til at følge dem.«

På Hvidovre Hospital er meldingen, at der er sat ind på en stribe områder for at undgå spredning af smitte i Hjertemedicinsk Sengeafsnit.

»Nu opfordrer vi patienter, som ikke er mistænkt for at have covid-19, til at holde sig så meget som muligt inde på deres egne stuer,« lyder det fra de to ledere i afdelingen.