Henvendelserne fra bekymrede danskere er væltet ind.
De er alle blevet vaccineret mod coronavirus, og efter at have læst en artikel i B.T. om forkert vaccinationsteknik kan de nikke genkendende til, at de ikke er blevet stukket korrekt.
Mange har som erfarent sundhedspersonale også undret sig, da de selv fik vaccinen.
»Jeg lagde mærke til, at ham, der vaccinerede ikke trak stemplet i sprøjten lidt tilbage, efter han havde stukket, og det blødte efterfølgende, da han trak nålen ud. Jeg tænkte på, at det var en fejl, men jeg nåede ikke at sige noget, fordi det gik så stærkt,« siger 45-årige Merethe Lund, der efterfølgende fik et stort blåt mærke på armen.
Hun blev vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca, som torsdag eftermiddag blev erklæret 'sikker og effektiv' af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).
Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vaccination lyder, at borgere skal sprøjtes i musklen, også kaldet intramuskulært. Huden skal spændes ud, hvorefter nålen stikkes ind. For at sikre, at blodkarrene ikke bliver ramt, bør man trække stemplet en smule tilbage. Følger der blod med, skal man stikkes et andet sted.
At huden ikke spændes ud og manglende tilbagetrækning af stemplet inden vaccination, er det, adskillige B.T.-læsere har oplevet ved vaccinationen.
26-årige Nathja, der selv er sygeplejerske, fortæller, at hun ikke fik bivirkninger efter sin vaccination. Men om hun er blevet stukket i en muskel eller et blodkar, ved hun ikke:
»Da jeg satte mig i stolen, sprittede lægerne hænderne af, og huden blev klemt sammen. Men den største fejl var, at de ikke trak sprøjten tilbage inden.«
»Det, synes jeg, er skræmmende. Hvis vi går og vaccinerer en hel befolkning forkert. Vaccinen skal jo nok virke alligevel, men man ved ikke, om der kan komme andre skader undervejs. Og når man har brugt tre og et halvt år på uddannelsen, så skal det sgu gøres ordentligt.«
Professor i klinisk mikrobiologi og overlæge ved Rigshospitalet Niels Høiby var den ekspert, der onsdag i B.T. gjorde opmærksom på, at han havde observeret mange give vaccinen forkert, og at det kan medføre bivirkninger.
»Når man vaccinerer i musklen, er der en risiko for, at man beskadiger nogle af blodkarrene, og derfor skal man trække stemplet i sprøjten lidt tilbage. Hvis der kommer blod, skal man skifte kanyle, så man er sikker på, man ikke lægger vaccinen i et blodkar,« siger han.
Når vaccinen kommer i blodet i stedet for i vævet, så ryger den over i venerne og ud til organerne, og det er den proces, der har fået Niels Høiby til at mistænke, at forkert injektionsteknik kan vise sig at have en sammenhæng med de få og sjældne mulige bivirkninger, der er blevet rapporteret om rundt om i Europa.
24-årige Charlotte, der arbejder som social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen, bemærkede også, at armen blødte, da hun for 14 dage siden modtog vaccinen fra AstraZeneca.
»Det bekymrede mig, for jeg ved godt, at det ikke skal bløde, når man stikker intramuskulært,« siger hun.
Hun havde også stærke smerter i armen og kunne først løfte den flere dage efter stikket.
Hun er meget i tvivl om, hvorvidt hun skal have anden dosis af vaccinen fra AstraZeneca, hvis Lægemiddelstyrelsen beslutter, at den fortsat kan anvendes i vaccinationsprogrammet.
»Jeg er lidt i tvivl, og jeg synes, det virker, som om der ikke rigtigt er styr på det. Jeg er lidt utryg.«
Det er regionerne, der står for at sikre, at det personale, som udfører vaccinationerne, vaccinerer i tråd med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
B.T. har bedt Danske Regioner om en kommentar til, at mange læsere og eksperter oplever, at der er problemer med teknikken, men Danske Regioner ønsker ikke at kommentere og henviser til de enkelte regioner i stedet.
Sundhedsstyrelsen skriver i en mail til B.T., at man hele tiden har anbefalet aspiration på kanylen for at sikre, at man ikke havde ramt et blodkar. Teknikken med at udspænde huden er blevet præciseret undervejs.
»Vi vil i den kommende retningslinje understrege yderligere, at korrekt injektionsteknik er vigtig,« fremgår det af styrelsens svar.
