Fra den ene dag til den anden bliver du ramt af en ukendt sygdom. Ingen kan fortælle dig, hvad der venter forude. Ingen ved, hvordan de skal helbrede dig.
Du bliver indlagt på en isolationsstue. Du kan kun se øjnene på de læger og sygeplejersker, du møder – resten er pakket ind i værnemidler. Dine pårørende må ikke besøge dig – nogle af dem er måske endda selv syge.
Og når du tænder fjernsynet for at flygte lidt fra hospitalssengen, bliver du bombarderet med nyheder om den virus, der lige nu raser i din krop, og videoklip fra Italien, hvor militærbiler kører lig ud af byerne.
»Det har været særligt at være indlagt i den her historiske tid,« siger Annette Rasmussen, der er leder af klinikergruppen hos Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REPHA).
Normalt beskæftiger videncenteret sig især med kræft, hjerte-kar-sygdomme og andre livstruende sygdomme, samt indsamler, udvikler og formidler viden om, hvordan f.eks. kommunerne bedst hjælper folk, når de er blevet udskrevet fra hospitalet.
Men i efteråret retter de med to forløb fokus mod en helt ny gruppe: covid-19-patienterne.
Over 15.000 danskere har indtil nu været smittet med corona. Og en del af dem kæmper flere måneder efter stadig med at få bugt med virussen. Én af dem er Hosnya, som flere måneder efter stadig har nedsat lungefunktion.
»De har brug for hjælp her og nu,« siger Annette Rasmussen, der er leder af klinikergruppen hos Videncenter for Rehabilitering og Palliation.
»Vi har en sygdom, som for nogle har været livstruende og for andre har haft nogle følger, der kræver en eller anden form for opfølgning,« siger hun.
For at blive klogere på netop den gruppe patienter har Annette Rasmussen bl.a. fulgt med på sidelinjen i Facebook-gruppen 'Covidramte med senfølger', hvor flere hundrede danskere har delt deres erfaringer med sygdommen.
Og de patienterfaringer er vigtige at få omsat til brugbar viden, som kan danne grundlag for yderligere forskning, behandling og opfølgning i fremtiden.
I første omgang har REPHA derfor lavet to forløb af en uges varighed, hvor personer, der har været indlagt med covid-19, kan deltage sammen med en pårørende.
»Vi vil primært have fokus på senfølger, som knytter sig til at trække vejret, samt de mere psykologiske senfølger,« siger Annette Rasmussen.
Her er usikkerheden omkring en ukendt sygdom en væsentlig faktor.
»Vi er vant til, at lægevidenskaben altid har svar. Finder ud af, hvad der er galt, og løser det,« siger hun og uddyber:
»Man kan jo f.eks. blive vældig forskrækket over at være så ekstrem træt flere måneder efter. Men det sker jo også efter f.eks. kyssesyge. Der kender vi bare sygdomsforløbet.«
Hendes forventning er, at mange af de redskaber, de allerede kender fra andre sygdomme f.eks. til håndtering af træthed, også vil hjælpe covid-19-patienter.
Især, tror hun, at patienterne vil få rigtig meget ud af at opleve, at deres forløb bliver normaliseret – at de møder andre, som har oplevet det samme.
Det kan nemlig være svært for venner og familie at forstå, hvad man som covid-19-patient har været igennem.
»Vi ved fra andre patientgrupper, at det i sig selv kan være helende at finde ud af, at man ikke er den eneste, der har haft de her oplevelser,« siger hun.
Har du været indlagt med covid-19, kan du læse mere om, hvordan du kan deltage i forløbet, her.
