Der blev på tragisk vis skrevet danmarkshistorie, da lyntoget ICL 210 om morgenen den 2. januar 2019 kolliderede med en godstrailer og hev otte uskyldige liv med sig.

Siden har Havarikommissionen undersøgt omstændighederne omkring ulykken, og nu er den første foreløbige rapport klar.

Her tyder de foreløbige resultater på, at en kombination af en utilstrækkelig låsemekanisme og den kraftige vind på dagen var skyld i ulykken.

Rapporten viser blandt andet, at Havarikommissionen 'på nuværende tidspunkt finder det overvejende sandsynligt, at sættevognstrailerens kongetap ikke var låst fast i skamlen'.

 
Videoen er en grafisk forklaring på den mulige årsag til den tragiske ulykke på Storebæltsbroen
Vis mere


»Vi kan konkludere, at hvis du læsser vognene som normalt og bør gøre, så er der ikke en sikkerhed for, at de faktisk er låste,« siger Bo Haaning, der er havariundersøger hos Havarikommissionen, til B.T.

Desuden skriver Havarikommissionen, at to andre sættevognstrailere på det forulykkede godstog heller ikke var fastspændt.

»Vi kan bevise, at der var to andre sættevognstrailere, der ikke var låste, og vi finder det samtidig overvejende sandsynligt, at ulykkesvognen ikke var låst,« siger Bo Haaning og fortsætter:

»Kombinationen af det og de forhold, der var på Storebæltsbroen den pågældende dag, finder vi væsentligt at informere om.«

Havarikommissionen skriver desuden i rapporten, at otte mennesker omkom i ulykken, og at fire blev alvorligt kvæstet. De otte personer døde ifølge rapporten alle i den forreste vogn.

Rapporten konstaterer også, at både gods- og lyntogets hastighed ved kollissionen var cirka 120 km/t.

Samtidig har beregninger vist, at en vindstyrke på 21,8 meter i sekundet kunne være nok til, at en sættevogn kunne rive sig løs. På broen blev der målt 21,6 meter i sekundet, men lokale vindforhold kan have været nok til at vælte vognen, traileren ud af vognen, fremgår det af rapporten.

Videooptagelser fra Storebæltsbroen viser derudover, at der én kilometer fra kollissionsstedet var skader og dele fra sættevognstraileren, hvilket altså viser, at den allerede havde revet sig løs på på dette tidspunkt.

B.T. talte kort efter ulykken med 51-årige Søren Kjærsgaard, der endte som ufrivillig tilskuer på første parket til den værste togulykke i over 30 år, og han kunne give et hidtil uset indblik i, hvad der skete i toget den morgen.

Søren havde netop sat sig til rette i sædet i ICL 210's næstforreste kupé, da toget pludselig bremsede voldsomt.

»Det første, jeg opdager, er, at toget bremser kraftigt, og så lægger jeg mig ned mod sædet foran. Kort efter lyder der et kæmpe brag,« husker Søren.

Da Søren løftede hovedet, var ro og orden forvandlet til kaos.

Lyset var gået, og vinden blæste ind fra de smadrede vinduer. Heldigvis var alle uskadte i kupéen, men så heldige var de ikke været længere fremme i den forreste kupé.

Det fandt de hurtigt ud af, da der lød en stemme inde bag den lukkede dør.

»Der er en kvinde inde i kupéen foran os, der råber, at der virkelig er nogen, der skal kunne give førstehjælp,« erindrer Søren.

Et par mænd fra Sørens kupé fik åbnet og gik ind for at yde førstehjælp. Flere sårede personer blev hjulpet ud fra fronten af toget, men det er umuligt at stille noget op med de passagerer, der sad i den venstre side, hvor den løsrevne godstrailer ramte.

I alt mistede otte personer livet i ulykken, mens flere andre var tilskadekomne efter sammenstødet med godstraileren.