Først kommer den kraftige opbremsning. Et splitsekund efter følger det store brag, og så eksploderer ruderne.

»Fuck, fuck, fuck,« tænker Søren Kjærsgaard.

Han når instinktivt at bukke sig fremover, da toget pludseligt bremser. Og da han få sekunder efter løfter hovedet, er den stille togkupé forvandlet til noget, der ligner scenen fra en amerikansk krigsfilm.

Men Søren trækker stadig vejret.

 
Søren Kjærsgaard sad i næstforreste kupe i ulykkestoget den 2. Januar. Han fortæller i denne video om sekunderne efter kollisionen med godstoget.
Vis mere


Glasstøv og røg fylder kupéen, mens vinden blæser ind fra nord af de smadrede vinduer. Søren sidder i venstre side i anden kupé. Kun få meter fra første kupé, hvor hele venstre side er blevet skrællet op af en løsreven trailer.

Togulykke på Storebæltsbroen onsdag den 2. januar 2019. Otte omkom, da dele fra et godstog ramte et passagertog på Storebæltsbroen. (Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix)
Togulykke på Storebæltsbroen onsdag den 2. januar 2019. Otte omkom, da dele fra et godstog ramte et passagertog på Storebæltsbroen. (Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix) Foto: Tim K. Jensen
Vis mere

Og netop inde fra den kupé lyder pludselig en nærmest panisk kvindestemme.

»Er der nogen, der kan førstehjælp?«

Ingen når at svare, før kvinden råber igen.

»Og jeg mener virkelig førstehjælp.«

ICL 210
Vi skal skrue tiden en halv time længere tilbage for at forstå, hvorfor Søren Kjærsgaard endte midt i den værste togulykke i Danmark i 30 år.

Det er onsdag morgen - den 2. januar 2019 - og klokken er lidt over syv. 51-årige Søren Kjærsgaard står på Odense Station og venter på toget mod København.

Søren Kjærsgaard sad få meter fra det sted, hvor den løvrevne trailer ramte
Søren Kjærsgaard sad få meter fra det sted, hvor den løvrevne trailer ramte Foto: Marc Killigren
Vis mere

I dag skal han hele vejen til Helsinge i Nordsjælland for at hente en firmabil til sit nye arbejde i Sverige.

Derfor har han bestilt en pladsbillet til toget.

Vogn 64, sæde 226.

Klokken 7.11 stopper ICL 210 på Odense Station.

Søren går ind ad forreste dør, drejer til venstre og finder sin plads i venstre side i togets næstforreste kupé.

Alt ånder fred og ro i kupéen.

Et par bladrer i en bog. Andre surfer rundt på mobilen. Og så er der også dem, der udnytter muligheden for at få sig en lille lur.

Fælles for alle disse ting er, at de stopper brat, da viseren slår over på 7.30.

Braget
»Det første, jeg opdager, er, at toget bremser kraftigt, og så lægger jeg mig ned mod sædet foran. Kort efter lyder der et kæmpe brag,« fortæller Søren Kjærsgaard.

Og så bliver alt sort. Bogstavelig talt.

Sådan så en af de forreste kupeer ud efter ulykken.
Sådan så en af de forreste kupeer ud efter ulykken. Foto: Jonas Dam
Vis mere

Da Søren løfter hovedet, er lyset gået i kupéen. Ruderne er smadret, og luften er fuld af glasstøv.

»Fuck, fuck, fuck,« husker Søren, at han tænker.

»Hvad er der sket?« er det næste.

Men han ved det ikke. Han aner ikke, at hele venstre side i kupéen foran ham er blevet skrællet op af en løsreven trailer fra et modkørende godstog.

Få meter fra Sørens sæde.

Et billede taget, umiddelbart efter at traileren ramte lyntoget på Storebæltsbroen.
Et billede taget, umiddelbart efter at traileren ramte lyntoget på Storebæltsbroen. Foto: Søren Kjærsgaard
Vis mere

Han griber telefonen.

»Jeg tænker først og fremmest på min familie, så jeg ringer til min kone og siger, at jeg er o.k., og om hun ikke vil ringe og sige det samme til børnene. Og så lægger jeg på,« siger Søren.

En brækket hånd

En kupé længere tilbage i toget sidder Jonas Dam.

I modsætning til Søren tager han dette tog hver morgen, når turen går mod arbejdspladsen i København.

Samme togafgang hver morgen.

Og samme plads. Helt fremme i forreste kupé. I venstre side, så morgensolen ikke blænder ham.

Togulykke på Storebæltsbroen onsdag den 2. januar 2019. Otte omkom, da dele fra et godstog ramte et passagertog på Storebæltsbroen. (Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix)
Togulykke på Storebæltsbroen onsdag den 2. januar 2019. Otte omkom, da dele fra et godstog ramte et passagertog på Storebæltsbroen. (Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix) Foto: Tim K. Jensen
Vis mere

Men denne onsdag morgen skal skæbnen række Jonas sin hånd.

7.25 står han nemlig klar på Nyborg Station og venter på toget, men i dag sker der noget, som meget sjældent sker.

»Toget kører ind på stationen, men lokomotivføreren kommer til at bremse for tidligt, og derfor går jeg ned mod toget,« fortæller Jonas Dam.

Jonas når ned til den forreste del af toget, men så kører det et par meter fremad. Med det resultat, at han nu befinder sig ved togets anden dør.

Jonas brækkede hånden ved togulykken på Storebæltsbroen onsdag morgen.
Jonas brækkede hånden ved togulykken på Storebæltsbroen onsdag morgen.
Vis mere

Her går han ind, træder til højre og bevæger sig frem mod den forreste del af toget. Egentligt vil han gå helt op foran, men det er første arbejdsdag i det nye år, så mange sæder er tomme. Og en af dem finder han i togets tredje kupé.

Han sætter sig tilrette, tager headset på og sætter kurs mod det københavnske.

Men så sker det.

»Jeg hører ikke lyden så godt, fordi jeg sidder med høretelefoner på. Jeg registrerer det først, da toget begynder at ryste. Det hele sker på et splitsekund. Ruden eksploderer ind i hovedet på mig, og toget bremser hurtigt,« fortæller Jonas Dam.

Jonas kommer til sig selv. Han bløder fra nakken, har glasskår i hovedet og hånden gør ondt. Senere får han at vide, at den er brækket.

 
Jonas Danm var en af de sårede i togulykken. Han slap med en brækket hånd
Vis mere


Han kigger rundt. Heldigvis virker det ikke til, at nogen i kupéen er alvorligt tilskadekomne.

Men den samme opløftende status kan Jonas ikke gøre, når han vender hovedet og kigger bagud i toget.

»Jeg kan se, at der ligger en og får førstehjælp. De er tre om personen, men der er ikke meget at gøre,« fortæller Jonas Dam.

‘Det føltes som en bombe’
Dernede sidder Inge Lennert.

Hun har sin 12-årige datter og 14-årige søn med i toget. De har kurs mod Københavns Lufthavn, hvor de to børn skal sættes på en flyver hjem til deres far i Grønland.

Men de når aldrig så langt.

Inge Lennart tog dette billede af sig selv efter ulykken.
Inge Lennart tog dette billede af sig selv efter ulykken.
Vis mere

Inge husker det som et 'bang'.

»Det føltes som en bombe, der var sprunget. Jeg havde glasskår på tøjet, glasskår i munden og glasskår i øjnene. Der var så mange glasskår, at det klirrede, når jeg bevægede mig,« siger Inge Lennert.

Inge forholder sig roligt, men det er sværere for den 12-årige datter, der pludselig har ansigtet smurt ind i blod.

»Min pige skreg og græd. Jeg forsøgte at trøste hende og holde hende ind til mig. Hun havde blod over det hele. Hendes headset og briller var faldet af.«

Foto: Inge Lennert
Foto: Inge Lennert
Vis mere

Datteren har kun overfladiske skrammer, men få meter foran den lille familie er en gruppe passagerer stimlet sammen.

De forsøger at give hjertemassage til en livløs medpassager.

'Otte lettere tilskadekomne'
Fælles for Søren, Jonas og Inge er, at ingen af dem har den fjerneste idé om, hvor alvorlig togulykken er. Og om hvilket mareridt der udspiller sig oppe i den forreste kupé i toget.

De har mobilerne fremme og følger med på de forskellige danske medier, men her er den første melding misvisende.

'Otte personer er kommet lettere til skade, efter et tog måtte foretage en hård opbremsning, da det var på vej over Storebælt,' oplyser DSB nemlig til B.T. kort efter ulykken.

Den melding giver passagerne et indtryk af, at ulykken ikke er så alvorlig, at den har kostet menneskeliv.

De forreste kupéer var fyldt med glaskår efter kollissionen med traileren fra godstoget.
De forreste kupéer var fyldt med glaskår efter kollissionen med traileren fra godstoget. Foto: Inge Lennert
Vis mere

Men det viser sig altså at være langt fra virkeligheden.

Fremme hos Søren finder de nemlig hurtigt ud af, at det står hårdt til i den forreste kupé.

»Der er en kvinde inde i kupéen foran os, der råber, at der virkelig er nogen, der skal kunne give førstehjælp,« fortæller Søren

Det lyder som et panisk skrig.

»Der går det op for mig, at det slemt,« fortæller han.

Togulykke på Storebæltsbroen onsdag den 2. januar 2019.
Togulykke på Storebæltsbroen onsdag den 2. januar 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Et par mænd fra Sørens kupé tager sagen i egen hånd.

De får smadret den låste dør og går ind i den forreste kupé.

 
Søren Kjærsgaard sad i kupéen lige bag den forreste, hvor størstedelen af de omkomne befandt sig. Der blev forsøgt ydet førstehjælp, men der var ikke noget at gøre.
Vis mere


Og så kommer de sårede ud. Én efter én.

Der er én, der bløder fra hovedet.

Én, der har brækket en arm.

Men det er først, da en af mændene fra Sørens kupé kommer tilbage, at det går op for dem, hvor alvorligt det står til.

»Da en af mændene kommer tilbage, fortæller han, at dem i venstre side er 'fuldstændig væk'. Han kan intet se og intet gøre,« husker Søren.

Collage, hvor det igennem fire forskellige vinduer kan ses, hvor ødelagt toget er efter togulykken på Storebæltsbroen.
Collage, hvor det igennem fire forskellige vinduer kan ses, hvor ødelagt toget er efter togulykken på Storebæltsbroen. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

De to mænd er blege i hovedet, virker forvirrede og græder.

Solen er ved at stå op, og når Søren stikker hovedet ud af det smadrede vindue, kan han se, at der sidder »et stykke jern fast inde i kupéen foran ham«.

Men det er inde i toget, at Søren ser nogle ting, der stadig den dag i dag hjemsøger ham.

»Når man kigger frem i kupéen, så er der fuldstændig smadret. Og to kupéer længere tilbage, hvor der er lys, er der en dame, der får hjertemassage. Så er det sådan lidt...,« fortæller en tydeligt påvirket Søren.

Der er nu gået næsten en halv time, før ulykken skete, og uden for toget kan Søren se redningspersonalet ankomme.