Hjemme hos Johanne Lund-Ertel var april en »rigtig lortemåned«.
Dag efter dag tilbragte den 25-årige kvinde i sengen med et minimum af overskud og søvn.
Men til gengæld med alt for mange tårer og smerter i maven.
I slutningen af marts faldt hun ned fra trappen i sit hjem i Albertslund og brækkede kravebenet ganske voldsomt.
Johanne er generelt en person, der lever højt på støtte, kram, kærlighed og socialt nærvær, og med et brækket kraveben var det behov endnu større.
Men 11 dage før Johannes uheld havde Mette Frederiksen lukket Danmark ned i den bedste sendetid, så der var ingen besøg i Albertslund-lejligheden.
Ensomheden kom snigende, som den så ofte gør, og da marts blev til april, røg Johanne ned i et sort hul.
Og det er hun ikke den eneste dansker, der har oplevet i disse tider.
Det viser de foreløbige resultater i en større undersøgelse om danskernes mentale helbred, som en række forskere fra Københavns Universitet er i gang med.
I undersøgelsen, der sker som et samarbejde mellem forskere fra Sociologisk Institut og Institut for Psykologi på Københavns Universitet samt WZB Berlin Social Science Center, har 1.000 danskere svaret på seks spørgsmål om ensomhed, bekymringer, udmattelse, stress, nedtrykthed og evnen til at nyde dag-til-dag-aktiviteter.
Og indtil videre danner der sig et klart billede.
»Vi har observeret en mærkbar nedgang i det gennemsnitlige mentale helbred hos vores respondenter. De beskriver dem selv som mere bekymrede, ængstelige, ensomme eller ude af stand til at nyde deres daglige aktiviteter,« fortæller forskerholdet bag undersøgelsen til B.T.
De gør det desuden klart, at undersøgelsen ikke er repræsentativ for alle danskere, men at man mener at have »spottet en tendens«.
De foreløbige resultater bygger på svar fra 1. april til og med 8. maj og viser et nedadgående mentalt helbred gennem hele perioden.
Selv har Johanne Lund-Ertel ikke deltaget i undersøgelsen, men hun blev slet ikke overrasket, da B.T. præsenterede hende for de foreløbige resultater.
»Jeg har flere veninder, som også har haft det så hårdt, at vi har lavet en Messenger-samtale, hvor vi har støttet hinanden. Jeg tror, der er rigtig mange, der har lidt og stadig lider i denne tid,« siger hun til B.T.
Johanne bliver i forvejen medicineret for depression og har været stabil i nogle år, indtil hun altså brækkede kravebenet og ikke kunne få besøg.
»Det er første gang i lang tid, at jeg havde i en depressiv periode, men april var virkelig en hård måned. FaceTime hjalp lidt på det sociale, men det er en trist erstatning,« fortæller hun.
Siden er Johanne blevet opereret, og samfundet er blevet åbnet mere op, så hun endelig kunne være lidt social igen.
Og det har hjulpet - Johanne har fået det bedre.
Den 25-årige kvinde har tilmed et råd til dig, hvis du også sidder derhjemme i denne tid med et nedtrykt sind.
»Det er helt okay at sige, at 'livet stinker lige nu'. Får man italesat det til folk, finder man også ud af, at der også er mange andre, der har det hårdt,« siger hun.
De foreløbige resultater fra undersøgelsen viser desuden, at folk, der bor med andre, og folk, der har stærke digitale kompetencer, klarer sig bedre.
Men hvad er det helt bestemt, der får folk til at blive nedtrykte, bekymrede eller udmattede?
Det har forskerne bag undersøgelsen også et bud på.
»Det er for tidligt at drage stærke konklusioner, men en af vores hypoteser er, at reduktionen i den sociale kontakt og i nogle tilfælde social isolation er væsentlige faktorer. Det underbygges også af vores foreløbige resultater,« fortæller forskerne bag og fortsætter:
»Familiekonflikter, økonomiske bekymringer og bekymringer om ens eget og andres helbred kan også meget vel være faktorer.«
Du kan stadig hjælpe forskerholdet ved at deltage i undersøgelsen, som du finder et link til her.
