Den dominerende mor, broderen, der fik mest, da arven skulle fordeles, eller søsteren, der bare altid har været dygtigere - og ved det.
Der er mange grunde til, at vi bryder forbindelsen til vores familie. Uanset årsagen er det aldrig for sent at rette op på bruddet. Det er budskabet i bogen ‘Savner du èn?’, som præst, psykoterapeut og forfatter Ilse Sand netop har skrevet.
»Ofte udsætter vi forsoningen, fordi det ikke er rart at komme med hatten i hånden. Man siger til sig selv, at forholdet ikke betyder så meget. Men et brud, der ikke er afsluttet, kan sætte sig som en forøget usikkerhed. Fordi de erfaringer, man har uddraget af bruddet, måske ikke er gode at leve med. Blokerer bruddet for nye relationer, skal du få det afsluttet.«
Ifølge en YouGov-undersøgelse, som B.T. har lavet, har næsten hver fjerde dansker brudt med et familiemedlem. En af dem er Rachel Röst, der ikke har haft kontakt til sin far i 11 år. Selvom hun har et godt liv, bliver hendes beslutning om at bryde forbindelsen ved med at spøge:
»Selv om jeg har taget beslutningen, skal jeg hele tiden genforhandle den med mig selv. Det bliver ved med at være en skygge,« siger hun.
Det er ikke nødvendigvis den, der har brudt, der skal tage den første kontakt, siger Ilse Sand.
»Den, der har ressourcerne og den mest fleksible psyke, skal tage teten, sætte sin stolthed til side og række hånden frem.«
Der kan være tre grunde til at tage kontakt:
- At genoptage relationen.
- At få en ny relation.
- At få sagt ordentligt farvel.
Alle tre kan skabe fred i dit system.
To breve
Første skridt til at komme tættere på den, du savner, skal tages hjemme hos dig selv - alene. Først skal du skrive et afskedsbrev. Skriv, hvad du har været glad for i jeres forhold. Bagefter skriver du et brev til dig selv, hvor du giver udtryk for dét, du gerne vil have, at modparten skal sige til dig.
Brevene skal ikke sendes, men hjælper dig til at blive klar over, hvad du savner.
»Du undersøger dine egne ønsker og længsler. Forestil dig, hvilken undskyldning den anden skulle give for, at du ville blive tilfreds. Bagefter må du vurdere, om den anden kan give den. Er du vred, er det tegn på, at du ønsker noget, du ikke får. Ved du, hvad det er, kan du bede om det, og hvis den anden kan give det, kan du få det. Ellers kan du blive bevidst om, at du skal til at 'handle i en anden butik'.«
Tjek din vrede
Efter et brud kan der være vrede hos begge, som blokerer for forsoning. Problemet er, at man kan være vred uden selv at være opmærksom på det.
»Begge parter i en beskadiget relation rummer sandsynligvis en grad af vrede. Ikke alle tør give udtryk for deres irritation eller vrede. Nogle mærker den dårligt nok, fordi de har lært, at vrede er en dårlig følelse. Men vrede, man ikke er bevidst om, kan gøre skade.«
Først når du er i stand til at sætte vreden til side, kan der ske en forandring.
»Du kan sagtens stadig være vred, men du skal beslutte dig for ikke at ville bruge den negativt - til at straffe den anden.«
En anden fejl, mange begår i forsøget på at forsone sig, er at bede om eller ville give en forklaring på det, der er sket. Glem alt om det. Forsoning handler ikke om at lave noget om i den anden, men om at ændre noget i sig selv.
»Det ligger indbygget i forklaringen, at man vil have den anden til at indse noget. Man tror, det gælder om at lave om på den andens forståelse af situationen, så hun kommer til at tænke som én selv. I stedet gælder det om at gøre sig selv lydhør. Så man kan lytte med friske ører til den andens oplevelser. Du skal åbne dig for at lytte til den andens sårethed. Blive mere rummelig og ikke kun spejle dine egne behov. Men det kan være en meget lang proces at forstå, at der er mere end én måde at se virkeligheden på.«
Er det umuligt at genforenes eller at få det, du ønsker, så brug mødet til at give ordentlig slip på hinanden.
»Du kan bedre lægge en relation bag dig, hvis du har sagt farvel. Det er lettest at få fred, hvis I kan mødes om at ønske det bedste for hinanden. Ellers kan konflikten nage, og du kan blive ved med at spekulere over, hvorfor den anden var vred. Ønsk alt godt fremover - og slip så.«
