Rachel Röst vidste det, allerede da hun fik invitationen til sin søsters fest. At hun ikke kunne undgå at se sin far.

»Jeg var der, da han kom. Han så meget gammel og lille ud. Jeg gik direkte hen til ham, og vi gav hinanden hånden. Det var virkelig akavet, men jeg var glad for at få det overstået. Bagefter blev vi placeret længst fra hinanden, men jeg er meget bevidst om, hvor han sad, hele tiden,« husker hun.

Det er omkring fem år siden, at søsteren holdt kandidatfest og havde inviteret både sin far og sin storesøster. Bortset fra den ene aften er det 11 år siden, at Rachel Röst sidst så sin far.

»Det er længe siden – og vi har stadig ikke kontakt.«

Aftalte mødet

Det var hende, der i 2007 valgte at bryde forbindelsen. Dermed er hun en af de mange danskere, der har valgt at kappe båndet til et nærtstående familiemedlem. Ifølge en YouGov-undersøgelse, som B.T. har lavet, gælder det næsten hver fjerde dansker.

En måneds tid før festen skrev Rachel Röst en e-mail til sin far.

»Et meget kort og praktisk brev, der sagde: 'Nu skal vi begge til fest, og vi skal huske, at dagen handler om min søster, ikke om dig og mig'.«

Til trods for at de på forhånd havde aftalt at give hånd og ellers ikke tale sammen, beskriver hun mødet som 'meget mærkeligt og meget ubehageligt'.

Rachel Röst har valgt at bryde forbindelsen til sin far.
Rachel Röst har valgt at bryde forbindelsen til sin far. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Forholdet mellem far og datter har altid været problematisk. En væsentlig årsag til bruddet er det faktum, at Rachel Rösts far er troende mormon det er hun ikke.

»Min far er meget religiøs og synes, at jeg ender i helvede, fordi jeg ikke er det. Han ville gerne lave mig om. Jeg følte mig beskadiget, når vi havde været sammen. Jeg håbede, at han ville lære at respektere mig, udvikle sig som menneske og tage religionen mere roligt. Men man bliver nødt til at acceptere, at ens forældre ikke ændrer sig.«

I stedet valgte hun at bryde forbindelsen til ham. Siden synes hun, at hun er blomstret op.

»Jeg har fået meget mere selvtillid og handlekraft. Jeg skal ikke længere forklare mig, blive undergravet eller kritiseret. Men jeg savner at have en far, og jeg savner min fars gode sider. For han er også sød, har en sjov humor – og vi har en lang historie sammen.«

Familien betaler

Selv 11 år efter beslutningen er bruddet stadig svært.

»For det går ud over min familie.«

Rachel Rösts søstre ser deres far, og de skal hele tiden skal vælge mellem ham og deres søster. Derfor holder søstrene og deres børn ofte to fødselsdage: en, hvor Rachel Röst deltager, og en, hvor hendes far deltager.

»Da jeg brød kontakten, havde jeg ikke tænkt på, at de blev trukket ind i vores konflikt. Jeg beklager over for dem, at jeg ikke kan være i samme rum som ham. Det er mig, der må springe over, for det er mig, der har taget beslutningen.«

Halvandet år efter bruddet sendte faderen et brev, hvor han beklagede, at han havde været 'lidt for streng', da Rachel Röst var barn.

»Men det var ikke på grund af gamle dage, at jeg ikke ville se ham. Det var på grund af nu. Han skrev også alt muligt om Gud, og hvordan han håbede, at jeg ville finde Gud.«

Hun svarede ikke på brevet. Men så sent som sidste år vendte hun igen bruddet.

»Min far fik kræft, og det satte mange tanker i gang hos mig om, hvordan jeg ville have det, hvis jeg ikke fik talt med ham, inden han døde.«

Hun taler stadig med sig selv, men har endnu ikke taget en ny beslutning.

»Det har jo heller ikke været rart for ham, så måske vil han heller ikke se mig,« tænker hun blandt andet.

»Bruddet bliver ved med at være kompliceret. Selv om jeg har taget beslutningen, skal jeg hele tiden genforhandle den med mig selv. Det bliver ved med at være en skygge. Det er ikke noget, jeg vil anbefale folk, medmindre det står grumt til.«

Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard og advokat og mediator Jørn Nedergaard har begge erfaring med at hjælpe familier til at få kontakt igen efter et brud.

B.T. har været i kontakt med Rachel Rösts far. Han har ikke lyst til at kommentere sin datters valg, men siger: »Jeg håber, at hun en dag kan rumme at have mig i sit liv igen.«