Sårede følelser, skuffede forventninger, jalousi og penge kan koste familieliv. Næsten hver fjerde dansker har brudt med et nært familiemedlem. Det viser en ny YouGov-måling, som B.T. har fået lavet.

I undersøgelsen svarer 23 pct. af de adspurgte, at de har kappet forbindelsen til enten forældre, børn, bedsteforældre eller søskende.

Men vi kan ikke løbe fra familien, lyder det fra mediator Jørn Nedergaard.

»Man kan bilde sig ind, at man har kappet forbindelsen og er fri. Men et brud har konsekvenser, ikke bare for de to, der bryder med hinanden, men også for børnebørn, fætre, kusiner, onkler og tanter – en kæmpe kreds af mennesker. Min mission er at løse op for tragedierne.«

Indtil 2007 var Jørn Nedergaard advokat og hjalp mennesker med at løse deres uoverensstemmelser i en retssal.

»Men den måde at løse konflikter på er ødelæggende for alle parter.«

Derfor uddannede han sig til mediator og mægler i dag mellem mennesker. Mange af dem, der finder vej til hans kontor, har af den ene eller den anden grund mistet kontakten til deres familie.

»Det er en tung sten i rygsækken at bære rundt på et brud med sin nærmeste familie. I hvert fald hvis man ikke har talt ud. Jo længere man venter, jo mere lidelse og desto mere livsenergi spilder man.«

Derfor dropper vi kontakten

Ifølge B.T.s  YouGov-undersøgelse er det oftest nordjyder, der kapper tovene til familien. Her svarer 38 pct., at de har brudt med familie, mens midtjyderne ser ud til at være mest tilbøjelige til at bære over med deres nærmeste. Her er det nemlig kun 16 pct., der har vendt et familiemedlem ryggen.

Manglende anerkendelse, manglende kærlighed, alkoholmisbrug og kritik af opdragelse er emner, som danskerne opgiver som typiske årsager til et brud. Jørn Nedergaard mener, det ofte er bagateller, der får os til at miste kontakten.

»Jeg kan godt forstå, hvis pigerne fra Tønder-sagen ikke vil have noget at gøre med deres forældre, men jeg oplever ofte, at situationer, der ikke burde føre til brud, udløser dem.«

Den tidligere advokat Jørn Nedergaard tror ikke på, at konflikter mellem mennesker kan løses i en retssal. Privatfoto
Den tidligere advokat Jørn Nedergaard tror ikke på, at konflikter mellem mennesker kan løses i en retssal. Privatfoto
Vis mere

Dødsfald, arv og bedsteforældre, der ikke står til rådighed til pasning af børnebørnene, kan være den gnist, der kan antænde bålet.

»Det er uenigheder om helt almindelige ting, der får folk til at miste fodfæstet,« siger han og nævner generationsskifte i familievirksomheder som en anden anledning til store konflikter.

Forsoning

»Når en konflikt er endt i et brud, er vi ikke selv i stand til at løse den. Følelserne er så stærke, at vi bliver revet med. Vi blander fakta og følelser i en sprængfarlig cocktail, som ingen mennesker kan håndtere. Vi er bange, forsvarer os og trapper lynhurtigt op fra ingenting til 3. verdenskrig.«

Vil man forsoning, skal man 'komme ærligt til den anden på en ydmyg måde'.

»Man skal tage ansvar for sin egen rolle og oprigtigt ønske en ændring. Man skal ikke kræve noget, men stå ved sin egen smerte. Måske får man et nej i første omgang. Modparten er måske fastlåst i en følelse af vrede, skyld og jalousi og er ikke parat til at reagere på den første henvendelse, men man har sået et frø, der skal have tid til at spire. Nogle gange kan man godt have brug for fred for at kunne forsones.«

Efter en mediation skal familien begynde på et nyt kapitel og møde hinanden på et nyt grundlag.

»Der skal vækkes en forståelse af, at noget skal forandres, og så skal man videre – sammen. Mediation er en handlingsorienteret proces, der går ud på at finde løsninger. At finde en vej. Vi vil ikke bare øge bevidstheden og tale i cirkler. Vi vil fremad – og videre med livet. Det er meget sjældent, jeg har oplevet, at snakken munder ud i konklusionen 'Vi skal ikke ses mere'.«

I virkeligheden handler mediation om tilgivelse:

»Ofte tænker vi, at det har den anden ikke fortjent. Men tilgivelse handler om at tømme sin egen rygsæk for sten.«