Supermarkederne er et af de steder, hvor der er risiko for smittespredning. Men nu skal underarmene være med til at sætte en stopper for det.
Mundbind, hamstring og afstand. Det er nogle af de begreber, som corona kræver, at vi forholder os til, når vi går på indkøb.
Og nu er 'armtag' det nye. Et håndtag, hvor du skubber med armen, når du åbner en køledisk, eksempelvis for at hente din mælk eller leverpostej. Det betyder, at vi alle slipper for at gribe fat og trække i det traditionelle håndtag med hænderne.
Dette er et tiltag, som blandt andre Kvickly i Sundby på Amager har været 'first mover' på.
'Armtagene' er endnu ikke et tiltag, som du kan finde i andre Kvickly'er. Det er nemlig et initiativ, som Kvickly Sundby selv har taget, og deres konstituerede varehuschef, Jonas Guldborg, mener, at de nye håndtag er kommet for at blive:
»Jeg regner med at lade dem sidde, når corona er overstået. Det kan jo også hjælpe til med at forhindre andre sygdomme,« siger Jonas Guldborg til TV 2 Lorry.
Men vil de såkaldte 'armtag' mon være mere nyttige end brugen af plastikhandsker, som bliver stillet til rådighed i de fleste supermarkeder?
Svaret er ja, hvis du spørger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Universitet.
»Jeg tror, at 'armtag' er bedre end handsker. Problemet med handsker er nemlig, at når de først er på, så bruger man dem, som om de var hænder. Handskerne kommer op til næsen, munden og så på varerne. Det vil sige, at virussen og bakterier blot vil føres rundt gennem plastikhandsken i stedet for hænder,« siger han til B.T.
I Allan Thomsens øre lyder det fornuftigt at lade 'armtagene' hænge – også efter den dag, hvor pandemien forhåbentlig er væk.
»Ved 'armtagene' undgår man at komme i direkte kontakt med det, man rører ved. Det er eksempelvis ikke en særlig naturlig bevægelse at røre næsen med underarmen. Og i bekæmpelsen af corona har vi jo også forhindret andre sygdomme, så det lyder rimeligt at lade dem hænge,« konstaterer Allan Thomsen.
