»Det er lidt et sats, kan man sige. Og tegn på desperation, at man begynder at introducere en vaccine, som ser ud til at være væsentlig dårligere end de to eksisterende vacciner.«

Sådan siger Ole F. Olesen, direktør for European Vaccine Initiative, EVI, om den kommende vaccine fra AstraZeneca mod covid-19, der forventes at blive godkendt af den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, fredag.

Vaccinen har foreløbig vist sig at have omkring 62 procents effektivitet og muligvis mere, da vaccinen viste sig at have en effektivitet på op mod 90 procent, da forsøgspersonerne ved en fejl under forsøgene fik en halv vaccinedosis.

Denne opdagelse er AstraZeneca fortsat i gang at teste.

»Hvis man nu havde et  lægemiddel mod forhøjet blodtryk eller lignende, der virkede stort set hver gang, og man så introducerede et lægemiddel, der kun virkede to ud af tre gange, så ville man jo altid vælge det middel, der virkede bedst,« siger Ole F. Olsen

Lige nu er to vacciner godkendt i Danmark: vaccinen fra Pfizer og vaccinen fra Moderna. De har en effektivitet på hhv. 95 procent og 94,1 procent

En ting er effektiviteten. En anden ting er sikkerheden, og den skal man ikke være bekymret for, fastslår eksperten:

»Det er alle tre meget sikre vacciner, og jeg vil ikke have problemer med at tage nogen af dem. AstraZenecas vaccine bygger på en teknologi, som er mere gennemprøvet, så det er effektiviteten, hvor der er en forskel,« siger Ole F. Olesen.

Han erkender dog, at vi lige nu er i en situation, hvor der er mangel på vacciner og lange udsigter for levering af de mest effektive.

»Så det er jo fint nok, at man får et ekstra værktøj i kassen, selv om det måske er en lægtehammer og ikke en stor forhammer,« siger Ole F. Olesen og tilføjer:

»Vi vil jo gerne opnå flokimmunitet, og det betyder, at mellem 60 og 80 procent skal være immune over for covid-19. Så hvis AstraZenecas vaccine kun er 62 procent effektiv, så ville vi måske ikke opnå flokimmunitet, selv hvis alle folk i hele verden blev vaccineret,« siger han.

Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, mener ikke på samme måde, det er problematisk at udrulle en vaccine med 62 procent effektivitet.

Premierminister Boris Johnson får vist, hvordan AstraZenecas vaccine bliver anvendt ved et vaccinecenter i London. Vaccinen er allerede godkendt i Storbrittanien.
Premierminister Boris Johnson får vist, hvordan AstraZenecas vaccine bliver anvendt ved et vaccinecenter i London. Vaccinen er allerede godkendt i Storbrittanien. Foto: STEFAN ROUSSEAU
Vis mere

»Det er valg mellem det her og ingenting. Alternativet er jo at vente, til vi har vacciner nok, og så vil jeg hellere tage denne vaccine end at være 'låst inde' yderligere seks måneder. Det er en sikker vaccine, og det er en vaccine, der har en klar positiv effekt,« siger Rune Hartmann.

Han forklarer, at der lige nu pågår studier, som ser på, hvor god immunitet man opnår ved de forskellige vaccinetyper. Så viser det sig eksempelvis, at man ikke har opnået immunitet med den vaccine, man har fået, vil man formentlig skulle have et nyt skud af en anden vaccinetype.

Læg dertil, at det endnu er uvist, hvor længe immuniteten ved de enkelte vacciner holder, og at vi derfor risikerer at skulle revaccineres, som man eksempelvis ser det med influenzavaccinen.

Ole F. Olesen mener på baggrund af den effektivitet, som AstraZeneca vaccine kan tilbyde, at det primært er folk under 60 år, som skal have denne vaccine:

Myndighederne bør overveje at give de mest effektive vacciner til de ældre, siger Ole F. Olesen.
Myndighederne bør overveje at give de mest effektive vacciner til de ældre, siger Ole F. Olesen. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det vil være klogt, at man laver en segmentering, så de ældste og mest sårbare får vaccinen fra Pfizer og Moderna på grund af den høje effektivitet,« siger han og påpeger, at AstraZeneca ikke har dokumenteret, at vaccinen virker på ældre.

»Kun omkring fire procent af forsøgsdeltagerne var over 65 år, hvilket er alt for lidt til at sige noget om effektiviteten i denne aldersgruppe,« siger han.

Sundhedsstyrelsen har ikke afvist, at en sådan segmentering vil finde sted.

»Man kan jo godt spørge, om det er rimeligt, at der ikke er et frit valg mellem vaccinerne. Men jeg synes, det er rigtigt at prioritere, hvilke vacciner der er bedst til hvilke grupper, og at man så samlet set får den maksimale beskyttelse,« siger Rune Hartmann.

AstraZeneca-vaccinen har den fordel, at den er billigere og hurtigere at producere. Samtidig skal den ikke opbevares lige så koldt som Moderna og Pfizer og er derved nemmere at transportere. Der er heller ikke i samme grad bekymring for langtidseffekter ved vaccinen, da teknologien, den bygger på, er mere afprøvet.