Er du klar til Royal Run?

Royal Run løber nemlig af stablen søndag, hvor 40.000 løbere i København og Frederiksberg har kridtet løbeskoene.

Men det betyder også, at ruterne vil spærre for trafik fra 8.30 - 23.00.

Det påvirker derfor trafikken, og er du ikke en af dem, der snører løbeskonene og stiller til start, så skal du måske overveje, hvordan du søndag kommer rundt i byen.

Arrangørerne bag opfordrer derfor deltagere, besøgende og dem, der bor i København og på Frederiksberg til ikke at tage bilen, hvis det er muligt.

Har du dog alligevel behov for at komme rundt i byen med bil, vil det være muligt at krydse ruten ad forskellige krydsningspunkter.

De vil dog være afspærret i de perioder, hvor løberne passerer forbi.

Du kan se på kortet nedenfor, hvornår de forskellige dele af ruten lukkes for trafik, samt hvor og hvornår, det er muligt at krydse ruten.

Foto: Danmarks Idrætsforbund
Foto: Danmarks Idrætsforbund Franziska Weiss Lauritzen

Der vil desuden flere steder være parkeringsforbud, herunder på Frederiksberg Allé og følgende gader i start- og målområdet:

  • Amaliegade

  • Toldbodgade

  • Annæ Plads

  • Holbergsgade

  • Bredgade

  • Fredericiagade indtil Bredgade

På landsplan er 78.902 løbere tilmeldt Royal Run.

Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i forbindelse med, at Kronprins Frederik fyldte 50 år.

I 2019 blev succesen gentaget, mens der sidste år blev holdt en ufrivllig pause på grund af coronapandemien.