Mens danskerne nyder solen på cafeer, køber charterferier til Mallorca og trækker vejret frit uden mundbind, sidder forskere i Statens Serum Institut og regner på livet løs.

Den fjende, de har været oppe mod i mere end et år, har introduceret et nyt våben, og det får med stor sandsynlighed afgørende betydning for epidemiens udvikling.

Den smitsomme delta-variant har fået fodfæste i Danmark, og nye tal viser, at udviklingen nu for alvor tager fart.

»Med delta-varianten skal vi forvente, at de fleste skoler til efteråret vil opleve store epidemier.«

I Israel, der er verdens mest vaccinerede land, har man den seneste tid registreret flere udbrud med deltavarianten, og man opfordrer derfor forældre til at lade deres 12-15-årige børn vaccinere.  (Photo by JACK GUEZ / AFP)
I Israel, der er verdens mest vaccinerede land, har man den seneste tid registreret flere udbrud med deltavarianten, og man opfordrer derfor forældre til at lade deres 12-15-årige børn vaccinere.  (Photo by JACK GUEZ / AFP) Foto: JACK GUEZ
Vis mere

Sådan siger Viggo Andreasen, lektor i matematik og en del af PandemiXCenter ved RUC.

»Det bliver et nyt sygdomsbillede, for vi har ikke været vant til, at børn blev ramt af de gamle varianter af corona i særlig stor udstrækning.«

Det er en dyster prognose og en, der kan være svær at forholde sig til, som hverdagen ser ud lige nu med lave smittetal, få indlæggelser og et åbent samfund.

Men nærstuderer man Statens Serum Instituts seneste rapport for virusvarianters udbredelse i Danmark, er der en opsigtsvækkende detalje, som indikerer, at det trækker op til storm.

I lang tid udgjorde delta-varianten, der kom til Danmark i marts, under en procent af de positive prøver.

I uge 23 var andelen vokset til 2,7 procent. Ugen efter til 6,5 procent, og i den nyeste måling fra uge 25 udgør varianten hele 20,3 procent af alle de positive prøver.

»Det går lidt stærkere, end nogen af os havde forestillet os, og det er en kamp, vi kommer til at tabe,« siger Viggo Andreasen.

Derfor er det heller ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt vi kan holde varianten nede, men hvor længe.

Den 14. juni annoncerede Boris Johnson, at Storbritanniens genåbning bliver udsat en måned på grund af stigende smittetal forårsaget af deltavarianten. EPA/ANDY RAIN
Den 14. juni annoncerede Boris Johnson, at Storbritanniens genåbning bliver udsat en måned på grund af stigende smittetal forårsaget af deltavarianten. EPA/ANDY RAIN Foto: Andy Rain
Vis mere

Og hvad sker der så, når delta-varianten dominerer?

»Det betyder, at smittetallene vil vokse ret hurtigt,« siger Viggo Andreasen og henviser til data fra England, hvor varianten i øjeblikket udgør 90 procent af alle positive prøver og har udskudt landets længe ventede genåbning.

Også professor i biovidenskab ved Aalborg Universitet Mads Albertsen har kigget nærmere på tallene fra England, og der er både opløftende og nedslående nyt.

»Vi har efterhånden en del observationer med delta-varianten fra England. De begynder desværre at have nok smittede og indlagte til, at man kan se, hvordan den opfører sig, og det tyder på, at den udover at være omkring 60 procent mere smitsom kan resultere i flere hospitalsindlæggelser,« siger Mads Albertsen.

Deltavarianten blev opdaget i Indien i november, og den var skyld i en voldsom tredje bølge i landet, der løb tør for sengepladser, ilt og sundhedspersonale på rekordtid. (Photo by Arun SANKAR / AFP)
Deltavarianten blev opdaget i Indien i november, og den var skyld i en voldsom tredje bølge i landet, der løb tør for sengepladser, ilt og sundhedspersonale på rekordtid. (Photo by Arun SANKAR / AFP) Foto: ARUN SANKAR
Vis mere

Heldigvis viser samme data fra England også, at vaccinerne virker på delta-varianten, forklarer Mads Albertsen.

»Der er lidt usikkerhed omkring, hvor godt man er beskyttet mod smitte, hvis man kun har fået første dosis af vaccinen fra AstraZeneca, men man kan se, at vaccinerne effektivt beskytter mod alvorlig sygdom og død,« siger han.

Derfor bør vi også gøre alt, hvad vi kan, for at få vaccineret så mange som muligt, så hurtigt som muligt, siger de to eksperter.

Samtidig med at vi fortsat kæmper for at stække delta-varianten med test og smitteopsporing.

ARKIV. Den nye variant stiller endnu større krav til, hvor mange der skal vaccineres, hvis vi skal opnå flokimmunitet (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
ARKIV. Den nye variant stiller endnu større krav til, hvor mange der skal vaccineres, hvis vi skal opnå flokimmunitet (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det er dog ikke kun et spørgsmål om at øge tempoet for vaccinationsprogrammet.

Selve dækningen – det vil sige antallet, der takker ja til en vaccine – bliver tiltagende vigtigere, i takt med at virus muterer og bliver mere smitsom, forklarer Viggo Andreasen.

Med den oprindelige Wuhan-variant af coronavirus kunne vi opnå flokimmunitet med en tilslutning på 'kun' 60 procent.

Den britiske variant, estimerede Sundhedsstyrelsen, kunne holdes nede ved at vaccinere 70-75 procent af befolkningen.

Men nu presser delta-varianten tallet højere op.

Helt op på 83 procent, men det tal er i virkeligheden også sat for lavt, forklarer Viggo Andreasen.

»Det skal være 83 procent af dem, du møder, der er immune, og i Danmark er det sådan, at man mest omgås personer på sin egen alder, så der vil være grupper, hvor der ikke er flokimmunitet.«

Og det bringer os tilbage til artiklens begyndelse.

Skolerne, børnene og epidemiens fremtid.

»Corona vil måske ændre sig til noget, der primært rammer børn, og det skal vi finde ud af, hvordan vi griber an den de kommende måneder,« siger Viggo Andreasen.

B.T. har bedt Statens Serum Institut om en kommentar til den aktuelle situation om delta-variantens udbredelse i Danmark, men instituttet har ikke haft mulighed for at medvirke.