Bad aldrig alene og undgå alkohol før en dukkert.

Så enkelte kan baderådene fra TrygFondens Kystlivredning sammenfattes.

Det er sol, det er sommer, og de varme temperaturer får mange til at hoppe i bølgerne. Men dermed stiger også risikoen for drukneulykker.

Derfor benytter TrygFonden lejligheden til at komme med en sæsonaktuel advarsel:

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Først og fremmest er det vigtigt, at du aldrig er alene.

»Drukneulykker kan ske hele døgnet, og derfor går vi ud og minder folk om aldrig at gå alene i vandet – heller ikke selvom alle vennerne sidder lige inde på stranden. De kan ikke nødvendigvis se, hvis du kommer i vanskeligheder,« siger René Højer, programchef i TrygFonden.

Efter et hårdt coronaår er det oplagt at benytte det gode vejr til igen at samles med vennerne på stranden og måske også drikke en enkelt kold øl eller flere.

Men det er en meget dårlig idé at gå i vandet, når man har drukket, siger kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning, Anders Myrhøj.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Alkohol og badning er en farlig cocktail, og derfor skal man – uanset hvor fristende det kan være – aldrig bade med alkohol i blodet. Alkoholen påvirker din reaktionsevne og din dømmekraft og betyder, at du kan havne i en farlig situation og ikke være i stand til at redde dig selv. Bliv på land og få resten af selskabet til at gøre det samme – det er langt mere sikkert at gemme badeturen til dagen efter,« siger han.