Ole Løhde undskylder og rømmer sig i telefonen. Stemmen bliver grødet. Det er ikke bare et arbejde, han taler om. Det er et livsværk, en drøm, en identitet. Derfor kan han heller ikke holde tårerne tilbage.
Ole Løhde og Amira Gluhic ejer sammen spillestedet og natklubben HeadQuarters i Aarhus. Det er her, de har lagt de fleste af deres penge, tid og kræfter de seneste ti år. Det er også derfor, ingen af dem har børn. De har valgt at kaste deres kærlighed efter natklubben i stedet.
De havde ingen anelse om, hvilket halvandet år de havde i vente, da de tændte fjernsynet for at se statsministerens pressemøde 11. marts 2020.
»Vi var på toppen af det hele. Vi havde brugt ti år på at bygge HeadQuarters op og var endelig et sted, hvor der var kommet godt gang i kedlerne med spændende koncerter og stopfyldte dansegulve. Fra den ene dag til den anden skulle vi sende 25 medarbejdere hjem og lukke dørene i. Ikke flere gæster, ikke flere koncerter, ikke mere musik,« sige Ole Løhde.
I første omgang troede han og kompagnonen, at coronanedlukningen måske ville vare en måneds tid eller to. Men da smitteniveauet i løbet af sommeren 2020 faldt, og meget løbende fik lov til at åbne – uden at natklubberne blev nævnt med et ord – gik det op for dem, at situationen var yderst alvorlig.
Hjælpepakker og lønkompensation var langtfra nok til at dække de udgifter, de havde. Heldigvis havde virksomheden på det tidspunkt en nogenlunde god økonomi med en opsparing, som de kunne tære på. De har også fået et momslån, som gør, at de indtil videre har klaret sig med skindet på næsen.
Deres egen løn var de nødt til at nedjustere med cirka 30 procent, så der stadig var til at de kunne betale deres huslejer og købe mad, men ikke meget mere end det.
»Vi har levet på en sten. Vi har virkelig kæmpet med næb og kløer. Det har været lige så spartansk, som da jeg var på SU. Der har for eksempel ikke været råd til nyt tøj og dyre fødevarer,« siger 40-årige Ole Løhde.
Men for hverken Ole Løhde eller Amira Gluhic er det de røde tal på bundlinjen eller den skrabede privatøkonomi, der har været det værste.
»Fuck pengene. Det her handler om så meget mere. Vi har aldrig gjort det for at skulle tjene en masse penge. Vi er her for musikken, som vi elsker. For vores drøm om at skabe lige præcis sådan en oase i Aarhus. Vi har været i gang så længe, at det er blevet vores identitet,« siger Ole Løhde.
Under nedlukningen har Ole Løhde og Amira Gluhic blandt andet brugt tiden på at udvikle et musikmagasin og stable et mindre pladeselskab på benene under deres fælles holdingselskab HQ. De har også eksperimenteret med muligheden for at livestreame koncerter og har i store perioder haft en del arbejde at se til, selvom alle andre medarbejdere på natklubben var sendt hjem.
Alligevel har det seneste halvandet år været psykisk hårdt. Særligt for Amira Gluhic, der var vant til at have meget kontakt med musikerne og til at bruge en stor del af arbejdsdagen på gulvet i klubben omgivet af en masse mennesker:
»Jeg lever og ånder for musikken. HeadQuarters er både mit arbejde, min hobby, mit sociale netværk, min drøm. Det er alt for mig. Så det føltes, som om det var hele min identitet, jeg fik frarøvet.«
Nedlukningen tog så hårdt på hende, at hun gik helt ned med flaget sidste sommer og fik en depression:
»Det har mildt sagt været helt ad helvede til. Uvisheden har været ved at æde mig op. Det er virkelig svært at håndtere, når noget er helt ude af ens hænder, og der bare ikke er noget, man kan gøre, ingen knapper at skrue på. Det er anstrengende at leve på den måde. Jeg følte mig simpelthen så magtesløs,« siger hun om den depression, hun i dag heldigvis er kommet sig over igen.
Og fra onsdag aften vender hverdagen – endelig – tilbage på både HeadQuarters. Alle restriktioner er ophævet, og nattelivet er igen åbent.
Ole Løhde og Amira er mere end spændte på, hvordan det kommer til at gå, når de slår dørene op for første gang i 18 måneder:
»Vi håber, at gæsterne vender tilbage, og at det ikke kommer til at tage mange år at bygge op igen. Vi har et stort lån, vi skal have betalt af på, så der er stadig en vis usikkerhed i forhold til fremtiden. Men lige nu kan vi bare ikke vente med at se bands på scenen, glade mennesker, der danser, og mærke fest og kærlighed i luften,« siger Ole Løhde og snøfter i telefonen.
»Det her er glædestårer.«
