Statsministeriet kan sagtens udlevere den vurdering, der ligger til grund for, at advarslen i minksagen til departementschef Barbara Bertelsen er blevet trukket tilbage.
Det vurderer to eksperter i offentlighedsloven nu over for B.T.
Faktisk kan der være forhold, der direkte taler for, at Statsministeriet giver offentligheden indsigt i vurderingen af, hvorfor advarslen til Barbara Bertelsen 24. marts blev trukket tilbage.
Udmeldingen fra eksperterne kommer i kølvandet på, at ministeriet har afvist at give B.T. aktindsigt i sagen.
Dermed hemmeligholder Mette Frederiksens ministerium fortsat den vurdering, der ligger til grund for, at ministeriet fredagen før påske pludselig udsendte en opsigtsvækkende pressemeddelelse:
Mette Frederiksen havde afgjort, at Barbara Bertelsen ikke længere skulle være tynget af den advarsel, hun fik i kølvandet på Minkkommissionens beretning i august 2022.
Det var – fremgik det af pressemeddelelsen – Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der efter rådgivning fra Kammeradvokaten havde indstillet til, at Statsministeriet skulle fjerne departementschefens advarsel.
Altså ligger der en konkret vurdering bag.
Derfor har B.T. bedt om aktindsigt i alle dokumenter i sagen vedrørende vurderingen, herunder korrespondance mellem Statsministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Men Statsministeriet afviser at udlevere dokumenterne.
I et svar til B.T. oplyser Statsministeriet, at det ikke kan lade sig gøre, fordi der er tale om en personalesag.
»Offentlighedsloven gælder som udgangspunkt ikke for sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentlige,« skriver Statsministeriet blandt andet i svaret.
Den køber Oluf Jørgensen, der er forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i offentlighedsloven, dog ikke.
Selvom han medgiver, at der er begrænsninger for, hvad ministerier normalt kan udlevere i forbindelse med en personalesag grundet tavshedspligt, så er der ét stort men:
Sagen om advarslen er nemlig et såkaldt tjenstligt forhold, og det ændrer præmissen.
»I en sag som denne, der handler om tjenstlige forhold, er der ikke tavshedspligt. Det betyder, at Statsministeriet lovligt kan udlevere styrelsens vurderinger til B.T. og andre, der måtte være interesserede,« siger han og fortsætter:
»På baggrund af den store interesse for sagen ville det være rimeligt og fornuftigt at fremlægge den faglige begrundelse for, at advarslen er trukket tilbage.«
Professor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet er enig i Jørgensens vurdering.
»Der er ikke tavshedspligt omkring tjenstlige forhold. Selvom offentligt ansatte er pålagt tavshedspligt om private forhold i Forvaltningsloven, er det her min vurdering, at netop vurderinger af ledende medarbejderes opfyldelse af tjenestepligten ikke kan anses for private forhold,« siger Schaumburg-Müller.
Tilbagetrækningen af Barbara Bertelsens advarsel var en udløber af, at rigspolitichef Thorkild Fogde i februar 2022 kunne vende tilbage til sit job efter at være blevet suspenderet på grund af kritik fra Minkkommissionen.
En forhørsledelse ledet af tidligere præsident for Højesteret Thomas Rørdam konkluderede, at det pressemøde, hvor alle mink blev beordret aflivet, ikke var en instruks. Minkkommissionen nåede frem til den modsatte konklusion: at det var en instruks.
Med den nye definition af pressemødets forvaltningsretlige betydning mente Medarbejder- og Kompetencestyrelsen altså, at Barbara Bertelsen også kunne få fjernet sin advarsel. En indstilling, Statsministeriet derefter valgte at følge.
Alligevel har en række eksperter efterfølgende stillet spørgsmålstegn ved, hvordan man er nået frem til en frifindelse af særligt Barbara Bertelsen.
For ud over instruksdelen var der en række andre kritikpunkter af Barbara Bertelsens rolle, som forhørsledelsen selvsagt ikke har behandlet, fordi dens undersøgelse omhandlede Thorkild Fogde.
