Eksperter undrer sig nu over særligt én sætning i Mette Frederiksens begrundelse for at frikende sin departementschef, Barbara Bertelsen, i minksagen.
Her står der, at Barbara Bertelsen »ikke ses at have været involveret i forberedelsen af pressemødet«.
Altså det pressemøde, hvor Mette Frederiksen ifølge Minkkommissionen gjorde sig skyldig i »grov vildledning af minkavlere og offentlighed«.
Men Mette Frederiksens afgørelse om Barbara Bertelsen er markant anderledes end det, Minkkommissionen er kommet frem til.
Det vurderer flere eksperter, herunder Eva Smith, professor emerita i jura ved Københavns Universitet:
»Der er i høj grad forskel. Når man læser Minkkommissionens beskrivelse, lyder det, som om hun var involveret i forberedelsen af og i selve pressemødet,« siger hun.
Minkkommissionen skriver blandt andet, at Barbara Bertelsen modtog tre udkast til selve talen inden pressemødet 4. november 2020.
Desuden skriver kommissionen i sin vurdering, at Barbara Bertelsen »medvirkede« til udmeldingerne på pressemødet 4. november.
Derimod finder kommissionen ikke anledning til at give Barbara Bertelsen kritik for et senere pressemøde, hvor hendes rolle beskrives som »meget beskeden, om overhovedet eksisterende«.
Mette Frederiksen har i sin afgørelse fulgt en indstilling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der oplyser til B.T., at den konkrete sætning også står i styrelsens indstilling.
Eva Smith undrer sig over formuleringen om Barbara Bertelsen.
»Det er problematisk. For det er jo ikke rigtigt. Hun kendte alt til det pressemøde. Hun vidste præcis, hvad der skulle ske.«
Hun finder sætningen decideret uforståelig.
»Jeg forstår simpelthen ikke, hvad de mener. Hun var med dagen før, da det hele blev besluttet. Hun var med under forberedelsen, og så er der måske dele, hun ikke direkte har forberedt, men hun var jo dybt involveret, også undervejs i pressemødet.«
Derudover fritager sætningen ifølge Eva Smith ikke Barbara Bertelsen for kritik, uanset om hun var dybt inde i forberedelsen af selve pressemødet eller ej:
»Under alle omstændigheder burde hun have sikret sig, at der var hjemmel. Hun ved jo, at pressemødet skal holdes.«
Kritikken er det seneste i rækken af punkter, som eksperter har rejst, efter Mette Frederiksen har trukket Barbara Bertelsens advarsel tilbage.
Det skete, efter en forhørsledelse frikendte en helt anden person i sagen, nemlig rigspolitichef Thorkild Fogde.
Men forhørsledelsen, ledt af tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam, har slet ikke set på Barbara Bertelsens sag og har derfor ikke forholdt sig til, hvorvidt hun var en del af forberedelsen af pressemødet.
I den oprindelige advarsel til Barbara Bertelsen er selve forberedelsen af pressemødet da heller ikke beskrevet.
Der står, at hun burde have rejst spørgsmålet om hjemmel til både aflivning af mink og udbetaling af tempobonus, i hvert fald inden pressemødet.
Også Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, læser den nye afgørelse anderledes end Minkkommissionens:
»Det virker, som om man har set forskelligt på Barbara Bertelsens involvering i pressemødet,« konstaterer han.
»Det, Minkkommissionen kommer frem til, er ret nuanceret. Efter Minkkommissionens vurdering var Barbara Bertelsen, som jeg læser det, med i forberedelsen af pressemødet 4. november, men ikke i pressemødet 7. november,« siger Michael Gøtze.
Han understreger dog også, at ansættelsesret og sanktioner er baseret på skøn:
»Det er en bred vurdering, som ligger bag beslutningen om at tilbagekalde advarslen, og som for mig at se er inden for skiven.«
Også professor emeritus i jura ved Københavns Universitet Ditlev Tamm undrer sig over formuleringen.
»Jeg undrer mig over, at det handler så meget om pressemødet. Det er pludselig blevet gjort til et afgørende omdrejningspunkt, men det her handler jo om langt mere end pressemødet,« siger han og uddyber:
»Barbara Bertelsen har jo en styrende rolle i forbindelse med det møde, hvor beslutningen bliver taget, og hvor hun ikke der eller efterfølgende sikrer sig, at der er hjemmel. Så jeg synes heller ikke, at sætningen giver rigtig mening.«
Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing har bidt mærke i, at Barbara Bertelsens involvering i forberedelsen af pressemødet ikke er nævnt i den oprindelige advarsel.
Han har derfor umiddelbart svært ved at få øje på, hvorfor sætningen nu tillægges vægt:
»På den måde ser formuleringen ud til at være dumpet ned fra himlen,« siger Sten Bønsing.
B.T. har spurgt Mette Frederiksen, hvordan man er nået frem til, at Barbara Bertelsen ikke var involveret i forberedelsen af pressemødet.
Statsministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen svarer ikke direkte, men henviser begge til en pressemeddelelse fra 24. januar, hvor det fremgår, at det er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der har taget initiativ til at genoptage sagerne, og at Statsministeriet efterfølgende har fulgt indstillingen fra styrelsen.
Her står der også, at forhørsledelsen i modsætning til Minkkommissionen har vurderet, at udmeldingerne på pressemødet »ikke retlig kan karakteriseres som en instruks«.
Styrelsen har rådført sig med Kammeradvokaten og ikke fundet grundlag for at »tilsidesætte vurderingen fra forhørsledelsen«, står der blandt andet.
Styrelsen skriver derudover, at ansættelsesmyndighederne har »tiltrådt indstillingen i sin helhed«.
Det gælder altså som beskrevet også den konkrete sætning om Barbara Bertelsen og pressemødet, oplyser styrelsen til B.T.
B.T. arbejder på et svar fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på, om de vil offentliggøre hele indstillingen.
