En militærhelikopter er lørdag aften landet i København.

Det oplyser Københavns Politi til B.T.

Det var klokken 23.38, at helikopteren landede i Fælledparken.

Efter landingen blev der udleveret en pakke, som er overdraget til Statens Serum Institut. Det oplyser vagtchefen hos Københavns Politi.

»Vores arbejde har bestået i at fragte en pakke fra a til b. Og nu er den landet hos SSI, som tager sig af det,« fortæller Dyre Sønnicksen, der er vagtchef ved Københavns Politi.

Politiet kan ikke bekræfte, hvad pakken præcist har indeholdt, men der er tale om nogle prøver, der nu skal analyseres.

B.T. har været i kontakt med SSI, som henviser til Fødevarestyrelsen.

Vi arbejder i øjeblikket på at få en kommentar fra dem.

B.T. følger sagen.