Hvem har haft hende? Hvordan ser hun ud? Hvordan er hun? Kan hun kende mig?
Spørgsmålene hobede sig op i Michella Malene Vogel Lindholms hoved, da politimanden sagde de fem ord, hun aldrig havde troet at skulle høre.
»Vi har din hund Siva.«
Michella troede ikke sine egne ører, og straks begyndte tårerne at løbe ned ad kinderne på den 25-årige kvinde, der bor i København.
For at forstå den reaktion skal vi skrue tiden tilbage til marts 2017, hvor Michellas stedfar kom tilbage fra en gåtur med familiens hund Siva – en Staffordshire Bull Terrier – og bragte en forfærdelig nyhed.
»Jeg har ikke Siva med hjem. Hun er blevet stjålet,« lød det fra stedfaren, der fortalte, at han havde sat hunden et sted, været væk et øjeblik og så kommet tilbage og opdaget, at hunden var blevet stjålet.
Herefter gik Michella og hendes mor i gang med den helt store eftersøgning.
I flere måneder susede de rundt i Københavns gader og talte blandt andet med flere narkomaner ved Hovedbanegården, som havde set en mand gå med Siva, og som havde hørt, at vedkommende havde købt hende for to gram kokain.
Aldrig fik Michella og moderen dog for alvor snerten af deres elskede hund, og efter måneders søgen mistede de begge håbet om at blive forenet med Siva igen.
Men så ringede Michellas telefon pludselig midt i april i år – lidt mere end fire år efter Sivas forsvinden – og i den anden ende af røret introducerede en betjent fra Københavns Vestegns Politi sig.
Han fortalte, at man havde fået en anmeldelse om, at en hund var alene i en lejlighed i Brøndby, og at anmelderen var bekymret for dyrets ve og vel.
Derude havde politiet så fundet en ensom Staffordshire Bull Terrier, og efter at have undersøgt sagen nærmere kunne de se, at Michella stod som seneste ejer.
Af samme grund var hun nu i røret og kunne modtage en endnu bedre nyhed: Dagen efter kunne Michella komme og hente den hund, hun ikke havde set i fire år.
»Det var for vildt, men jeg var også nervøs. For kunne hun overhovedet kende mig? Det var meget nervepirrende,« fortæller Michella.
Dagen efter stod hun så med tårerne løbende ned ad kinden i et kontor hos Dyreværnet og samlede sig mod til for at træde ind ad den næste dør, hvor Siva befandt sig.
Da hun få sekunder senere sagde »Siva«, fik hun en reaktion, hun slet ikke havde turdet drømme om.
»Hun fløj op og væltede mig næsten. Hun var så glad, og det var nærmest som at være med i en film eller en drøm. Det var overvældende, og jeg begyndte at tude med det samme,« fortæller Michella.
Men hvad var der sket med Siva, og hvilket liv har hun levet de seneste fire år?
Det er svært at få svar på, fortæller Michella.
»Vi ved, at Siva rent faktisk blev købt for to gram kokain, men vi ved ikke, hvordan det skete. Og så ved vi bare, at den har været i junkiemiljøet,« siger hun.
Livet som hund tilhørende en narkoman har sat sig præg, kunne Michella hurtigt konstatere, da hun havde haft Siva hjemme et par dage.
Hun kan ganske enkelt mærke, at hunden ikke har haft det godt.
»Hun piver hele tiden og elsker simpelthen, når vi skal gå en tur, fordi hun nok har ligget inde i en lejlighed dagen lang. Og så har hun sådan en aggressiv fremtoning over for fremmede hunde. Er det måske, fordi hun ikke har set så mange andre hunde og mennesker i de fire år?« spørger Michella.
