Det skar i moderhjertet, når hun blev ringet op af skolen og bedt om at hente sin søn, fordi han sad i et hjørne og græd.
Fra 1. til 3. klasse på Katrinebjergskolen i Aarhus var en hård omgang for Mette Brockmanns søn Amaru. Han følte sig mobbet og holdt udenfor, og han var så ked af at gå i skole, at Mette Brockmann nogle gange holdt ham hjemme og i stedet tog ham med sig, når hun skulle på arbejde.
»Min søn er en stille dreng, og han fik aldrig rigtig en plads i klassen, hvor der var mange voldsomme og udadreagerende drenge. Han blev ydmyget og mobbet. Det blev bare værre og værre, og til sidst ville han slet ikke i skole,« siger Mette Brockmann, der selv er lærer og mor til fire børn.
Hendes søn er langtfra den eneste, der ikke trives i de aarhusianske folkeskoler. En ny sundhedsmåling viser, at hele 17 procent af eleverne har 'lav livstilfredshed'.
Det er et dårligere resultat end målingen fra 2020 og 2019, hvor 15 procent havde lav livstilfredshed.
Gro Emmertsen Lund er ph.d. og selvstændig konsulent og forsker i børns skoletrivsel, og hun kalder de 17 procent for et »alarmerende og tårnhøjt tal«.
Mette Brockmann er ikke i tvivl om, at hendes søns mistrivsel handlede om forhold i skolen. For da coronanedlukningen sendte skoleeleverne hjem, stortrivedes han og fik det bedre.
»Han har altid været en glad dreng herhjemme og har også gået til både karate og fodbold med andre børn i sin fritid. Selvom det, han har oplevet i skolen, også har sat sig i ham som en usikkerhed i mødet med andre, fungerede han fint uden for skoletiden,« siger hun.
Hendes søn blev sendt til udredning, men fik ingen diagnose – han er bare stille og forsigtig. Ifølge Mette Brockmann blev han placeret med en Chromebook i hænderne, når han blev for ked af det i skolen og ikke kunne være med i undervisningen.
Mette Brockmann var på et tidspunkt så frustreret, at hun var klar til at tage ham ud af skolen og hjemmeundervise ham i stedet.
»Jeg har følt både vrede, sorg og frustration. Jeg følte mig ikke lyttet til og taget alvorligt. Min søn havde det for dårligt for længe. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man er nødt til at vælge en privatskole, for at ens barn kan holde ud at gå i skole,« siger hun og tilføjer:
»De andre drenge sagde til min søn, at de ville hugge hovedet af ham.«
Nu er sønnen Amaru kommet i en ny klasse på Katrinebjergskolen, hvor han ifølge moderen har fået det meget bedre.
»Han har det godt og har fået nogle venner. Men han er stadig mærket af det, han har været udsat for, på den måde at det tager ham lang tid at få tillid til nye mennesker,« siger hun.
Skoleleder på Katrinebjergskolen Christian Hyltoft Hellum kan ikke kommentere den konkrete sag. Men han fortæller, at skolen arbejder målrettet med trivsel.
»Jeg anerkender fuldt ud, at der skal arbejdes med trivsel på skolen. Vi har altid fokus på elevernes trivsen, men særligt efter corona-nedlukningen er vi meget optagede af at styrke fællesskaberne. Vi kan heldigvis også se, at trivslen er steget i trivselsmålingen, og at vi ligger over gennemsnittet i Aarhus Kommune,« siger Christian Hyltoft Hellum.
Som en del af trivselsarbejdet har skolen blandt andet prioriteret at sende seks årgange på lejrskole i år og arrangeret flere emneuger på tværs.
B.T. Aarhus har talt med en række andre forældre til børn, der mistrives i folkeskolen, men de har ikke ønsket at stå frem.
En mor har fortalt om en 13-årig datter i 7. klasse, der ikke har været i skole siden juni på grund af angst. Larm, uro og konflikter har stresset hende så meget, at hun er blevet udbrændt.
Moren forsøgte at hjælpe hende tilbage i skolen og tog datteren med hen på matriklen i ti minutter, men det udløste et angstanfald, så hun er stadig meget langt fra at kunne besøge sin klasse og deltage i undervisningen.
Har du et barn, der mistrives i skolen i Aarhus, så hører vi meget gerne fra dig.
