Det står ikke for godt til med trivslen i folkeskolen i Aarhus. Hver sjette elev har lav livstilfredshed, viser en ny undersøgelse.
»Det tal er alt for højt. Vi skal i den grad have gjort noget ved det. Der er nogle børn, der har brug for, at der bliver taget særligt hånd om dem,« siger Cecilie Harrits, der er formand for Skole og Forældre i Aarhus.
Aarhus Kommune har foretaget sundhedsmålingen på folkeskolerne blandt elever i 4.- til 10. klasse i foråret 2021. Her har eleverne blandt andet skullet svare på, om de har høj eller lav livstilfredshed på en skala fra nul til ti. Her har 17 procent angivet en tilfredshed på fem eller lavere.
Det er et dårligere resultat end målingen fra 2020 og 2019, hvor 15 procent havde lav livstilfredshed.
Hans Mørk er leder i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Aarhus Kommune, og han oplever, at mistrivslen hos folkeskoleeleverne har været tiltagende over de seneste fire-fem år.
»Coronanedlukningen spiller selvfølgelig ind på elevernes trivsel. Men i det store perspektiv er tendensen, at antallet af børn, der mistrives, stiger lige så stille hvert år, så jeg er lidt bekymret for udviklingen,« siger han.
Der er flere piger end drenge, der mistrives, og kigger man på specialklasserne, er det knap hver tredje, der har lav livstilfredshed.
Eleverne er i undersøgelse blevet bedt om at svare på, hvad der er årsag til mistrivslen. Her svarer de fleste, at 'det handler om noget i skolen', mens nogle også angiver forholdene i hjemmet som årsag.
Ifølge Hans Mørk er der alle mulige forskellige årsager til, at børnene ikke har det godt i skolen. Det kan være alt fra angst, ordblindhed, ADHD, kaotiske hjemlige forhold, mobning, dårlige sprogkundskaber og meget andet.
»Overordnet kan man sige, at børn reagerer, hvis de oplever, at de ikke får det ud af skolen, som de andre gør. Hvis de ikke lykkes fagligt eller socialt, føler de sig hurtigt anderledes, og det kan gøre rigtigt ondt,« siger Hans Mørk og tilføjer, at både skolen og hjemmet har et stort ansvar for, hvordan eleverne går og har det.
Det er forskelligt, hvordan mistrivslen kommer til udtryk. Nogle hopper op i gardinerne og larmer, nogle bliver helt væk fra skolen, nogle bliver udadreagerende, og nogle lukker sig inde i sig selv.
Hans Mørk har 22 års erfaring med folkeskolen, og han tror grundlæggende ikke, der er forskel på børn i dag og børn for ti år siden. Han peger i stedet på, at rammerne om børnelivet er blevet sværere.
»De faglige krav er støt stigende, og når man oplever, man ikke kan følge med, er der kortere vej til mistrivsel. Jeg tror også, det spiller ind, at verden er blevet mere kompleks med mange indtryk og hurtige medier. Og så er det blevet sværere at være forældre, og det kan for mange børn resultere i en mere uklar opdragelse,« siger han.
Gro Emmertsen Lund er ph.d. og selvstændig konsulent og forsker i børns skoletrivsel. Hendes forskning viser, at det er forholdet til lærerne, forholdet til klassekammeraterne og forholdet til det faglige, der er afgørende for elevernes mistrivsel. Hun er bekymret over, at det står så grelt til med trivslen i Aarhus Kommune.
»17 procent er et tårnhøjt tal. Det er alarmerende og kalder på, at der skal gøres noget for at øge skoletrivslen,« siger hun.
Rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) er enig i, at undersøgelsens resultat er alarmerende:
»At vi har en generation af børn og unge, hvor en stor del af dem ikke er tilfredse med deres eget liv, er den største udfordring, vi har overhovedet,« siger rådmanden.
For at komme problemet til livs, vil han blandt andet prioritere flere ressourcer til PPR for at nedbringe ventetiden her. Han vil også arbejde for at ændre organiseringen af skolen og fokusere mindre på test og boglighed, men mere på bevægelse og kreativitet.
