67-årige Merete Petersen har selv været nødt til at finde sig en læge, der taler forståeligt dansk. Neurologerne på Slagelse Sygehus kunne nemlig ikke gøre sig forståelig på dansk i tilstrækkelig grad, så Merete Petersen følte sig sikker på, at hun havde fået al den relevante information om sin sygdom.
»Jeg måtte sidde og spidse ører og spørge igen og igen. Til sidst måtte jeg spørge sygehuset, om de havde en dansktalende læge, men det havde de ikke,« siger Merete Petersen, som godt forstår, at hver fjerde dansker, der har været på sygehuset de seneste 12 måneder, er utilfredse med, at lægerne ikke kan gøre sig forståelige på dansk.
For cirka syv år siden fik Merete Petersen en blodprop i hjernen. En hård og traumatiserende lidelse, som hun heldigvis er kommet sig godt ovenpå.
Hun er en af de heldige, som kan fungere nogenlunde normalt, som hun siger.
Oven på blodproppen gik Merete Petersen til kontrol på Slagelse Sygehus jævnligt.
Den dag i dag går hun stadig til kontrol, men nu foregår det hos en privat læge, der har en specialpraksis i neurologi, hvilket er det fagområde, som har forstand på de skader, som skyldes blodpropper i hjernen.
»Jeg var sidst deroppe i sommeren 2016. Her mødte jeg en kvindelig læge, som ikke talte dansk. Jeg vil tro, at hun kom fra et østeuropæisk land. På det tidspunkt, så havde jeg været til tre-fire kontroller i træk, hvor lægen ikke talte dansk,« forklarer Merete Petersen, som foretrækker ikke at blive fotograferet til avisen.
Hvad med engelsk?
»Jeg kan godt tale engelsk til husbehov, men sådan noget sygehusengelsk kan jeg ikke. Så jeg talte forbi lægerne og omvendt,« siger Merete Petersen.
Hvordan reagerede du på det?
»Jeg blev vred. Det gjorde jeg faktisk. Man får jo en hjerneskade, når man får en blodprop i hjernen. Jeg er en af de heldige, som kan formulere mig nogenlunde og er kommet over det,« siger Merete Petersen og fortsætter:
»Der er jo mange, der mister sproget. Desuden er mange jo ældre og hører måske i forvejen ikke så godt. Så synes jeg, det er så forkasteligt, at man ikke kan få en læge, der taler dansk. Jeg var ikke sikker på, om jeg havde fået alt at vide, når jeg gik igen,« siger Merete Petersen.
»Det er en meget utryg oplevelse, at man ikke forstår dem. Ens helbred er jo vigtigt,« siger hun.
Merete Petersen har ikke umiddelbart nogen klager over selve behandlingen, som har bestået af noget medicin, som hun spiser, samt regelmæssige kontroller.
Ved sit sidste besøg på Slagelse Sygehus spurgte Merete Petersen flere gange, om den kvindelige læge kunne gentage, hvad hun sagde. Alligevel forstod hun ikke alt.
»Så ringede jeg simpelthen ind til dem og spurgte, om jeg kunne få en dansktalende læge næste gang. Det kunne jeg ikke. Jeg fortalte, at så var jeg ikke interesseret i at komme hos dem mere,« forklarer hun.
Merete Petersen fik i stedet for en henvisning til en speciallæge i neurologi, da hun henvendte sig til sin praktiserende længe. Her går hun stadig til kontrol hvert halve år.
»Det fungerer rigtigt fint for mig. Hun taler dansk og forstår, hvad jeg siger, og omvendt. Jeg er meget glad for det,« siger Merete Petersen.
I Region Sjælland forstår man godt Merete Petersens frustrationer.
»Vi skal naturligvis kunne informere vores patienter ordentligt. Omvendt så er vi afhængige af de udenlandske læger, da der er mangel på læger i Danmark, og dansk er et svært sprog,« siger Vagn Bach, sygehusdirektør i Region Sjælland for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus.
Han forklarer, at Region Sjælland siden 2017 har stillet det krav, at lægerne på sygehusene skal kunne bestå danskuddannelse 3 prøve C1, hvilket ifølge Københavns Sprogcenter betyder, at man 'udtrykker sig flydende og spontant uden at skulle lede efter ord, og at man taler klart og detaljeret om komplekse emner'.
»Men jeg vil gerne sige, at vi også ansætter efter funktionen. Vi har for eksempel dygtige professorer i forskningsstillinger, hvor danskkundskaberne er mindre afgørende i forhold til andre funktioner,« siger Vagn Bach.
»Det sproglige er vigtigt, og vi så gerne, at lægemanglen i Danmark var mindre. Heldigvis så er de udenlandske læger rent fagligt meget dygtige. Vi oplever ikke problemer på det område,« siger han.
Region Sjælland har ikke tal på, hvor mange udenlandske læger, der arbejder på regionens sygehuse.
