»Din mor holder meget af dig, men hun kan ikke passe godt nok på dig. Derfor har kommunen bestemt, du skal bo her.«

Det er fredag 5. oktober 2018, og en ansat på Bagsværd Observationshjem står med Melina i armene.

Hun fortæller den lille pige, der lytter med store, åbne øjne, at hendes forældre netop har fået at vide, at Guldborgsund Kommune ikke mener, de kan tage sig af Melina.

Med de ord begynder Melinas rejse mod at finde en ny familie. Hun bliver et af de børn, som bliver bortadopteret med tvang. Børn, som statsminister Mette Frederiksen gerne ser, der bliver endnu flere af i fremtiden.

Lille Melina, da hun ankom til Bagsværd Observationshjem (Privatfoto)
Lille Melina, da hun ankom til Bagsværd Observationshjem (Privatfoto)
Vis mere

Fra sin vugge smiler Melina, der snart fylder tre måneder. Hun pludrer til endnu et af de mange forskellige kvindeansigter, der bøjer sig ind over hende.

Men det meste af tiden sover hun eller ligger passivt og kigger ud i luften. Hun viser sjældent begejstring og glæde, og hun er svær at komme i kontakt med.

Personalet på Bagsværd Observationshjem, der er et behandlingstilbud til udsatte familier og børn, er bekymrede for Melina.

Det har de været, siden hun var en måned gammel og boede på hjemmet med sin mor, Camilla Pedersen.

Melina og Camilla fotograferet sammen kort efter fødslen (Privatfoto)
Melina og Camilla fotograferet sammen kort efter fødslen (Privatfoto)
Vis mere

Kort inden Melina bliver to måneder, sender Bagsværd Observationshjem en underretning til kommunen, og de skrider ind. Melinas mor og far får valget mellem en frivillig anbringelse eller en tvangsfjernelse.

Men da Melina fratages sin biologiske familie, står der ikke en ny familie klar til hende.

I stedet bliver den lille baby i tre uger passet af ikke mindre end 16 forskellige personer på observationshjemmet, der hver især noterer, hvor meget Melina spiser, sover og ligger på maven.

Melina kan ikke tale. Hun kan ikke fortælle, hvad hun mener om situationen, men hendes reaktioner taler sit eget tydelige sprog.

Melina er en pige med glimt i øjet, fremgår det af kommunens notater efter et besøg hos den plejefamilie, hvor Melina bliver anbragt, inden hun tvangsbortadopteres. (Privatfoto)
Melina er en pige med glimt i øjet, fremgår det af kommunens notater efter et besøg hos den plejefamilie, hvor Melina bliver anbragt, inden hun tvangsbortadopteres. (Privatfoto)
Vis mere

Er dit barn blevet tvangsbortadopteret, eller har du/I modtaget et barn efter tvangsadoption? Så skriv til cweb@bt.dk og/eller hebn@bt.dk. Husk kontaktinfo.

»Melina har været i bad – hun ses ikke henrykt som tidligere – motorisk passiv og ingen smil. I det hele taget er hun generelt meget passiv – holder ikke hovedet så godt som tidligere, når hun ligger på maven, og inviterer ikke selv så meget til kontakt.«

Sådan skriver en af de ansatte på Bagsværd Observationshjem 28. oktober 2018. Også sundhedsplejersken bemærker, at den lille pige har svært ved den kontakt til mennesker, som hun tidligere elskede.

Da Melina flytter ind på Bagsværd Observationshjem med sin mor Camilla to dage efter fødslen i august 2018, er beskrivelsen af hende en helt anden.

Da Melina blev indskrevet på Bagsværd Observationshjem, blev hun beskrevet som et mildt og nemt barn, der gerne ville i kontakt, og som klart gav udtryk for sine behov. (Privatfoto)
Da Melina blev indskrevet på Bagsværd Observationshjem, blev hun beskrevet som et mildt og nemt barn, der gerne ville i kontakt, og som klart gav udtryk for sine behov. (Privatfoto)
Vis mere

»Melina er en yndig lille pige med harmoniske træk, der er meget vågen og rigtig gerne vil have øjenkontakt og er god til det,« noterer personalet blandt andet.

Har man ikke beskæftiget sig med udsatte børn, kan det være svært at forstå, hvorfor øjenkontakt fylder så meget i Melinas mere end 900 lange sider sag, men for et spædbarn er den tætte kontakt til sine omsorgspersoner livsvigtig.

Uden den kan barnet blive skadet for livet.

Og det er netop kontakten, der er omdrejningspunktet for de mange møder, Bagsværd Observationshjem har med Camilla, efter hun flytter ind med Melina.

Camilla og Melina fotograferet på Bagsværd Observationshjem, hvor de var anbragt efter fødslen (Privatfoto)
Camilla og Melina fotograferet på Bagsværd Observationshjem, hvor de var anbragt efter fødslen (Privatfoto)
Vis mere

Det er eftermiddag 23. september 2018, og Melina ligger halvsovende i sin lift, mens Camilla og hendes kæreste, Jonas, sidder til møde med en familiebehandler og en ansat.

De ansatte viser Camilla og Jonas videoklip, hvor de er sammen med Melina.

Camilla og Jonas får ros for den kontakt, de har med Melina på filmen, men personalet er bekymret for, at det sker for sjældent.

Camilla og Jonas er ikke enige, og samarbejdet mellem personalet bliver de kommende uger mere og mere konfliktfyldt, indtil det kulminerer med, at en grædende Camilla må forlade sin datter og drømmen om en familie.

Efter Melina blev anbragt, vågnede Jonas længe hver morgen klokken fem. Her plejede Melina nemlig at vågne, fordi hun var sulten. »Først kunne jeg ikke forstå, hvorfor hun ikke havde sagt noget, men så kom jeg i tanke om, at hun ikke var hos os mere,« fortæller Jonas.
Efter Melina blev anbragt, vågnede Jonas længe hver morgen klokken fem. Her plejede Melina nemlig at vågne, fordi hun var sulten. »Først kunne jeg ikke forstå, hvorfor hun ikke havde sagt noget, men så kom jeg i tanke om, at hun ikke var hos os mere,« fortæller Jonas.
Vis mere

Melina bliver boende på observationshjemmet, hvor hun ifølge noter i sagen trækker sig mere og mere fra omverdenen indtil en dag, hvor endnu en fremmed kvinde løfter hende op.

Måske kan Melina mærke, at noget er anderledes, for hun kigger op, og der opstår med det samme en god kontakt.

Kvinden er Melinas nye plejemor, og to dage efter det første møde – den sidste dag i oktober – kører Melina hjem til sin nye familie.

»Hun er Karen-tosset,« siger plejefar og fortæller, at når plejemor Karen er i nærheden, så er der ikke andre, der kan bruges.

Melina og Camilla til samvær i plejefamilien. Camilla har svært ved at forstå, hvorfor hun og Jonas skulle skæres helt ud af Melinas liv, som de blev ved tvangsbortadoptionen, blandt andet fordi samværene gik god. (Privatfoto)
Melina og Camilla til samvær i plejefamilien. Camilla har svært ved at forstå, hvorfor hun og Jonas skulle skæres helt ud af Melinas liv, som de blev ved tvangsbortadoptionen, blandt andet fordi samværene gik god. (Privatfoto)
Vis mere

Melina sidder på skødet af sin plejemor og ser den fremmede dame an, der er kommet ind ad døren, mens plejefar fortæller.

Det er otte måneder, siden Melina forlod Bagsværd Observationshjem og flyttede ind hos sin plejefamilie, og Guldborgsunds Kommune er ikke i tvivl om, at de ser en pige i trivsel.

»Hun smiler, og der er glimt i øjet,« noterer sagsbehandleren.

Plejemoren fortæller også, at samvær med både de biologiske forældre og bedsteforældre går godt, og at Melina trives og udvikler sig, som hun skal.

Men bare syv måneder efter bliver Melinas verden endnu en gang vendt på hovedet.

Kort efter hendes et års fødselsdag beslutter Ankestyrelsen nemlig, at Melina skal frigives til bortadoption.

For anden gang i sit korte liv skal hun sige farvel til den, der putter hende, trøster hende, synger for hende og giver hende mad.

Camilla og Jonas får beskeden en uge inden det, der bliver deres sidste samvær med Melina.

Melina fotograferet til et af de sidste samvær, Jonas og Camilla har med hende. (Privatfoto)
Melina fotograferet til et af de sidste samvær, Jonas og Camilla har med hende. (Privatfoto)
Vis mere

»Det var sindssygt hårdt, og både vi og plejemor græd. Hvad bliver der af hende? Har hun det godt? Det er enormt svært at tænke på,« fortæller Camilla.

De næste 17 måneder lever Camilla i uvished om, hvordan hendes datter har det, indtil hun en varm dag i juni 2021 åbner et brev i sin e-Boks.

»Hun er en vidunderlig pige, som er faldet godt til og som har stort livsmod.«

Camillas hjerte hamrer, mens hun læser fire tæt beskrevne sider om sin knap treårige datter.

»På det motoriske område er Melina mere end alderssvarende – hun er helt vildt dygtig på en legeplads (...) Melina er en glad pige med en dejlig humor (...) Melina danner flotte sætninger (...) Melina har knyttet sig til begge sine forældre (...) siger 'min mor' eller 'min far'. Forældrene oplever, at det er gået over al forventning.«

Camilla rammes af skuffelse, lettelse, glæde og afmagt på en gang.

»Jeg er glad for, at hun har det godt og trives. Det betyder utroligt meget, men jeg bliver også vred over, at hun skulle fjernes fra os. Der står tydeligt, at hun udvikler sig, som hun skal, og at hun ikke har nogen problemer, hvorfor skulle de så bruge det som argument for, at hun ikke kunne være hos os?« spørger Camilla fortvivlet.

Camilla og Jonas vil hvert tredje år modtage tilsvarende rapporter om deres datters udvikling og trivsel, men der er ingen kontakt, før den dag Melina bliver 18 år, hvis hun ønsker det.

Fortællingen er blevet til på baggrund af mere end 900 siders aktindsigt i Camillas sag i Guldborgsund Kommune, en statusrapport over Melinas udvikling modtaget i juni 2021 samt interview med Camilla og Jonas om sagen.

'Karen' er et opdigtet navn af hensyn til plejemoren, der ikke medvirker direkte i denne artikel.