»Vi kommer til at tage til Albertslund Station og lave et interview med Marcus,« fortæller B.T.s journalist til en politibetjent, der er til stede ved retten.

Det er midt i juni. Syv unge drenge sidder inde i retslokalet i Glostrup og sveder. De er alle blevet dømt for at have overfaldet 17-årige Marcus Alexander Aroli på Albertslund Station en aften i februar.

Og nu vil Marcus Alexander Aroli genvinde magten ved at tage tilbage til Albertslund Station for første gang, siden drengene umotiveret overfaldt ham, mens hans 12-årige søster overværede det hele.

Men politiet ved retten fortæller til B.T.s udsendte reporter, at de vil fraråde Marcus at stille op til interview på Albertslund Station.

De kan nemlig ikke garantere for hans sikkerhed, siger de. Fordi de ved, at denne drengegruppering kan finde på at holde til derude på alle tider af døgnet.

En drengegruppering, som Marcus Alexander Aroli i dag, efter de alle er blevet idømt fængselsstraffe på mellem 30 dage og seks måneder, stadig er enormt bange for.

Nogle af drengene skal nemlig slet ikke ind at afsone. Og de, der skal, kommer allerede ud efter få måneder.

Og det er altså straffe, som Marcus Alexander Aroli langtfra er tilfreds med:

I starten af året eskalerede den umotiverede gadevold. Flere unge mænd som 19-årige Lauritz Lindboe Wind og 17-årige Marcus Alexander Aroli stod frem og fortalte om deres overfald, og Statsministeren besøgte Gothersgade i København en nat for at se, hvor slemt det stod til.

Selvom landet pludselig lukkede ned på grund af corona, og mediernes fokus naturligt nok skiftede, så sidder de unge mænd stadig tilbage med ar, som de skal leve med resten af deres liv. Derfor sætter B.T. nu igen fokus på de meningsløse overfald. For når nattelivet engang åbner igen, så er det ikke alle, der glæder sig lige meget til at skulle begive sig ud i mørket.

Fælles for de unge overfaldsofre, B.T. har talt med, er, at de aldrig havde troet, det kunne ske for dem.

»Jeg synes ikke, det er en hård nok straf, fordi nogle af de her mennesker i forvejen har været inde at sidde. Og der tænker jeg bare, at to måneder i fængsel ikke er godt nok.«

Han er bange for, at de ikke tager straffen alvorligt nok, og så er han bange for, at de vil opsøge ham, så snart de får mulighed for det.

Efter en kort, tumultarisk scene midt på Nørrebrogade løber gerningsmanden væk, og Martin Højlund griber med den ene hånd fat i sin kærestes arm, og med den anden tager han sig til siden af maven. Hans hånd er smurt ind i det blod, han opdager, flyder ud af ham

I starten af året eskalerede den umotiverede gadevold. Flere unge mænd som 19-årige Lauritz Lindboe Wind og 17-årige Marcus Alexander Aroli stod frem og fortalte om deres overfald, og Statsministeren besøgte Gothersgade i København en nat for at se, hvor slemt det stod til.

Selvom landet pludselig lukkede ned på grund af corona, og mediernes fokus naturligt nok skiftede, så sidder de unge mænd stadig tilbage med ar, som de skal leve med resten af deres liv. Derfor sætter B.T. nu igen fokus på de meningsløse overfald. For når nattelivet engang åbner igen, så er det ikke alle, der glæder sig lige meget til at skulle begive sig ud i mørket.

Fælles for de unge overfaldsofre, B.T. har talt med, er, at de aldrig havde troet, det kunne ske for dem.

»Jeg ved ikke, om de her drenge kunne finde på at tage til Taastrup for at lede efter mig, fordi de vil hævne sig over, at jeg er stået frem med det her både til pressen og inde i retten. At jeg faktisk fik lavet en anmeldelse på det og fik det gennemført,« siger Marcus Alexander Aroli.

Og netop det, at han er stået frem med sine oplevelser med overfaldet, har haft konsekvenser, siger han. Det er især hans psyke, der har lidt et overordentligt knæk.

»Det har påvirket mit sociale liv, fordi mine venner tit siger til mig, at jeg hele tiden kigger mig over skulderen. Og det gør jeg meget, når jeg er ude. Der bruger jeg 90 procent af min energi på mine omgivelser. Det er også derfor, jeg ikke længere går ud om aftenen,« siger Marcus Alexander Aroli.

Han har ikke været i skole i over fire måneder, og han har været nødt til at sygemelde sig adskillige gange på sin arbejdsplads i Netto.

»Min paranoia har påvirket mig på alle punkter i mit liv. I mit forhold, i min familie, på mit arbejde. Jeg prøver at presse mig selv til at komme uden for en dør for at overbevise mig selv om, at der ikke sker noget. Men det er svært,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror, at der nok går et par år, før jeg er helt sikker på, at jeg kan gå ud uden at være bange. Jeg tror ikke, det er noget, der sker lige foreløbig.«

Marcus Alexander Aroli fire måneder eftfer overfaldet
Marcus Alexander Aroli fire måneder eftfer overfaldet Foto: Trina Nielsen
Vis mere

Og det gjorde det ikke bedre, da Marcus Alexander Aroli var i retten i juni og for første gang siden overfaldet blev konfronteret med både gerningsmænd og videoovervågning fra overfaldet på stationen.

»Da vi kom hen til retten, rystede jeg og begyndte at stresse, fordi nogle af de tiltalte kom gående bag ved mig. Jo tættere de kom på mig, jo mere bange blev jeg indeni. Jeg tror, det var en retraumatisering for mig at være inde i retten og se dem, der havde gjort det. Sidst, jeg så dem, var under selve overfaldet,« siger Marcus Alexander Aroli.

Og at en politimand ved retten havde frarådet ham at tage ud til Albertslund Station, syntes han var hårdt at høre.

»På en eller anden måde er det frihedsberøvende, at man får at vide, man ikke kan tage hen til et bestemt sted. Jeg synes ikke, det er retfærdigt, at der er en anden, der kan risikere at blive overfaldet på samme station, fordi vi får at vide, at 'sådan er det bare – de står altid deroppe'. Det er fuldstændig grotesk. Det synes jeg virkelig er langt ude,« siger 17-årige Marcus Alexander Aroli.

Men at politiet skulle have frarådet ham at begive sig hen til Albertslund Station, er ikke et billede, som København Vestegns Politi kan genkende. Det skriver politiet i et mailsvar til B.T., som du kan læse i ovenstående boks.