Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Skal børn og unge have så let adgang til pornohjemmesider, som de har i dag?

Det er et spørgsmål, som folketingspolitikere, eksperter og repræsentanter for skoleledere og forældre tirsdag mødtes for at drøfte ved en høring i Folketingets ligestillingsudvalg.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Der blev også stillet skarpt på, hvordan online-pornoen påvirker børn.

Heidi Als Ringheim, formand for den private forening 'Mediesundhed for børn og unge', præsenterede en række resultater fra foreningens undersøgelse af pornoforbruget blandt 15-18 årige. En undersøgelse som offentliggøres senere i efteråret.

Et af resultaterne fra undersøgelsen er, at hver fjerde dreng blandt de 15-18 årige følte sig afhængig af porno. Blandt hele gruppen af både piger og drenge var der tale om 20 procent.

Selv siger de unge i undersøgelsen, at de kan skelne mellem sex og porno, men Heidi Als Ringheim fortæller, at det ikke er så ligetil.

»Problemet er, at når man indgår i relationer, og når man skal i gang med det seksuelle, er det ikke sikkert, man er bevidst om, om lysterne stammer fra porno,« fortæller Heidi Als Ringheim til Kristeligt Dagblad.

Til høringen var der bred enighed om, at der skal tages hånd om børn og unges forbrug af porno.

Et af løsningsforslagene går på at stille krav til de techvirksomheder, der står bag pornohjemmesiderne.

Mie Oehlenschläger, som er medlem af Djøf’s TechDK-kommission, peger overfor Kristeligt Dagblad på, at problemet er, at virksomhederne er uregulerede. At man ikke ved, om indholdet er ulovligt, eller om det er samtykkebaseret.

Desuden, fortæller hun, bliver børn eksponeret på flere måder. Både ved selv at opsøge det pornografiske indhold på hjemmesider, ved at blive eksponeret via indhold på sociale medier, hvor de vises indhold, de ikke selv har bedt om, samt i fora på internettet, hvor der bliver delt indhold af pornografisk karakter.

Derfor mener hun, at alle tech-virksomhederne skal beskytte de brugere, som er børn.

Spørgsmålet er, hvordan det skal gøres.

I Tyskland har man gjort brug af eksempelvis aldersverificering for at sikre, at pornografisk indhold kun er tilgængeligt for voksne i en lukket brugergruppe.

Men det er ikke løsningen ifølge næstformand i ligestillingsudvalget for Socialdemokratiet Birgitte Vind.

Hun mener, at mange vil tænke, at aldersverificering er grænseoverskridende, hvis man skal bruge sit NemID, men at de i stedet skal finde ud af, om der er andre måder, man kan gøre det på - samt at ansvaret også skal rettes mod skolerne og forældrene.

Birgitte Vind fortæller til Kristeligt Dagblad, at de i Socialdemokratiet er 100 procent indstillet på, at der skal gøres noget, og at de er klar til at kigge på det nu.

Andre læser også