I Spanien startede det allerede for alvor i løbet af sommeren.

Tusinder af mennesker gik i desperation på gaden for at råbe politikerne op. Deres regninger til el og gas var på himmelflugt, og situationen var ved at udvikle sig til en kritisk situation for privatøkonomien.

Siden er det bare blevet værre, i takt med priserne for el og gas har ramt rekordniveauer og været på himmelflugt i hele Europa.

En europæisk krise, som rammer familiers privatøkonomi benhårdt, og som også allerede nu udløser store ekstraregninger til danskerne, tager form.

Over et år er gasprisen steget med 85 procent, mens elprisen er steget med 50 procent og er fordoblet i forhold til 2019.

Niveauer, der ser ud til at fortsætte flere måneder ud i fremtiden.

Det sker op til en periode, hvor forbruget af el og gas kommer til at stige markant, når folk skal varme deres boliger op i den kommende vinter.

Og der er vitterlig tale om en dybt alvorlig krise.

Den spanske premierminister, Pedro Sanchez, stod i spidsen for indgreb, der skal hjælpe spanske husstande gennem vinteren, hvor priserne på el og gas forventes at være rekordhøje.
Den spanske premierminister, Pedro Sanchez, stod i spidsen for indgreb, der skal hjælpe spanske husstande gennem vinteren, hvor priserne på el og gas forventes at være rekordhøje. Foto: JAVIER SORIANO
Vis mere

I Storbritannien kunne The Guardian eksempelvis allerede i juli skrive, at man regner med, at de stigende regninger til el og gas for 400.000 britiske husstande kan blive så hård en belastning, at familierne skal vælge mellem at betale regningen for opvarmning eller købe mad.

I Spanien fik regeringen tirsdag i denne uge nok. Udsigten til en omfattende privatøkonomisk krise i befolkningen udløste et politisk indgreb, skriver BBC.

Det bestod af forskellige værktøjer, der skal mindske regningen til el og gas for den spanske befolkning.

Det sker blandt andet ved at sænke energi-skatter og ved at sætte loft for, hvor meget en kubikmeter gas må koste.

Samtidig har selskaberne fået besked på, at de ikke må lukke for gas eller el hos en spansk husstand, før der er gået ti måneder uden at betale regningen.

Normalt har selskaberne haft lov til at lukke efter fire måneder, skriver Reuters.

Forventningen er, at det indgreb vil betyde, at 10,5 millioner husstande i Spanien nu har råd til at betale for at varme op over vinteren.

En regning, der ellers kunne blive uoverskuelig og kaste familier ud i fattigdom.

Også regeringen i Rumænien har lanceret politiske tiltag for at mindske byrden af de stigende priser, og den græske regering har lovet at understøtte befolkningen, så de kan betale de stigende regninger.

Og i Italien og Frankrig tales der nu alvor om politiske indgreb.

I Danmark har situationen ikke været oppe på den politiske lystavle endnu, selvom beregninger fra Danske Bank viser, at husstande, der varmer med gas, lige nu ser ind i en ekstraregning på omkring 800 kroner om måneden.

Elkunder stirrer ind i ekstraregninger på omkring 175 kroner om måneden, hvis man bruger det gennemsnitlige 4.000 kWh om året, og 300-500 kroner om måneden, hvis man varmer med varmepumpe og derfor bruger 8-10.000 kWh om året.

»Det er en alvorlig situation, og der vil helt sikkert også være danske familier, hvor det bliver et reelt problem. Men i Danmark er det trods alt sådan, at den her type faste udgifter fylder mindre i budgettet end i flere i de lande, hvor man har reageret politisk,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank:

»Men der er ikke nogen tvivl om, at der er danske familier, hvor de her stigninger kommer til at gøre rigtig ondt.«

Andre læser også