Bolignets internet er nede i dele af landet onsdag aften.

Det beretter mange utilfredse kunder om på internetudbyderens Facebook-side.

Det har ikke været muligt at få det bekræftet af Bolignet, de har ikke udsendt nogen meddelelser, ligesom deres egen hjemmeside under driftsstatus heller ikke beretter om problemer.

Ringer man til deres kundeservice får man blot en besked om, at der er lukket for i dag.

Et uddrag af kommentarerne på Bolignets Facebook-side.
Et uddrag af kommentarerne på Bolignets Facebook-side.
Vis mere

Men på Facebook beretter mere end flere dusin om nedbruddet.

Det reelle omfang er ukendt, men det virker til at være koncentreret i midt- og nordjylland, da der meldes om manglende internet lige fra Herning til Hjørring-kanten.

Norlys, der leverer internet til Bolignet, oplyser, at de tidligere i dag har oplevet problemer med deres internet, men at det skulle have været løst omkring klokken 14.

Per Kjær Jensen, der har Bolignet, oplyser til B.T., at han har fået oplyst af Norlys, at de kun kan hjælpe, hvis Bolignet kontakter dem om nedbrud.