»Vi vil gerne takke af hjertet til alle dem, der har hjulpet og støttet i dagene, hvor Peter har været forsvundet.«

Ordene kommer fra Peter Burns tvillingesøster, Katherine Burns, efter det er kommet frem, at det er hendes bror, der er blevet fundet død i vandet ved Navitas i Aarhus mandag.

Peter forsvandt natten til den 5. december og var dermed forsvundet i 44 dage, inden han på tragisk vis blev fundet død mandag eftermiddag.

Han efterlader sig sin mor, far og tvillingesøster Katherine Burns.

Tvillingeparret, der er flyttet til Aarhus fra deres hjemland, Irland, for at bo og arbejde, boede sammen i en lejlighed på Aarhus Ø med en veninde.
Tvillingeparret, der er flyttet til Aarhus fra deres hjemland, Irland, for at bo og arbejde, boede sammen i en lejlighed på Aarhus Ø med en veninde.
Vis mere

Natten til den 5. december forlod han Jægergårdsgade, efter han havde drukket en fyraftensøl med nogle venner.

Han blev sidst set kort før klokken 03 på et overvågningskamera ved Navitas, hvor han gik rundt med en sort, tung rygsæk på ryggen, som politiet har efterlyst uden held.

Heri var der blandt andet flere knive, da Peter Burns arbejdede som kok.

I de efterfølgende dage og uger har flere frivillige og Østjyllands Politi ledt massivt efter Peter, indtil en borger mandag fandt ham liggende i vandet.

»Der er meldinger om en død person i vandet, som ligger med hovedet nedad, som vi er ved at bjærge op af vandet. Vi har dykkere i vandet, og så er vi til stede med mandskab fra to stationer,« lød det fra operationschef hos Østjyllands Brandvæsen Anders H. Jensen.

Og kort tid efter, bekræftede Østjyllands Politi overfor B.T, at der var tale om 29-årige Peter Bruns.

Tvillingeparret, der er flyttet til Aarhus fra deres hjemland, Irland, for at bo og arbejde, boede sammen i en lejlighed på Aarhus Ø med en veninde.

Overfor B.T. fortæller Katherine Burns, at familien nu gerne vil have om ro til at bearbejde sorgen.